Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten West Dean. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten West Dean. Vis alle opslag

tirsdag den 9. september 2014

West Dean

VIRTUEL HAVEREJSE

Tirsdag eftermiddag


Det regner og der er megen trafik. Vi snegler os afsted, er langt om længe kommet fri af Brighton og videre ad A27. Det har længe stået os klart at vi i hvert fald kun når én have i dag og gad vide hvornår vi egentlig er der...

Ved 15.30 tiden....  her er indgangen til West Dean Garden







Kaffen må vente - nu skal vi se haven og egentlig trænger vi også til at strække benene og få noget frisk luft.

Det er næsten holdt op med at regne, hvor er vi heldige.

I West Dean er der også mure og her er der mange steder espalier-pærer opad. Det ser vældig dekorativt ud og har sikkert været rigtigt smukt da træerne var i blomst.






Der er også espalier-stativer - eller hvad man nu skal kalde dem. Dette har vi ikke set magen til før:



Flotte viktorianske drivhuse og skærehaver.








Stauder:  Her er det gule og blå farver i meget smukke sammensætninger.












West Dean Gardens er kendt for en meget lang pergola, kaldet PETO'S PERGOLA, som arkitekten Harold Peto stod bag.

Lige nedenfor pergolaen ligger en nedsænket have, så lige et par billeder herfra.





PETO's PERGOLA er over 100 meter lang og oprindeligt etableret i 1912, men blev restaureret i 1987 efter en storm. Der vokser masser af klatreroser, clematis, magnolier, kaprifolier i pergolaen og i bunden af den er plantet masser af stauder, f.eks. hosta, pelargonier, bregner, iris, hjerteblomst.





Vi bevæger os langsomt ind gennem pergolaen, det er en meget speciel oplevelse.




Midt i pergolaen er der et vandbassin - åh, hvor ser det bare romantisk ud.












 




Neden for enden af denne sti ligger selve West Dean College.



West Dean College er også kendt ude i verden. Her kan man lære om kunst og konservering mm.




Vejret indbyder faktisk ikke til mere fordybelse i haven, og Malcolm er ret medtaget af en forkølelse, så vi beslutter os for at køre videre mod vores Bed & Breakfast, som ikke ligger lige om hjørnet.


Det tager os et par timer at køre til West Tytherley, hvor vi har booket nattens logi. For en sikkerheds skyld køber vi ind til lidt aftensmad på værelset, for vi orker vist ikke at skulle ud at spise i aften.

Ned ad små, snoede veje til West Tytherley og endelig er vi der:





Fred og ro er garanteret her.


Der er fritgående høns i haven, hvor fruen dyrker økologiske grønsager.




Ingen tv på værelset - det er et særsyn, men ærligt talt, så er vi så trætte og forkølede at vi bare drømmer om at komme under dynen og få en lang nats søvn.

Godnat



Næste morgen slår vi øjnene og vinduet op til udsigten fra vores værelse - vi er bare totalt udhvilede og klar til at få morgenmad.




Så godmorgen til en ny spændende havedag.




FAKTA
West Dean Gardens
Chichester, West Sussex PO18 0RX
Læs mere på havens hjemmeside eller i flere artikler på HAVEFOLKET, f.eks. om pergolaen her.



Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014 og har du ikke læst med fra starten af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)