Velkommen til, Karl...

En gang imellem kan man få et næsten personligt forhold til en plante. Forholdet kan opstå allerede når man står med planten på planteskolen og ser dens navn. Somme tider er det næsten forelskelse ved første øjekast.

Sådan var det med Charlotte. Den skønne lysegule rose, som jeg købte sidste år til Garden Party'et hos Kjeld Slot, og som jeg har vist mange gange på min blog.

Og sådan var det i dag, da vi var taget på den lokale planteskole for at se os om efter en erstatning for den smukke japanske løn, som vi havde stående mellem de to damme. Da den var allersmukkest, så den således ud:



Desværre blev den ramt af ahornsvamp, og selvom vi beskar den kraftigt sidste år, gik det ikke og i går gravede Malcolm resterne op. Vi var blevet frarådet at plante løn samme sted, og selvom jeg meget gerne ville have samme plante igen, så måtte vi se os om efter noget andet til dette plantehul:

Når nu der skulle laves lidt om, benyttede Malcolm lejligheden til at ændre lidt på stensætningen og støbe et lille vandfald, der løber fra den store dam ned i den lidt mindre. Der blev placeret en murerbalje uden bund, som planten skal stå i. Der er masser af jord under spanden, så trivslen burde være sikret.

Nå, men tilbage til Karl.



Vi kiggede efter flere forskellige plantetyper, men så kom vi forbi en gruppe cedertræer og var fuldstændig solgt. Eller rettere, det var cedertræet, for det  kom med os hjem.

Her er "han" så: 

Cederus Deodara "Karl Fuchs".

Får hængende grenspidser og topskud og meget blå, lange nåle. WAUW....

Nu er der plantet og vandet og vi glæder os til at se træet vokse sig lidt større.

I ugens løb kom også en lille Laura til at bo hos os....

Laura er en cremehvid/lysegul pæon, som har fået fast bopæl i det gule bed. Viser hende frem igen når hun er kommet i blomst.