November har indtil nu været dejlig - en fortsættelse af den skønne oktober med mildt og godt vejr.
Jeg har ikke været i haven i flere uger - har ikke haft tid, har ikke haft lyst.... Mr. M har lagt de sidste alliumløg i det hvide bed og snart skal vi altså have tømt drivhuset for kurvemøbler mm.
Jeg kan læse rundt omkring at mange allerede har overstået disse opgaver.
Der er blomst i rigtigt mange roser og jeg har sågar en sommerblomst, der først er sprunget ud for 2 dage siden:
Det er denne mammut-Cosmos, som blev frøsået i det tidlige forår og priklet og plantet ud og så har den brugt hele sommeren og sensommeren på at vokse sig stor og kraftig - den er over en meter høj. Den har lignet en kæmpestor, fortættet dildplante :)
I oktober satte den knopper og nu er den sprunget ud:
Mageløst og en stor kontrast til skråt-overfor-genboen, som har sat udendørs julebelysning op.
Der er stadig aldeles nydelige høstfarver i haven, f.eks. vores Gingo Biloba træ, som også er vokset rigtigt meget i år:
Roser:
|
Rosenresli |
|
Honorine Brabrant |
|
Penny Lane |
|
Darcy Bussell |
|
Strawberry Hill |
|
Crown Princess Margareta |
|
Clair Austin |
|
Graham Thomas |
Betragtninger omkring blogpause har jeg også set nævnt flere steder - nu hvor vi går ind i den lidt mere uinteressante vinterperiode (bortset fra hvis der kommer sne), så ved jeg at der kommer laaange pauser herfra.
Jeg er ikke god til hverken dimserier, kransebinding eller andet fint sæsonpynt og jeg mangler hver vinter inspiration til bloggen, så jeg ender nok med blot at springe helt over.
Dette skal ikke lyde negativt - jeg vil læse med i blogland ind i mellem og hvis jeg skulle få lyst til at vise billeder fra en tur eller andet, så opdager I det jo.
Strikkefanen vil jeg dog nok få opdateret - der er en hel del at vise frem :)
Rigtig god november til alle :)