Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Cunningham's White. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cunningham's White. Vis alle opslag

tirsdag den 18. maj 2021

Flere rhododendron

 

I forlængelse af mit forrige indlæg vil jeg da lige supplere med nogle af de andre smukke rhododenron, der er i blomst nu.


Diandi  (som ligner Viscy til forveksling) er virkelig fin i år:



Min yndlings:  Furnival's Daughter - netop ved at springe ud:

Den er 20 år gammel i år.




I baggrunden af Furnival's Daughter står den helt almindelige hvide Cunningham's White, men det bliver den nu ikke ringere af:




Der kommer mange flere rhododendron i blomst i kommende dage og oppe på halvmuren er de 6 små nye rhodo'er også ved at springe ud.

Dem viser jeg selvfølgelig også billeder af snart.


onsdag den 6. maj 2020

Rosenhækken og de første rhododendron


Jeg var aldrig i tvivl om at rosenhækken skulle klippes langt ned i år.

Dels skulle hegnet foran den males og dels var roserne ikke pæne længere og de var alt for høje.

Det har jeg forklaret om tidligere.

Så kom den tørre og solrige marts og det fortsatte ind i april og selvom vi vandede så var der øjeblikke hvor jeg havde en snert at tvivl om hvorvidt jeg alligevel var gået for drastisk til værks.

Men se så nu:  Den skyder alle vegne og ser ud til at være i god form.

Jeg vidste det :)






Nøkketunge/Ligularia står så fint med sine mørke blade.
Jeg havde en ide om at ville dele den så jeg kunne få en plante mere i det mørke bed, men det er vist en rigtig dårlig ide lige nu...



De første rhododendron er i blomst. Denne mørkegule/abrikosfarvede er Diandi - den har mange år på bagen og er blevet så stor at jeg kan nyde den fra mit spisebord når jeg kigger ud af vinduet.




Cunningham's White er sent på den i år - disse billeder er kun 2 dage gamle og den er slet ikke så langt fremme med blomster som jeg har set andre steder.






Den mørke judaspenge har vi flere steder i haven - det er første år med blomster og jeg er vild med de
lilla blomster og det mørke løv.
Her slynger den sig med guldregnens stamme.


I Kenzo-kassen er de lysegule tulipaner forlængst afblomstret, men nu tager de hvide Mount Tacoma over.

Det er også meget pænt :)



Så er der lige én arbejdsdag tilbage og så en forlænget weekend, det bliver dejligt :)


lørdag den 10. maj 2014

Lidt blandet fra haven og et mysterium

Når man ser billederne igennem er det et klart vidnesbyrd om hvor hurtigt alting går i haven.

Her er f.eks. det blå bed, som for et år siden var en græsplæne (magnoliebusken stod der dog) og for 10 måneder siden blev gravet ud og etableret med de første planter.

Senere, i efteråret blev der lagt Blue Diamond tulipanløg og plantet nogle flere stauder - bl.a. 3 fine lyseblå vårfloks, som dufter himmelsk.

21. april:



25. april:



I dag, 10. maj:



I år blev der plantet roser - 3 stk. Rhapsody in Blue, 3 stk. Burgundy Ice og 2 stk. Odyssey - dem har vi jo til gode at se i blomst endnu.


Rhododendronerne er også i både vækst og blomst - en del af dem. Andre er i knop endnu, men det er det skønne ved rhododendron - de har samlet en meget lang sæson.

R. Pfauenauge i udspring, den ses i forgrunden på efterfølgende billede:




Cunninghams White:


Og nu til et mærkeligt fænomen.

Denne rhododendron blev i 2005 købt med navneskiltet "Gomer Waterer". Da jeg viste denne på min nystartede blog i 2011, gjorde fru Høneballe opmærksom på at det ikke var en Gomer Waterer, men lignede en Cunninghams White.

Det så ud til at være rigtigt....


MEN.... i dag fik vi øje på det lyserøde skær over den blomstrende busk og vi måtte lige kante os over bag dammen til den for at studere den nærmere.

For nu ligner den ikke mere en Cunninghams White, men har fine lyserøde ganetegninger. Eller det vil sige, den har faktisk nogle blomster med de karakteristiske brungule ganetegninger, som Cunninghams White har og en del blomster med lyserøde ganetegninger.

Hvad siger I så... ?  Disse billeder er fra samme busk, blomsterklaserne sidder lige ved siden af hinanden.





Ved den store terrasse står en azalea ved navn Mollis, den er meget smuk både i udspring og i blomst. 

Senere bliver det lidt frækt, for ved siden af står en stærk pink rhododendron, og de plejer at blomstre samtidigt - det er helt Kenzo-farver - som jeg vil vende tilbage til senere.

























I småtings-afdelingen har vi en del stedmoderblomster og hornvioler i blomst. Mange af dem står i samme bed - vi er simpelthen begyndt at plante afblomstrede planter ud i dette bed og det viser sig, at de fleste kommer igen året efter, så vi ender med et skønt miks her ved bænken.






Disse to stammer dog fra frø, som jeg fik af Susanne fra Susannes Blomster Cafe:

























Hosta myldrer frem alle vegne - det er dejlige planter at krydre med rundt om i haven. De fleste har vi dog i dam-området.



Blue Mouse Ears


Alunrod har vi nogle stykker af, og de er vist også ved at blive et samlerobjekt her haven.


Tulipaner er så skønne modeller:

Det er vistnok Negrita, men helt sikkert Angelique ved siden af og nedenunder Queen of Night og til slut endnu en ukendt.
































Til sidst nogle billeder af mit pragteksemplar af clematis Propertius. Jeg har vist den før, men den kommer på hvert år, for det fortjener den.





























Ja, det var lidt fra haven.... der er rigtigt meget at glæde sig over :)

Tak for din tålmodighed...