Flere gange har jeg læst med, når andre har vist billeder fra deres besøg hos Spiren, så forventningerne var rimeligt høje, selvom vi jo godt vidste at påskeklokkerne ikke er på deres højeste på dette tidspunkt af året. Snakken gik i bilen, vi talte om hvilke farver, der skulle købes til hvilke bede, og mon der ville være et stort udvalg at kigge på osv.
Der var fyldt op på parkeringspladsen, da vi kom lige før middag, og ved indgangen mødte os bl.a. dette syn.
Inde i det kæmpestore drivhus var der masser af planter.
Vi kiggede lidt rundt, men greb snart en trillebør til at placere herlighederne i. Indehaveren Marianne hjalp med at finde egnede planter, men først sendte hun os ud for at kigge på påskeklokkehøjen.
Jeg har aldrig set magen! Der var i hundredevis af påskeklokker i blomst og de præsenteredes særdeles fint på denne høj.
Tilbage i drivhuset fortsatte vi med at kigge.
Der kan vist ikke sættes tal på hvor mange gange, der blev sagt "ih" og "næh" og "kom lige og se". Det var som at være barn i en legetøjsbutik, hvor man godt måtte vælge noget. En helt fantastisk oplevelse.
Jeg tror vi hyggede os næsten to timer i alt incl. kaffe og hjemmebagt kage, som er stillet gæstfrit frem til kunderne. Alt imens vi fik en hyggelig sludder med Marianne.
Mariannes to katte var også særdeles gæstfrie :)
Det var svært at vælge for udvalget af de skønne påskeklokker var enormt. Vi kom hjem med i alt 14 skønne planter og dem kommer der billeder af her. I morgen skal de lyse påskeklokker plantes ud i det gule bed og hvide bed og de mørke og lyserøde skal i bedet ved terrassen hvor vi kan nyde synet fra stuekarnappen.
Som det ses, er mange af blomsterne ved at danne frøstande, men det tager nu ikke charmen fra dem!
Hos Gartneriet Spiren kan man i øjeblikket købe 10 stk. af de enkeltblomstrende påskeklokker i 12 cm potter (gode fine planter) for 450 kr. Det synes jeg bestemt er et godt køb.
Desuden fristede også lidt hvide perlehyacinter og nogle meget smukke kort med fotos af påskeklokker.
Det var selvfølgelig en ekstra dejlig ting for mig at have gavekortet med, som jeg vandt i HAVEFOLKETS konkurrence om "Det fineste forårstegn".
Tusind tak til alle der stemte på mit bidrag og tak til Marianne for at have sponsoreret gavekortet.
Så blev det jeres tur til at komme på tur. Det har været en herlig tur, kan jeg se. Klokkehøjen er meget flot, der kan min lille slet ikke være med :)
SvarSletDet ser spændende ud hos Spiren, måske en gang kommer jeg der også.
Hvor var det fine planter, I valgte. Det bliver så flot i bedene, og skønt at I kan kigge ud på dem inde fra.
Knus og tak fordi I tog os med på turen
Lisbeth
Det var en rigtig dejlig tur, og nu skal jeg ud og plante...
SletHvor er det dog nogle fine påskeklokker I har valgt - og spændende at høre om jeres besøg hos Spiren. Tak for kigget!
SvarSletDer var rigeligt at vælge imellem, noget for enhver smag :)
SletHej Ulla.Sikke da en dejlig tur i har haft.Smukke billeder af alle de skønne påskeklokker og juleroser.Bente var også rigtig begejstret for sit besøg dernede.Så Spiren står højt på min besøgs liste.
SvarSletNu glæder jeg mig til at se alle dine indkøb plantet ud i dine bede.
Kan du have mere i dit hvide og gule bed?Jeg har også lidt plads i mit,for der er et par planter der er gået til i vinter.
Rigtig god weekend i haven knus Jette
Ja, jeg vil vise bedene når de er tilplantet, indtil nu ser det ud som om der er god plads i det gule bed, men ikke alt er kommet op endnu.
SletDu må simpelthen ned til Spiren en dag, det er et dejligt sted og man får en personlig betjening. Også god weekend til dig.
Helt utroligt så mange forskellige påskeklokker der findes. I har valgt nogle fine eksemplarer :-)
SvarSletDu skulle have set det - der er SÅ mange forskellige. Vi er superglade for vores, men det var svært at vælge.
SletDet er skønne billeder I har taget af skønne påskeklokker, og den høj er da helt vidunderlig-
SvarSletHøjen var mega-stor og jeg opgav helt at tælle hvor mange planter der var...
