Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 17. maj 2014

Tante Grøns Have...

var i dag rammen om et større have-rend-sammen. Rigtigt mange havde i dag lagt vejen forbi Mors for at besøge Tante Grøn og Syrenprinsen og med egne øje se det smukke glashus, som nu pryder både hus og have.


Vejret var perfekt, solen skinnede, det luftede tilpas og der var SÅ SMUKT i Tantens have, at man ganske tabte pusten.

Vi blev mødt med vanlig gæstfrihed og åbne arme og det er altså bare så dejligt at besøge Jytte og John og få lov at bevæge sig rundt i hele haven, drikke kaffe og sludre med hvem, man nu lige synes at kende.

Vi har haft en rigtig skøn dag, som faktisk startede med et lille havebesøg i vores egen have, idet Jette og Bobo fra København kom forbi os på deres vej mod Mors. Det var rigtigt hyggeligt at se jer her, og vi kunne have brugt meget mere tid på at snakke...

Men tilbage til besøget i Tante Grøns Have...

... der er utroligt mange flotte bede, som er sammensat så yndigt og romantisk at de bare kalder på både "åh..." og "ih..." alt imens man knipser løs med cameraet. Og det var jeg bestemt ikke den eneste, der gjorde.

Foruden bedene var der også "The Orchard" - den vilde frugthave ovenfor hegnet, som emmede af stemning og sommer. Ej, for en heldig Tante at have sådan et skønt område at lege på.

Parrets "materielgård" var også blevet virkelig "shinet up", der var bænke og havemøbler, nips og pynt og praktiske arbejdsborde og meget andet. Det så bragende godt ud.

Man skal jo passe på med at overdrive billedmængderne, men jeg er nødt til at vise jer en hel masse billeder fra i dag, og derfor er de fleste samlet i collager:

LIDT OM GLASHUSET:



LIDT OM AKELEJER:



LIDT OM TULIPANER:



LIDT OM OPSTILLINGER:



LIDT OM HEGN:



LIDT FRA "THE ORCHARD":






LIDT FRA MATERIELGÅRDEN:






OG TIL SIDST LIDT BLANDET:

Forglemmigej i rå mængder







TAK FOR SLUDDEREN,
Bobo, Jette, Jesper, Susan og Gitte  :)





STOR TAK TIL JYTTE OG JOHN
FOR ENDNU EN GANG AT ÅBNE 
JERES SMUKKE HAVE FOR OS ALLE.

Vi ønsker jer nogle gode Åben Have dage endnu
og derefter tid og ro til at slænge sig i havestole eller
divaneseren i glashuset :)


33 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Ja det ser ud til at have været en dejlig dag, vejret var med jer, og tante Grøns have så smuk. Masser af tulipaner og meget andet smukt, fik I at se. Og møde med blogvenner, ja så kan det ikke være meget bedre.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig en super dag, og som Fru Friis skriver, så manglede der kun jer.

      Slet
  2. Jooo Lisbeth, lidt bedre kunne det være... Vi to kunne ha' været der!! :) ;) ;)
    Men det var vi desværre ikke, til gengæld er det en fornøjelse at se dine billeder fra den smukke have, Ulla. Som altid ser det drømmedejligt ud. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Drømmedejlig var haven - et unikum inden for haver - ja, I skulle jo have været med :)

      Slet
  3. Det er da en fantastisk have kan jeg se, der har jeg vist ikke været vågen......til at besøge Tante Grøn men godt at have noget til gode...flotte inspirerende billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Grethe, du kan nå det - der er også åben have i dag og næste weekend lørdag og søndag. Afsted med dig :)

      Slet
  4. Hej Ulla
    Hvor ser der skønt ud i Tantes have, jeg kan godt se, der er sket en masse nyt siden sidste år.
    Helt fantastiske collager du har lavet, jeg ved hvor stort arbejde det er ;).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, jeg hygger mig meget med at lave collager og udvælge billeder, men det er svært at begrænse sig når man har oplevet så megen skønhed.

      Slet
  5. Åhhhhhhhhhh, tak fordi jeg kom med dig her:0)
    Det var godt at vejret var med jer på turen.

    SvarSlet
  6. Skønne billeder Ulla, fra en dejlig have. Vi var så heldige med vejret, og selvom det var en lang tur derop, var jeg glad for at jeg kom. Sikke en have. Der var så mange bede at beundre, og så mange ting der var på vej op, at man jo kan få noget helt andet ud af det i juni eller juli.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig en skøn have. Vi var også på besøg i august sidste år, og da så haven helt anderledes ud, men ikke mindre smuk. Godt at du tog turen derop.

      Slet
  7. Hej Ulla Tak for fyldig reportage, det var vidunderligt at se når nu man ikke selv kunne komme. Dejlige billeder af en fantastisk have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, der var mange billeder at tage af.

