Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Terrasse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Terrasse. Vis alle opslag

fredag den 17. juni 2016

Løst og fast om roser, digitalis og meget andet


Haven står ikke skønnere end nu og her hvor vi også har fået noget regn, så vil den kunne se flot ud i lang tid.

Håber jeg.

Bevares, der er da en del der skal gøres, f.eks. skal alle rhodo'erne have knappet den visne blomsterstand af...



Men vi nyder mere end vi yder i øjeblikket, i hvert fald når vi taler om haven.

Kærestebænken har fået en ny fin belægning foran - det syntes Mr. M ville være en fin ramme og hvor har han ret.



Ellers blot lidt løst og fast rundt om fra haven fra de sidste par dage:




Jeg nævnte tidligere at vi har haft held med at få hvide digitalis i gang - det er en utrolig glæde for mig at det er lykkedes:



























Klatrerosen Alchymist - her må jeg op på en havestol for at tage billeder... ha, ha :)




Gertrud Jekyll er fantastisk stadigvæk:

Graham Thomas:


























Lyserøde pæoner, er ikke helt sikre på navnet.



Her kan I se vores nye flydesten, som vi købte på plantemarkedet i Kolding. De er grønne og passer fint ind i det grønne vand :)





Constance Spry er ny oppe på vores side af nabohegnet, første år den blomstrer:



Her er billeder til søde Linda Borg af riddersporen Galahad. Vi er meget glade for den.



Clematis Silvermoon



Heidi Klum:

























Rose Clair - skal nok snart klippes ned



























Hvid akelejefrøstjerne - er tæt på at være afblomstret nu, men jeg synes at billedet fra forleden skulle med som afslutning.

God weekend i haverne :)


mandag den 30. maj 2016

Aftensol

Azalea Karminduft


Blot lidt aftenstemning - nu er solen gået ned, men hold da op hvor har det været en dejlig aften med hygge på terrassen, omend lidt sent.

Tidligere i dag fik vi en del regn, det var tiltrængt til haven.


R. Pfauenauge


R. Nova Zembla i aftensolen

Natviol i aftensolen


Blue Moon:



Til sidst lidt billeder fra den nye terrasse.
Hvis bare sommeren er her, så kan jeg bo i haven og rundt på terrasserne og nusse rundt imellem pauserne, så behøver jeg ikke at rejse efter sol og sommer.

I bedet til venstre er clematis Jackmanii og to pæoner Duchesse Nemour samt lidt ærteblomster.


Bemærk beton kuglen nederst i billedet.
Den har Mr. M. lavet ved at fylde beton i sønnens aflagte basketball.

Jeg har stadig til gode at vise jer noget mere af mine rhododendron, men nu var der da en forsmag.

torsdag den 12. marts 2015

Update fra baghaven

Det er lidt af en revolution der i øjeblikket finder sted i vores baghave.

Jeg fortalte tidligere om hvordan min mand arbejder med at få lagt flisegang rundt i baghaven og forbereder hele arealet til vores nye drivhus.

Her er lidt nye billeder fra processen:




Når vi nu er i gang, så fik vi også lyst at lægge den gamle "morgenmadsterrasse" om.

Det bliver så fint - så fint:

Først et billede fra forrige år, hvor terrassen så således ud i august:



Her er indgangen til terrassen i den nye stil:



De gamle fliser er pillet op og der kommer nyt sand på.






På pladsen for det nye drivhus er der i løbet af de seneste to uger sket en masse.

Det gamle og grimme drivhus er tømt for overvintrende krukker mm og er bugseret om i forhaven, hvor det venter på at komme helt ud af matriklen.


Der er kørt sand på og der er fræset en hel dag - hold op for en larm for vore naboer...

Nu er vi næsten klar til at støbe soklen og her kan I få en lille ide om hvordan området kommer til at se ud.

Det er jo tanken at der skal plantes hele vejen rundt, jeg har masser af ideer, men mest går de jo i retning af roser blandet med stauder, en syren i hjørnet, et blåbærbed mm. Alle mine ny-indkøbte mørke Dahlia skal sammen med nogle nye roser i orange farver danne grundstammen i et flammebed.

Men mere herom langt senere...


Faktisk er vi lidt mærkelige her i huset, for vi gør mange ting omvendt. F.eks. købte vi allerede sidste sommer de møbler, der skal stå inde i drivhuset og som jeg skal slænge mig i når jeg skal slappe af.

Vi købte også allerede sidste år nogle af roserne til området her, ligesom vi også har 4 blåbærplanter stående i potter til blåbærbedet heromme.

Noget af det sidste vi har købt til dette projekt er faktisk selve drivhuset :)  Men sådan er der jo så meget.


I skal nok få etape II af dette for-os-så-spændende projekt.

søndag den 18. september 2011

Alex og de vilde klokkeranker

Alex - vores dejlige hankat - har en siddeplads på hegnet ved terrassen, hvorfra han kan overskue sit lille katterige....I år er der så sket det at vi har tilladt os at plante 3 klokkeranker på den ene side af hegnet og på nuværende tidspunkt er hele hegnet OG siddeplads indhyllet i klokkeranker.

Vi overværede en sjov episode i går, da Alex balancerede hen ad hegnet for at indtage sin plads, nemt var det ikke at balancere når "man" ikke kunne se hegnet og måtte kæmpe sig gennem "junglen".