Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 28. april 2013

Velkommen til, Karl...

En gang imellem kan man få et næsten personligt forhold til en plante. Forholdet kan opstå allerede når man står med planten på planteskolen og ser dens navn. Somme tider er det næsten forelskelse ved første øjekast.

Sådan var det med Charlotte. Den skønne lysegule rose, som jeg købte sidste år til Garden Party'et hos Kjeld Slot, og som jeg har vist mange gange på min blog.

Og sådan var det i dag, da vi var taget på den lokale planteskole for at se os om efter en erstatning for den smukke japanske løn, som vi havde stående mellem de to damme. Da den var allersmukkest, så den således ud:



Desværre blev den ramt af ahornsvamp, og selvom vi beskar den kraftigt sidste år, gik det ikke og i går gravede Malcolm resterne op. Vi var blevet frarådet at plante løn samme sted, og selvom jeg meget gerne ville have samme plante igen, så måtte vi se os om efter noget andet til dette plantehul:


Når nu der skulle laves lidt om, benyttede Malcolm lejligheden til at ændre lidt på stensætningen og støbe et lille vandfald, der løber fra den store dam ned i den lidt mindre. Der blev placeret en murerbalje uden bund, som planten skal stå i. Der er masser af jord under spanden, så trivslen burde være sikret.

Nå, men tilbage til Karl.



Vi kiggede efter flere forskellige plantetyper, men så kom vi forbi en gruppe cedertræer og var fuldstændig solgt. Eller rettere, det var cedertræet, for det  kom med os hjem.

Her er "han" så: 

Cederus Deodara "Karl Fuchs".

Får hængende grenspidser og topskud og meget blå, lange nåle. WAUW....





































Nu er der plantet og vandet og vi glæder os til at se træet vokse sig lidt større.





I ugens løb kom også en lille Laura til at bo hos os....

Laura er en cremehvid/lysegul pæon, som har fået fast bopæl i det gule bed. Viser hende frem igen når hun er kommet i blomst.



15 kommentarer:

  1. Til lykke med både Karl og Laura. Og til Karl og Laura der er så heldige at de skal bo hos jer ;-)

    SvarSlet
  2. Hvilken smuk farve nålene på Karl har :)

    Kh.
    Marianne

    SvarSlet
  3. Hvor sødt, at du er på fornavn med dine planter :)
    Det er en flot farve på cederen. Jeg tror forøvrigt at planten er ved at komme frem igen. Min niece arbejder i en blomsterforretning og de har også fået nogle hjem allerede sidste år. De blev revet væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu du siger det, så synes jeg også at jeg har set flere andre nævne cederen på deres blogsider. Man forstår egentlig godt hvorfor, der er noget roligt over nåletræer.

      Slet
  4. Hej Ulla.Når det nu skulle være.......så er cedertræet en smuk erstatning for jeres ahorn.Så tillykke med Karl Og Laura........lyder som et bedre ægtepar.
    Godt du har Malcolm til at lave nyt i jeres vandbasin, og glæder mig til at se det lille vandfald i aktion.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er glade for det lille træ, men jeg drømmer stadig om at erstatte ahornen et andet sted i haven. Ja, Malcolm har altså styr på det med dammen, må jeg sige :)

      Slet
  5. Først må jeg sige øv med den smukke ahorn, det tager jo lang tid at blive så fin. Men det er en super lækker afløser i har fundet. Og hvis Laura er hende jeg Googler mig frem til, så er hun jo også smækkerlækker. Kh Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt nok øv, men man skal jo se frem og ikke tilbage, og hvem ved om jeg en gang igen får et nyt lille ahorntræ. Jeg glæder mig meget til at se pæonen Laura i blomst :)

      Slet
  6. Det er en smuk, men også meget anderledes afløser, I har fundet.

    SvarSlet
  7. Ærgerligt at det ikke gik med ahornen, men cederen er en god afløser. Sjovt nok købte jeg jo en den 13. april, så nu har vi begge smukke cedertræer i vores have. Jeg ved ikke om min hedder Karl, men det vil jeg da undersøge.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er pudsigt, men som Ulla J skriver, så vinder denne slags træer måske lidt mere indpas lige nu. Vi glæder os vist begge to til at cedertræerne bliver lidt større, ikke?

      Slet
  8. Åh hvor ærgeligt når svampesygedomme tager livet af planterne - men intet er jo så skidt at det ikke er godt for noget ;0) Jeg er sikker på at du/I bliver glade for jeres cedertræ - der jo også er smuk om vinteren ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man må jo se det positive i det og vi glæder os meget til at se cedertræet vokse til.

      Slet
  9. Synd med den ahorn, for den var da godt nok flot! Men til gengæld har jeres nye logerende Karl den skøneste træduft ;-) jeg elsker duften af cedertræ :-)Og Laura, hende glæder jeg mig også til at se mere til.
    Held og lykke :-)
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også spændt på det. Når man bare falder for en plante, så må den altså være rigtig :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.