Nøj, hvor har vi haft et par skønne dage med sommerlige temperaturer.
De er blevet nydt udenfor i haven og på andres terrasser.
Ja, for vi blev testet negativ 2 gange i ugen (ja, faktisk en 3. lørdag aften), så vi er clearet fra at være Nærkontakt og smittebærer. Det var dejligt at komme ud på den anden side af det.
Tak for alle jeres positive kommentarer til det i mit indlæg.
******
I bedet med de to Annabelle hortensia plantede vi også en russisk kulsukker forrige år. Den købte vi hos Jeannett Fruergaard da vi var på havebesøg hos hende, og jeg må sige at den trives.
I samme bed plantede vi flere lodden løvefod og de fine lysegule Euforbia. Der har blomstret cremegule City of Harlem narcisser og Spring Green tulipaner, men de er jo ovre nu.
Nogle få pinseliljer er kommet op.
Men det var nu mest kulsukker-planten, jeg ville vise.
Den lyser så smukt op med sit løv med hækken som baggrund og jeg kan se den inde fra mit vindue.
Geranium Samobor er her kun for at lave match med tulipan Queen of Night |
Vores smukke opstammede rhododendron, som stadig blomstrer |
Endnu en Phaeum geranium i mix med anden plante, her hosta |
Weekendens blå himmel og clematis Ballet Skirt |
Bronzeblad er blevet meget store, men det er OK her. Elsker farven |