Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Skt.Hans urt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skt.Hans urt. Vis alle opslag

søndag den 17. oktober 2021

Mere efterår og roser i oktober

 

Hostaerne viser helt fantastiske farver i haven lige nu. Enkelte er klasket sammen og andre står med grønne flotte farver endnu, men de fleste ser sådan her ud:



Det er da smukt forfald.


De hvide høstanemoner har i år bredt sig en smule mere. Har i mange år ventet på at de skulle komme til at se ud af lidt mere, så jeg er glad.
Den lille dobbelte Whirlwind plantede jeg sidste efterår og troede ikke at den havde overlevet, men én blomsterstængel er der, så den bliver forhåbentlig også til mere næste år.

Whirlwind




Denne hortensia er blevet ret stor. Så er der flere høstfarver at nyde - dejligt.



Oktoberstormhat:



Goldsturm er nu ovre sin fine pragt, men de sorte frøstande lader vi stå vinteren over.
Du kan bladre tilbage til den fulde pragt her.



Sidste efterår lavede jeg et helt nyt bed ("Trekantbedet") og det har jeg egentlig ikke vist noget særligt fra i år - men de fleste ting er kommet godt i gang og lige nu ser det sådan her ud.



Skt. Hans urt blev flyttet fra bedet langs huset (der hvor de nye bispehuer nu bor) og står nu som dejlige farveklatter i det nye trekantbed.



Der er stadig flotte blomster i mange af vores roser.


I dag har jeg valgt at vise disse her:

  • her til venstre er det Gertrud Jekyll, som ellers er en af de første om sommeren.

    Herefter følger:

  • Graham Thomas 
  • Clair Austin
  • Clair Austin
  • Ghislaine Feligonde 
  • Generous Gardener
  • Crown Princess Margareta
  • The Alnwick Rose










Geranium Rozanne pryder i flere bede og har gjort det i månedsvis - virkelig en dejlig sag.

*****

Rigtig god uge 42 til jer - måske er du heldig at have efterårsferie eller fridage.





tirsdag den 29. september 2020

Sådan blev det.... bispehuerne vandt

Tusind tak for alle jeres positive og gode forslag til hvad vi dog skulle plante i vores to problembede, som jeg skrev om her.

Jeg har vejet for og imod hosta, hasselurt og bispehuer, men jeg må indrømme at bispehuerne vejede tungt i mine overvejelser.


SÅ:   Tadaaaa....  her ser I et helt nyt bed langs vort hus, tilplantet med den smukke Epimedium "Orange Queen".




Jeg glæder mig til at se bedet vokse til og til at se de smukke orange blomster til foråret.


Det andet og større bed, som jeg også skrev om, er også tilplantet med nye planter.
Bedet har i flere år haft en del bjergknopurt og de er ganske vist meget smukke mens de blomstrer, men jeg er blevet træt af at de breder sig så meget.

Så hele bedet blev gravet igennem på kryds og tværs med en havegreb (av min krop) og i går efter arbejde brugte jeg 2½ time på at tilplante bedet.

Jeg måtte næsten have pandelampe på til sidst for klokken blev over 19 før jeg var færdig.

Her er et par billeder og plantelisten nederst i dette indlæg.







Først og fremmest er der genbrugt planter fra bedet og andre bede:

  • Sankt Hans urt er flyttet fra bedet langs flisestien, hvor der nu er bispehue
  • Den store lyserøde floks i bedet er blevet delt, så der nu er floks flere steder for sammenhængens skyld
  • Tidselkugle er flyttet fra andre bede, hvor der var blevet flere planter

    Altsammen ganske gratis :)

    Nye planter:

  • Virginsk ærenpris "Fascination", plantet bagerst i bedet
  • Agastache "Liquorice Blue"
  • Agastache "Blue Boa"
  • Campanula lactiflora "Loddon Anna"
  • Salvie "Sky Dancer"
  • Salvie "ukendt"
  • Echinacea purpurea "Pica Bella"
  • Echinacea purpurea "Red" + en rød mere  (fra Billigblomst, uden navn !)
  • Høstanemone "Pamina" - den helt lave sort, som ikke breder sig
  • Fjergræs "Pony Tails"
  • Lavendel
  • Lidt tulipaner "Shirley" og Allium "Hair" og "Sphaerocephalon" - uf, de navne...
Uha, jeg er spændt på at se bedet vokse til - det kommer jeg selvfølgelig til at vise frem til næste sommer.

