GODT NYTÅR !
Som det ofte sker på denne tid af året, ser man tilbage på året der gik.
Haveåret 2012 var for os ret epokegørende, idet vi fik ændret radikalt på en del ting i haven.
Den lille plumrede dam fik vokseværk og blev dobbelt så stor og meget dybere. Desuden blev der støbt et lille vandfald og installeret pumper.
Du kan se hele processen her.
Vores gamle terrassehegn blæste ned i en storm først på året og måtte erstattes af et nyt:
Under det opstammede grantræ etablererede vi et nyt rhododendronbed:
Vi var til blogtræf på Samsø og i Geografisk Have i Kolding:
Den lange græsstribe langs indgangspartiet og huset blev omdannet fra gult/rødt Apeldoorn-tulipanbed til et rent hvidt bed og et gult bed:
Den grimme spireahæk ud mod vejen måtte lade livet til fordel for en ny rosenhæk. Flittige læsere vil huske vores kvaler med valg af rose, men det endte jo med "The Alnwick Rose" og der er plantet 20 stk. som vil pryde vores forhave til næste sommer:
Vi glæder os til havesæsonen 2013, hvor vi forhåbentlig skal se resultaterne af alt vores arbejde fra i år.
Der bliver blogtræf, der bliver havebesøg, der bliver en masse bloggeri, der bliver forhåbentlig et fornuftigt vejr, så vi kan komme ud og nyde og yde det bedste, vi har lært.
Rigtig godt nytår til alle.