Fire minusgrader har det været her i nat, hvilket giver disse fantastiske billeder her til morgen, hvor solen faktisk skinner.
Clematissen har fået et ordentligt svirp, men er faktisk ved godt mod og vi kan da sagtens glæde os over den nogle dage endnu.
Det bestemmer Kong Frost sådan set...
Således så de samme planter ud for
3 dage siden.
Hortensiaen er også smuk på denne måde.
Her er det til venstre Ingrid Bergmann og ovenfor Jacques Cartier.
Et par faldne kæmper... Nu skal I nok få lov at komme ind for vinteren :)
I jordhøjde ser der sådan her ud:
Løvet på den løvfældende azalea Mollis er utroligt smukt i denne tid.
Det bliver en skøn dag med nogle få havesysler og en del indendørs sysler og hygge.
God lørdag til jer :)