      Slet
  8. Kære Ulla

    Tusind, tusind tak for en fin reportage fra den dejlige have. Jeg havde sådan håbet at kunne finde en blog med billeder derfra, når nu jeg ikke selv kunne være der, så jeg er SÅ glad for dette indlæg. Tantens og Syrenprinsens have trækker i mine hjertebånd. Det er en have, som man aldrig kan få nok af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har evig ret, man kan blive ved med at gå rundt og nyde og ser noget nyt hver gang. Jeg var hele haven rundt mindst to gange.... :)

      Slet
  9. Tak for de smukke billeder fra den dejlige have på Mors. Den have må jeg altså se engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er bestemt værd at køre efter :) Og Tante Grøn holder jo åben have hele næste weekend også.

      Slet
  10. Tak for en smuk tur rundt i Tante Grøns have, hvor ser der dejligt ud! Forhåbentlig kan jeg en dag se den med egne øjne! :-)
    Skønne collager du har lavet!
    Kh Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Som jeg skrev til Bente - så holder Tante Grøn også åben have næste weekend...

      Slet
  11. åh, ih, neeei, hvor er det dejlige billeder, og der var sagtens plads til flere billeder :-)

    SvarSlet
  12. Jamen for søren Ulla. Ville rigtig gerne have hilst på dig oppe i haven...men ved ikke hvordan du ser ud :-( Sikke da en skam. Det kunne have været rigtig hyggeligt.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var da ærgerligt - jeg vidste ikke at du har der. Men ses vi så ikke til blogtræf i Kolding, da? PS. der er et billede af mig allernederst på min blog...

      Slet
  13. Åhhh for søren da Ulla, sikke en dejlig rundvisning! Gid det var mig der havde været med!!!
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville ellers også have været mægtigt hyggeligt, Gro :)

      Slet
  14. Skønt skønt indlæg Ulla....Og sikke smukke kollager. Det er svært at komme efter dit og andres indlæg om besøget hos Tante Grøn og Syrenprinsen, for det er SÅ smukke billeder og rigtig godt fortalt. Mit forsøg kommer i morgen..... nu er jeg snart igennem alle billederne.
    Det var super hyggeligt at hilse på jer og de andre bloggere. SKØNT og en dejlig oplevelse.
    Knus Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine søde ord. Jeg er nu ikke i tvivl om at du også får lavet et superdejligt indlæg fra dit/dine besøg her i weekenden. Hver fugl pipper jo med sit næb og man vinkler jo ikke billederne ens, så fat bare pen og billeder og lad os se :) Det var rigtigt skønt at se dig igen og få en lille sludder. Knus til dig :)

      Slet
  15. Søde Ulla.

    Tuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuusind tak for alle dine søde ord og for din dejlige collage:o) Jeg eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelsker collager:o) Det var skønt at se jer igen. Vi har haft et par fuldstændig overvældende og fantastiske dage og mødt de sødeste mennesker fra nær og fjern.

    Tusind tusind tak til dine læsere for alle de fantastisk søde kommentarer Hvert et ord luner langt mere end I aner. Hvis nogle af vores havegæster læser med her, vil jeg gerne benytte lejligheden til også at sige jer mange mange tak for al den positive varme som strømmede imod os. Det var helt utroligt bevægende for os.

    Vi er lidt brugte idag, så nu vil vi åbne en flaske dejlig australsk hvidvin, som et par hjertevarme og vidunderlige havegæster var så søde at forære os.De smuttede lige til Australien for at hente den. Jo jo, no effort spared.o)

    Knus og kram til Mr Malcolm og min søde Anemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skam os, der takker :)
      Glad for at I har nydt dagene og fået hilst på mange af dem, som skriver med på bloggene rundt omkring - det er altid sjovt at få sat ansigt på de forskellige havetosser.
      Vi kan i hvert fald leve længe på en dag som denne, så jeg forstår godt at I er lidt brugte. Bare haven nu ikke er for brugt... selvom vi forsøgte at liste forsigtigt afsted kan det vel ikke undgåes at der er en lille smule slitage.

      Hip- hurra for I to søde mennesker deroppe i det fjerne Mors - og en stor hilsen fra Mr. Malcolm også. Knus fra Anemonen

      Slet
    2. Søde, haven er ikke spor brugt. Nu skal vi have klippet stier på "The Orchard" ......(fint skal det være:o!!!!) Uhm for en god vin. Skål, du smukkeste af alle anemoner.

      Kys og kram

      Slet
  16. Hov ....hvad ser jeg? Der er noget eller rettere sagt "nogen", der er gået min næse forbi. Gitte, som figurerer på det pragtfulde billede af glade havebloggere, fik jeg ikke hilst på. Hej med dig Gitte og tusind tak for besøget.

    Det var virkelig dejligt, at se hvormange knus og kram, der blev udvekslet i haven. Skønt at mødes med andre, som også tilhører stammen "Sorteneglsfolket"og få sat ansigt på navne, som man møder i blogverdenen. Et berigende univers...på alle måder.

    Tusind tak til alle endnu engang.

    Flere knus og kram

    SvarSlet
  17. Ja den hagen skulle jeg gjerne vært på besøk i, så utrolig fin :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.