Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 4. august 2020

Besøg i Byhaven i Ebeltoft


Som I allerede har set, var vi i søndags på tur til Ebeltoft sammen med Bent og Lisbeth for at besøge Lisbeth og Bent :) - ja, vi følte os nu ikke udenfor, for det var et meget gæstfrit par, der tog imod der i vognporten på den gamle brostensbelagte gade i Ebeltoft og bød os indenfor i det første haverum - en smuk og velkomponeret gårdhave.

Endda med eget kaffehus.

Fra Lisbeths blog ved jeg at det er en lille have på ca. 300 m2 og at der er flere forskellige haverum. Nøj, hvor jeg glædede mig til at se det og hold nu fast, hvor blev jeg overrasket og imponeret.

Alle haverum er meget forskellige og der er lagt nøje planer for hvad man ville opnå med de forskellige rum af udtryk og indtryk.

I alle haverum var der siddepladser - hele 35 stk. i haven - og der var mange havehuse.

Utroligt når haven er så lille, men det vidner om planlægning og sans for finurligheder og detaljer.

Jeg nævnte i mit sidste indlæg at jeg lige skulle sortere lidt i billederne. Jo, det har jeg også gjort, men det er svært at begrænse sig, så her får I mange billeder.


Her er vi i det første haverum, gårdhaven (gårdsplads), hvor man kan sidde ved et stort bord, et lille bord (skrivemaskinebordet, som Lisbeth har fortalt en lille historie om) og kaffehuset er lige overfor.

Se også lige den flotte buede mur, som Bent også selv har lavet.


Fe-cyklen


Det yndigste kaffehus med farveafstemte puder, billeder og tilbehør. 
Undskyld, Lisbeth, men måske kalder du det et lysthus?

Med hævede siddepladser, så man rigtigt kunne nyde udsigten - smart.



Et kig op i haven med kirketårnet som nabo, hvorfra der 4 gange dagligt lyder klokkespil.

I øvrigt ses til højre resterne af magnolien, som desværre måtte lade livet tidligere på året.



Bent fortalte mig om hvordan det er vigtigt at trække de omgivende farver ind i haven i stedet for at modarbejde dem.
Af samme årsag er den store mur malet i teglfarve og de rustne jernkasser følger fint med.

Her kan man også se hvordan den mørkløvede hortensia matcher omgivelserne - ikke tilfældigt - men meget dygtigt !



Lisbeth har netop skrevet en sjov historie om hvordan havehuset ændrede både farve og karakter, den kan du læse her.
Sjovt var det vist ikke mens det foregik.... men et superfint resultat blev det.

Bemærk det gamle skrivebord og de sjove fugle malet på væggen, af en lokal kunstner.



Skovhaven:





En helt anden farveklat:




Flotte belægninger alle vegne - også nede på gårdspladsen og ved Smøgen.











Endnu et flot eksempel på hvordan man samarbejder farvemæssigt med omgivelserne, de røde tegltage.




Masser af opstammede buske og små søjletræer gav fornemmelsen af "tag" rundt omkring - undetagen i Teglhaven, hvor man har store flader og søjler.





Her er forklaringen på hvorfor vi kørte rundt i Mols Bjerge med et træ i bilen:

Bent og Lisbeth skulle af med denne opstammede rhododendron og vi var så heldige at få den.
Tusind tak for det.



Mange tak for en dejlig eftermiddag hos jer i Byhaven - det var virkeligt interessant at se jeres smukke have og høre jer fortælle om tilblivelsen og nogle af jeres udfordringer.

Her kommer så billedet af guldkagerne, som lovet:


Tak for hyggeligt samvær til jer alle fire 😊


24 kommentarer:

  1. Du har fået rigtig meget med og kommenterer på billeder og detaljer. Det er ikke ligegyldigt, hvem der tager billederne. Vi ser nu en gang forskellige ting og lægger mærke til forskellige detaljer og planter. Et supergodt indlæg af din opfattelse af haven og det du så. Jeg skal nok reklamere for det.
    Tak for billedet af guldkagerne :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor er du sød - jeg har såmænd hygget mig med både billeder og tekst og jeg håber det hele afspejler min begejstring for denne have.
      Knus

      Slet
  2. Det er så morsomt å se bilder som er tatt av andre enn hageeieren selv :)
    Da blir det andre vinkler og så blir hagen sett på en ny måte.
    Flotte bilder!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil nok altid være lidt forskelligt fra person til person, men jeg kan godt lide at fotografere detaljerne også.
      Tak for dine søde ord. klem