SletUtrolig smukke billeder af fantastisk smukke blomster. Jeg tror at jeg må supplere min samling.
SvarSletDet får man nemt hos Spiren :)
SletNÅÅÅÅRRRRHHHHHH...... hvor er det bare superlækkert haveguf!! Hvilken fryd at gå og vælge blandt alle de skønheder, og så endda have et gavekort i lommen! Jeg er absolut ikke i tvivl om at I har råhygget jer hos Marianne. Stort tillykke med de skønne planter. :o)
SvarSletTak, du kan tro vi hyggede os, sådan et besøg kan man leve længe på og så gå og planlægge at man vil tilbage i februar :)
SletNej hvor har I valgt mange skønne påskeklokker ud! Klokkehøjen er meget flottere nu, end da vi var der, så I valgte det rigtige tidspunkt. Øj øj det bliver flot i jeres have!
SvarSletDet er nogle gode billeder I har taget!
Ja, det er nok rigtigt at klokkehøjen er på sit bedste nu, og det var fantastisk at se.
SletDet er nemlig bare sådan en fantastisk oplevelse at komme på besøg i Spiren :)
SvarSletJeg er imponeret over, at Marianne i den grad gør alle gæsters besøg til noget særligt. Hun er så nærværende og engageret.
Jeg har aldrig set hendes høj, når juleroserne var sprunget ud, vi har været der tidligere på sæsonen. Hvor er det et betagende syn.
Du nævner slet ikke hendes store hunde? Jeg synes de er nogle skønne kæmper. Måske har vi været i kridthuset, fordi vi havde leverpostejmadder med, som der faldt et lille hjørne af til dem også.
Helt bestemt en oplevelse med dejlig betjening. Jeg så slet ikke Mariannes hunde.... men kattene var meget snakkesalige og jeg er jo glad for katte.
SletSikke mange skønheder, der fik sneget sig med hjem. Det ser ud som om, I har haft en skøn dag :-)
SvarSletMan får da helt lyst til også at få sig en klokkehøj, når man ser billederne fra Spiren.
Ha' en dejlig dag!
Knus Signe
Ja, du kan tro at vi nød dagen. Jeg tænkte det samme om klokkehøj, som jo også andre bloggere har indrettet sig med i haven, men hvor pokker skal den være...
SletDet var dog en dejlig tur I var på og sikke en bunke flotte planter I fik med hjem. Jeg husker godt hvor overvældende det er at gå mellem bordene hos Marianne og se den ene skønhed efter den anden og det er utrolig svært at vælge for man finder hele tiden én som er særlig smuk - utroligt at der egentlig findes så MANGE særlig smukke:o)
SvarSletKlokkehøjen er fantastisk smuk den har jeg desværre ikke set, men nu har jeg besluttet at jeg må lave en lille bitte én efter både Lisbeth Høneballe og Bente har lavet deres, haha "når de har så vil jeg også".
Ha en dejlig plantedag:o)
Det var en skøn tur. Ja, du må da også have en påskeklokkehøj - de forskellige ideer smitter her i blogland, hvor er det herligt.
SletHvor det bare vidunderligt at vide, at I fik sådan en dejlig oplevelse nede hos Marianne i Spiren. Man kan simpelthen ikke undgå at føle sig særlig og godt tilpas, og servicen er bare helt i top!
SvarSletHvor bliver det også vidunderligt at følge dine bede, Ulla! De valg I har gjort er gode. De er alle fuldstændigt henrivende!
Ih ja, det var helt specielt hos Spiren og vi kunne have brugt mere tid endnu. Nu er alle påskeklokkerne plantet, det kommer til at se godt ud.
SletHej Ulla - Sikke fine planter i har valgt, jeg havde nok gået der endnu - kan nemlig godt være lidt vægelsindet når udbudet bliver for stort ;o).
SvarSletDen klokkehøj er da bare så skøn, godt i så den nu, hvor den står så fint. God fornøjelse med at få andbragt alle de fine skønheder i haven ;o)
Tak :) Nu er der plantet og vandet og så kan vi gå og rigtigt glæde os over dem i lang tid endnu. Løvet er jo også smukt på dem.
SletTak for turen. Med de mange planter, I forståeligt nok købte, vil de da bestemt gøre en forskel i haven allerede til næste år.
SvarSletHelt bestemt, det bliver en fryd.
SletBare det var mig :D Tillykke!
SvarSletHjerteligst