Min mand har længe ønsket at gøre noget ved vores grantræ, som desværre har fået nogle grimme frostskader de seneste to vintre. Træet er vores "lille darling" idet vi har haft det fra helt lille (12 år), og dets allerførste funktion var at agere juletræ det år, vi byggede huset og boede i en lille lejlighed, hvor der slet ikke var plads til et stort juletræ, så da stod det i en potte i stuen (ca. 80 cm) og var pyntet med små bitte glaskugler.
Nu er de fem nederste grenrækker klippet af og senere er der måske basis for at plante nogle mindre rhododendron Yak. med flotte pink blomster. I hvert fald vil den store rhododendron Nova Zembla på indersiden af træet få mere lys og luft og vi "har" jo stadig grantræet.
* * * * * * * * * * * * * * *
Her er så lidt billeder fra haven netop nu.
Min dejlige Gertrude Jekyll:
Man kan næsten dufte den.
Og Clematis Madame Julia Correvon (Viticella, gruppe 3):
Det er faktisk tidligt at den blomstrer.
Dahlia nr. 2 er sprunget ud i vores have:
Kan desværre ikke huske navnet, men hvilken fryd at vide at den vil blomstre indtil frosten kommer, måske en gang sidst i oktober. Det er da fantastisk.
Så er der en lille opdatering på den nye rose Benjamin Britten, som vi købte for en uge siden. Den ser ud til at være glad for sin lille blå krukke :)
Godnatbilledet er af de skønne digitalis, som står så flot.
Og jeg fordøjer stadig besøget hos Claus Dalby i går - indtrykkene bundfælder sig ganske langsomt.