Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Blogtræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blogtræf. Vis alle opslag

søndag den 1. august 2021

Besøg i Høneballehaven

 

Selvom I har set billeder fra vores besøg i Høneballehaven på Samsø sidste søndag fra Lisbeths indlæg og fru Friis' Facebook gruppe, vil jeg alligevel også lige vise lidt billeder her og sige tak til værtsparret.


Vi ankom midt i en af de for tiden heftige regnbyger og fik os hurtigt sluset ind i pavillonen til en første snak.

Inden længe trak vi nu ud i haven for at se på blomster, smukke træer og spændende rhododendronløv.


Vi har jo været der før. 

8 gange før - så det er ikke fordi vi ikke kender haven, men der sker jo altid lidt nyt og gensyn er også dejligt.

Pavillonen er for mig et af Høneballehavens vartegn.
Så ved man hvor man er.







Denne rose er min nye darling og står øverst på min rosen-ønskeseddel.

Den skal erstatte den lysegule Malvern Hill for enden af pergolaen. Den gik desværre ud efter sidste vinter.



Perpetually Yours hedder denne hvide rose og Lisbeths eksemplar var virkelig smuk


Lisbeth havde virkelig mange liljer i blomst og der var en skøn duft. 


Også mange dagliljer at se, de var i skønne farver allesammen





Lagkagen, ja - den fik jeg gjort kål på - delte da med de andre :)




Mange tak for nogle hyggelige timer i jeres have, Lisbeth og Bent :)





PS: Vi savnede jo Lisbeth og Bent fra Byhaven i Ebeltoft, som desværre var forhindret pga. sygdom.







onsdag den 22. maj 2019

Blogtræf i Kolding





5. juni nærmer sig....

Traditionen tro vil der være mulighed for at mødes 
med andre havebloggere og havevenner
i Geografisk Have i Kolding

Kl. ca. 12

Vi mødes samme sted som alle de foregående 7 år, nemlig
på bakken oven for alle salgsboderne og planteauktionen.

Tag gerne tæppe, kaffe og madpakken med.

Fru Friis og jeg har i år bestemt at blogtræf bliver lidt på
ens eget initiativ. 
Der bliver ikke stillet nogen blogpavillon op,
og vi bager nok ikke kage,
men vi kommer til kl. 12. og glæder os til at mødes med jer, der dukker op.

Du kan læse mere om tidligere års blogtræf  - find dem ude i min blog-kant
(scroll længere ned).

Ses vi?





lørdag den 29. september 2018

Blogtræf i Høneballehaven på Samsø


En dejlig dag med besøg i Høneballehaven med mini-blogtræf er ved at være tilende. Har tilbragt nogle skønne timer i selskab med disse dejlige damer:

Lisbeth - Gitte (Majas Arv) - Linda (Casa Rosen)

og så et par søde mænd og Lindas veninde Lene.
Tak for en hyggelig dag med dejligt traktement og masser af snak.

Det er første gang at jeg ser Høneballehaven i efterårsdragt - eller næsten efterårsdragt - for farverne var kun lige begyndt at blive efterårsagtige.

Alligevel var det så smukt altsammen og jeg synes at haven er lige så dejlig at besøge på denne årstid som om foråret og sommeren.

Faktisk var det sådan lidt 3-i-én, idet vi foruden det efterårsagtige drys fik både sommer-roser og forårs-rhododendron - i blomstring :)

Her er lidt løst og fast fra dagen:








Og så til lidt efterårspragt:







 




Her er næsten hele holdet:



Og en Bellis, der utrætteligt fangede de grankogler vi kastede rundt i haven:


Til alle jer, som synes at det ser ud til at være en hyggelig dag:  Dét er det og måske har I lyst til at være med når Lisbeth inviterer til blogtræf igen i 2019.

Tak for en dejlig dag.


søndag den 19. august 2018

Lidt billeder fra vores blogtræf



I går var en helt igennem dejlig dag.

Formiddagen gik med at bage boller og ostescones og lægge lagkager sammen, for jeg havde indbudt til blogtræf og det var der 9 havebloggere, der havde takket ja til.




Det var første gang vi sådan havde en slags "Åben Have" og spændt er man jo - mest på vejret... for jeg ved at havefolk er hyggelige folk og at snakken går så snart man træder indenfor.

Sådan var det også i går.

Vejret:  Ja, ikke det bedste, faktisk en lille smule regn NETOP som hele showet skulle til at begynde, men vi tog det som det kom og der var opklaring lige bagefter.

Jeg fik ingen billeder taget, men Mr. M skød nogle dejlige billeder og her kommer nogle af dem.

Dette billede viser meget godt hvad et blogtræf også er:  Gæsterne spørger til navn på en plante [Læs: rose] og værtinden demonstrerer og fortæller.



Et andet eksempel:

Der tages billeder !   Her er det Vivi's Hans Jørgen, som fotograferer - og han tager de mest fantastiske billeder.







Haven præstenterede sig faktisk helt frodig og roserne viste sig næsten allesammen fra deres pæne side. Jeg har nu også nusset og pudset om dem i lang tid og hvisket dem i ørerne at de skulle være klar til den 18. august :)

Munstead Wood blev bemærket - og den har virkelig hørt efter hvad jeg sagde !



Ilse Krohn Superior ligeså:



Mr. M. havde bestilt en ting til sig selv. Det er Thorben fra Solbakken, som har fremstillet denne og hvor ser den bare godt ud her i vores dam.
Den vil ældes med ynde...


Vi fik så mange fine gaver.  Tusind tak for planter og roser og de fine hjemmegjorte sager - flasker, bakker, skilte - vi er så taknemmelige :)



Skiltet øverst i dette indlæg har Tim Skovrup lavet. Sikke en skøn idé.

Har I set at den frække larve har spist af skiltet?




Desværre fik vi ikke billeder af jer alle, men

  • Lisbeth og Bent fra Høneballehaven
  • Lisbeth fra Lisbeths Haveblog
  • Heike fra Haven med Hunden
  • Lene fra Bedstemors Have
  • Tim fra Tim Skovrup
  • Vivi og Hans Jørgen fra Mit Grønne Univers
  • Linda fra Casa Rosen - og Gerd...
  • Susanne og Thorben fra Solbakken
  • Anette fra Anettes Flora
...  var her.  Tak for besøget, det var dejligt at se jer her.