Til slut lidt blandede billeder - jeg har mange forskellige ting, jeg gerne vil skrive om i kommende indlæg, men der er lige det med tiden...








søndag den 13. oktober 2019

Sikke en dejlig lørdag i haven


I går var præcis sådan en vejrtype, som jeg godt kan lide at gå i haven i her om efteråret.

Sol og ganske vist noget blæst, men milde efterårstemperaturer.

Og det var heldigt, for vi havde en plan om at arbejde i haven så  meget som muligt, da vi er noget bagefter med alting.

Her kan I se hvordan solen skinnede ned gennem alunroden:


Jeg fik luget det blå bed helt i bund og delt en geranium "Midnight Reiter" i flere mindre planter da jeg samtidig skulle lægge tulipan- og hyacintløg der.

Vi har længe talt om at beskære vores magnoliebusk. Uden at have læst indlægget, så jeg en overskrift fra Lisbeths Haveblog med den overskrift - og så gjorde vi det altså bare:  Skar nogle grene af....   Og det pyntede meget.




Buksbomkuglerne er også først blevet klippet for nogle dage siden:




Den lille Tvetand er blevet til noget mere og har de fineste små lilla blomster. Den står godt nok i det hvide bed, men pyt.



Nogle af roserne gør det stadig rigtigt godt, men superstar er Lady of Shalott, som jeg også viste i sidste indlæg.
Billederne her er fra i går eftermiddags.
Jeg er bare vild med den rose.



Drejeblomsterne er så fine og står med den lyserøde floks i baggrunden, den er næsten afblomstret.
Særligt i solskin kommer de fine farver godt frem.



Black Lace hylden:


Sankt Hans Urt er så fin i farverne og jeg kan godt lide det grafiske udtryk.
Denne plante er vist helt almindelig, men utroligt skattet hos mig på denne årstid.



Jeg fik lagt alle mine tulipanløg i går, undtagen dem som skal i Kenzo-kasssen og krukker. Her står nemlig stadig Dahlia, og jeg kan ikke nænne at tage dem op når de nu stadigvæk blomstrer så fint.
Heldigvis er de løg hurtige at lægge når tid er.

Fik også flyttet en rose og en floks.


Vi var også i køkkenhaven og fik begyndt på oprydningen. Her stod bønner der havde fået frost, majs, der ikke længere skulle spises og knæhøjt ukrudt. Vi fik taget et ordentlig nap og skulle gerne nå noget mere i dag.

I dag skal vi også have lagt 2000 påskeliljeløg på fællesarealet her i vores lille område. Vi håber at der dukker rigtigt mange op, som kan hjælpe :)

God søndag derude :)

fredag den 30. august 2013

Tak til august for de skønneste....

.... sensommerdage, jeg nogensinde kan mindes (i hvert fald i nyere tid).

Eller er det bare mig, der har det sådan?  Kan I huske i marts og april, da vi gik og frøs og længtes efter forår og bare håbede på at det måtte blive en dejlig sommer med lune aftener og vejr til alle slags udendørs sysler....   Nu hvor august rinder ud, kan jeg ikke lade være med at lade tankerne gå tilbage til slutningen af juni og så bare tænke hele den lange gode sommer igennem igen.

Sensommeren i august har også bare været perfekt. Vist har det været tørt, men hvor har vi bare nydt solen og det skønne vejr. Vores have har faktisk også fået regn indimellem, så det er ikke helt så slemt med tørken som visse andre steder i landet.

Her er min hyldest til AUGUST:


 






Geranium Rozanne
Clematis Honora






Hosta-blomster
... så yndige


Nye skud på rosen Westerland




Geranium Rose Clair omfavnet af bjergmynte

Rosen Pernille Poulsen

Clematis, gruppe III
Navnet er Queen Mother

Den nyeste rose i haven, købt i Bogense til rosenfestival:  Stockholm

Gid september må byde på skønne sensommerdage også.