I går aftes fik vi både tordenvejr med lynild og regn. Det buldrede og lynede så katten var skræmt fra vid og sans.
Derefter klarede det op igen og jeg gik en lille havetur.
Haven dufter så skønt når det har regnet og alting ser frisk ud.
Så der er vanddråber på dagens billeder.
Og må jeg lige præsentere:
Beauty of Moscow
En uimodståeligt smuk syren, som jeg fik købt i søndags under besøget hos Tante Grøn, hvor Heides Planteskole havde taget en mængde syrener med til at sælge af.
Jeg havde først kig på en anden hvid syren, som stod forrest, men så kom Syrenprinsen mig til undsætning og fik denne hevet frem. Solgt til stanglakrids var jeg... og Malcolm bevilgede mig fluks pengene til at erhverve den for - sikke en duft, vi havde i bilen hele vejen hjem.
Nu er den plantet for enden af det hvide bed, lige uden for vores køkkenkarnap, og derfra kan jeg både se og næsten dufte den.
Den vil altid minde mig om en skøn dag i Tante Grøns have :)
|
De to grene var trykket for tæt sammen, men Malcolm har fikset en lille anordning,
som kan tvinge grenene fra hinanden med tiden. |
Tulipanerne Spring Green og Tres Chic står stadig smukt her i det hvide bed. Det skyldes nok at bedet vender mod øst. På mirakuløs vis overlevede de uvejret med slagregn, som vi havde i sidste uge.
|
Billedet her er dog fra mandag aften, hvor solen skinnede. Og et andet sted i haven... |
|
Tres Chic |
Tres Chic tulipanen, som først startede ud i lysegul, men endte i hvidt.
Jeg er spændt på om denne kommer igen til næste år, men jeg må nok supplere med den for en sikkerheds skyld.
|
Lodden Løvefod |
|
Daglilje |
|
Storkonval |
|
Rhododendron Cunningham's White |
Sommeranemonerne er så skønne i aftensolen.
|
Rhododendron Flava, som står lige ved terrassen |
Det var de bedste af de hvide lige nu.