Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Borde Hill Garden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Borde Hill Garden. Vis alle opslag

torsdag den 28. maj 2015

England, forårstur 2015 ... Part 4

VIRTUEL HAVEREJSE

Borde Hill Garden

Det er stadig lørdag den 2. maj i vores virtuelle haverejse i Sydengland.

Fra Nymans Garden er der ikke langt til Borde Hill Garden og vi har lyst til et gensyn med stedet, idet vi har læst at haven har mange rhodendron, azaleaer og også magnolia og Bluebells.

Vi har allerede opdaget at rhododendronerne ikke er så langt fremme som vi havde håbet, men det viser sig faktisk at de i Borde Hill Garden er pænt repræsenteret hvad angår blomstring.

Så vi går en lang tur rundt i haven og kommer også rundt i udkanten af haven og ned i skovhaven - ja, og faktisk helt ud på Lars Tyndskids Mark, idet vi tror at vi kan komme en anden vej tilbage via en "public footpath" (men det kan vi ikke...).

Nå, men her er billeder:


Smuk-smuk azalea - farven er svær at gengive.
Men tænk på hvor gammel sådan en stor plante er...

Bispehue som randbeplantning - det så vi mange steder. Fin idé.

Kan I forestille jer et flor, der er her om nogle dage.



Her er en fantastisk udsigt ud over det område, der kaldes High Weald - og meget smukt - ligesom vi så det lidt i Nymans Garden.

Kan I se broen i det fjerne?

Det er The Ouse Valley Viaduct  (eller Balcombe Viadukten), som er en gammel viadukt fra 1841, hvor jernbanen krydser floden Ouse. Det er togforbindelsen fra Brighton til London, så det er en vigtig toglinje.

Broen er 450 m lang og består af 37 halvbuer og beskrives som en af de mest elegante viadukter i England.


Så er vi på vej ned i skovhaven.
Her er et meget stort bed med bl.a. påskeklokker - oh....





De skønne Bluebells:




Her kan vi endnu bedre se broen.

Vi så flere tog passere.



... frem og tilbage er lige langt...
Vi var i hvert fald oppe i toppen af marken her, men måtte vende om og gå samme vej tilbage.


Her er rosenhaven, som vi beundrede sidste sommer.

De karakteristiske skorstene





Ja, det var lidt billeder fra Borde Hill Garden.

Men der var skam også have, der hvor vi boede på B & B - i Burgess Hill.

Vores værelse var på første sal til højre og vi kiggede lige ned i det flotte træ med de blå blomster. Vores værtinde Valerie var utrolig sød og interesseret i vores ve og vel og viste også stolt sin have frem.
Et fint sted for havefolk at overnatte!



Klik her for at se mere om B & B Albany House.





I morgen skal vi se to helt nye haver, "so stay tuned" :)



FAKTA
Borde Hill Garden
Haywards Heath
West Sussex

Læs evt. mere om stedet på havens egen hjemmeside.



Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af maj måned 2015
og har du ikke læst med fra starten 

af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her,  hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)

fredag den 5. september 2014

Æv... der er lukket...

VIRTUEL HAVEREJSE

Søndag formiddag


Pashley Manor Gardens ligger ikke ret langt fra vores overnatningssted og vi er der i løbet af 15 minutter.

Men et eller andet er gået galt i detail-planlægningen, for der er simpelthen lukket om søndagen og det har jeg desværre overset.

Så det bliver kun til et hurtigt kig ind over hegnet mod Pashley Manor Gardens med længselsfulde blikke.






Der er ikke andet at gøre end at køre videre til næste punkt på dagsordenen - velvidende at der eventuelt-nok-helt-sikkert kan findes andre haver at putte ind som erstatning.

Ad små veje kører vi til grevskabet West Sussex, hvor vi skal besøge Borde Hill Garden.


Læg lige mærke til de mange skorstene på huset

Haven er gammel - fra begyndelsen af 1900-tallet og har mange flotte træer og buske.
Men det, der trækker mest er at komme hen til rosenhaven, så vi kommer nu ind i Jay Robin's Rose Garden:



Her er lige linjer og masser af rosenbede kantet med buksbom og lavendel.




Rosenhaven blev designet i 1996 og omfatter 500 David Austin roser.

Stilen blev lagt som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet og der er også en del riddersporer, floks - og pæoner i den tidlige sommer.



Bemærk også billedet længere ned med træpælene hvor der er spændt reb ud imellem som klatrestativ for roser og clematis.










Her blot et par af mine yndlinge - Lady Emma Hamilton og Crocus Rose:









Borde Hill er i 2014 rammen om en stor bronzeskulptur-udstilling så overalt i haven møder vi flotte bronzefigurer.


Ved indgangen får man en folder med oversigt over værkernes titel, kunstnernavn og pris, og nogle af skulpturerne var allerede solgt.

Flotte er de - her er "Spirit of Water":

Vi har dog hverken plads eller pengepung til at investere....








Vi bevæger os gennem White Garden med flotte hvide hortensiaer og videre ned til et virkeligt flot staudebed.


Masser af græsser sammen med både mørke og grønne stauder og alverdens blomster.
Vi må rundt om bedet flere gange for at få det hele med, her er virkelig noget at se på.








Snart møder vi dette skilt, det er da ikke til at stå for:


... hen ad Paradise Walk ser det således ud:






Et stykke henne ad Paradise Walk ligger trappeopgangen til ITALIAN GARDEN, det er et meget fint haverum, men med en lidt spøjs pyntegenstand midt i vandbassinet.
Døm selv:




























Er denne jernkrukke ikke bare flot?
Den ses øverst th. i baggrunden på det første billede af vandbassinet.



Til slut et par skulpturer mere, og så skal vi altså have kaffe og kage, for vi gik jo tidligere forbi et lille hyggeligt cafe-område omme ved den hvide have.






Over kaffen konkluderer vi at Borde Hill Garden er et dejligt sted, som vi har fået mange gode ideer til haven fra, og så kan vi godt lide at det hele ser lidt mere ordentligt ud end på Great Dixter i går.

Borde Hill har også mange azaleaer, rhododendron og magnoliabuske, som bestemt må være et flot syn om foråret.



HISTORIE
Borde Hill Garden
Borde Hill Lane, Haywards heath, West Sussex RH16 1XP


FAKTA
BORDEHILL haven blev etableret tidligt i 1900 tallet med planter og træer indsamlet fra "Den store Plantejæger-ekspedition fra 1893-1937" fra rejserne i Himalaya, Kina, Burma, Tasmanine og Andesbjergene.
Læs mere om dette på havens egen hjemmeside.



Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014 og har du ikke læst med fra starten 
af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)