      Slet
  3. Tak for den fine rundtur i haven i Ebeltoft. Som de andre istemmer jeg, at det er så fint at se haven gennem andres kameralinse - så fine detaljer du har med. Jeg har altid været vild med måden, de arbejder med de forskellige niveauer i haven - med fine belægninger og trappetrin - som også dine billeder viser eksempler på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Belægningerne var faktisk et helt kapitel for sig, meget flotte sager :)

      Slet
  4. Tak for et utroligt dejligt kig gennem jeres linse. Er vild med dine beskrivende observationer!
    Kim og jeg besøgte haven sidste år, den er simpelt hen så dejlig, og virker større end den er, det må være nivuerne og det at omgivelserne er med i designet! Vi troede vi skulle hjem og ha/lave et tæppe af bispehue, det blev ved drømmen;-) mit indlæg derfra er væk, da den gamle blog blev fuldstændig væk.
    God dag
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt at du kunne lide det, især når nu også du selv har været på besøg hos Lisbeth og Bent. Jeg stod også derude og overvejede om vi skal have et bed med bispehuer, nu får vi se.
      Synd at dit indlæg forsvandt, det ville jeg gerne have læst nu.
      Ha' det godt :)

      Slet
  5. Hej Ulla

    Alletiders med besøg hos gode blogvenner. Det ser rigtig hyggeligt ud- flotte billeder både overblik og detaljer!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nød virkelig at besøge haven og dejligt at du så med her.
      I lige måde.

      Slet
  6. Kære Ulla
    Tusind tak for jeres besøg. Det var umådeligt hyggeligt at have besøg af jer plus Lisbeth og Bent, der jo havde taget hele vejen fra Samsø.
    Og tak for din flotte beskrivelse og smukke billeder. (Og links). Du har virkelig fået det med bl.a. farverne med ;-)
    Som andre skriver, så er det helt utroligt interessant at se gennem andres linser, og jeg kan se på dine fotos, at jeg skal ud og afprøve nye motiver :-) Det ender tit med at blive det samme, jeg viser, selv om jeg prøver at tænke mig om.
    Jo, jo, det hedder skam kaffehuset. Vi smutter tit derover med morgenkaffen. Og med formiddagskaffen og frokostkaffen :-) Om eftermiddagen går vi sjovt nok tit et andet sted hen.
    Det var så godt, at I ville have rhododendronen. Nu kan den få en chance mere hos jer, og forhåbentligt bliver det lykkeligt.
    Tak, igen for det hele.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kunne lide min historie og genkende din have - så er det jo ikke helt ved siden af. Der var så mange detaljer hos jer, en ren fryd.
      Vi har foreløbig plantet rhododendronen i en stor balje i surbundsjord, mens vi overvejer en blivende plads. Det skal jeg nok fortælle mere om.
      kh

      Slet
  7. Lisbeth og Bents have bliver virkelig eksponeret i disse dage med fin omtale på flere blogs og stor artikel i Haven. Det var noget af et kup at kunne køre hjem med en opstammet rhododendron.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man sige, ja - men det er fuldt fortjent.
      Vi lod faktisk Høneballe byde på den først, men de takkede nej, og så ville vi da gerne have den.

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Vilken vacker trädgård, med många fina detaljer, ser genomtänkt ut.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hele var så fint og meget gennemtænkt, en fornøjelse at se :)

      Slet
  9. Hei Ulla.
    Takk for en fin rundtur i Lisbeth og Bents hage. Det kan virkelig gjøres mye på liten plass:-)
    Et riktig inspirerende innlegg!
    Håper å få se hagen på en av våre turer til Danmark.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dine søde ord. I må besøge haven en dag - den er det hele værd.

      Slet
  10. Sikke et flot indlæg fra den spændende byhave i Ebeltoft. Du har fået rigtig meget med som giver mig et virkelig godt indtryk, lige fra belægninger og beplantninger til siddehøjden i kaffehuset. Mange fine detaljer!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla, mange tak for dine rosende ord, jeg syntes det var så fin en have og jeg havde bare lyst til at vise en masse af mine billeder.

      Slet
  11. Så himla vackert och blommigt inspirerande! Tack för rundturen :)
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så fint at du nød turen :) Kram til dig.

      Slet
  12. Sikke dejlige billeder fra en skøn have.
    Jeg håber på at få mulighed for at besøge haven i Ebeltoft på et tidspunkt, den ser godt nok spændende ud :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Den må bestemt på din besøgsliste, Lene :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.