Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

torsdag den 30. april 2015

Løjtnanten er på frierfødder igen


... og jeg ender med at tabe mit hjerte helt og aldeles...

I år er det den hvide løjtnant, der først kommer på bloggen.


Den er plantet i 2012 i det hvide bed og jeg holder så meget af både løjtnanten og de omgivelser den står i.



 


Et par billeder af omgivelserne - det er ved at være nu at det hvide bed topper her i foråret.

Spændende om jeg kan holde det ligeså interessant resten af sommeren.


Tulipan "Purissima"

Narcis "Thalia" 

En af de nye narcisser
flankeret af søjlehyld "Black Tower"
Narcis "Ice King"



Hvide dobbelte anemoner

Der er så meget at vise fra haven lige nu, men i dag holder jeg mig til de lyse farver.

Rigtig god Bededagsferie derude :)


torsdag den 23. april 2015

UPDATE fra det hvid-gule bed

Fik lyst at vise lidt flere billeder fra det hvide og gule bed - eller hvidgule bed - for mange steder er der blandet lidt gult og hvidt sammen.

Påskeklokkerne står og strutter - fantastisk så længe de blomstrer, det er da virkelig valuta for alle pengene.



Narcisserne bliver flere og flere - vi købte en del nye sidste efterår i B... med navne som "Sailboat", "Pipit", "Ice King" og "Thalia". Desværre blev portrætbillederne ikke så gode i dag.

Men her er billeder af tulipan Spring Green.





Stjernemagnolien springer snart ud.

Det må simpelthen have betydning at disse bede er østvendte i forhold til huset. I disse dage cykler jeg hver dag forbi en have i nærheden med den mest fantastiske, store og helt-udsprungne stjernemagnolie og så langt er mit lille eksemplar jo slet ikke.

  


Til slut et par billeder af den mørke magnolie ved indkørslen. "Susan", tror jeg det er.
De to billeder er taget hhv. onsdag morgen og onsdag eftermiddag.




















Man fornemmer tydeligt solens magt.

Håber I alle har nydt denne dejlige dag.

onsdag den 22. april 2015

KENZO-kassen: De lilla kom først

Tulipanerne i den store trækasse har hen over de sidste uger taget tilløb til blomstring.

Hver dag har jeg haft næsen nede i kassen og nærstuderet hvilke der var længst fremme og hvad man mon kan forvente af blomster.

Snart.

Nu er de første sprunget ud og de lilla kom først.




Der var ellers flere skeptiske bemærkninger den dag i august sidste år hvor jeg fortalte om løglægningen i netop denne kasse, fordi det måske var en anelse tidligt at lægge de 160 løg, men projektet ser nu ud til at lykkes.

Heldigvis - for jeg elsker jo tulipaner.

Hvis du vil gense tilplantningen af KENZO-kassen, så klik her.



mandag den 20. april 2015

Drivhuset

...  eller orangeriet...   er ikke færdigt indrettet endnu, men både mennesker og planter har taget det i brug.

Her er lidt billeder.


I forgrunden er alle vore Dahlia sat til forspiring. 


I baggrunden en Nerie (lyserød).
Sofapuderne er midlertidige, men læg lige mærke til at de farvemæssigt
matcher de store vand-indsamlings tønder ude bagved drivhuset...   Også midlertidige.

I de sorte krukker er plantet nye clematis, tv. "The President" og th. "Mrs. Cholmondeley"
Inspireret af bloggen Mit Lille Gods, som har MultiBlue i sit drivhus.


Vandsten ved indgangen til drivhuset
Clematis "Mrs. Cholmondeley" i sort krukke
i drivhuset. Vi må se om det er lykken.

Bønner

Tomatplanter der snart er klar til udplantning.


Ja.... og så kan jeg ikke lade være med at vise billeder af nogle af mine skønne narcisser. Selv de netto-gule er fantastiske i stærkt solskin, som vi har nydt de sidste par dage.


Sail Boat

Vi påtænker at plante hosta langs hele den venstre kant
Til højre er plantet en græs Festuca Glauca "Intense Blue" og 5 forskellige blåbær buske.

Rosen "Alchymist"  - ny fra sidste sensommer - godt på vej.

Det bliver snart tulipantid - disse står i den store trækasse, som vi tilplantede med over 100 løg i august.

Den bliver jeg nok nødt til at vende tilbage til om få dage :)




lørdag den 18. april 2015

Et sidespring: Den Gamle By i Aarhus


Som I måske ved, har jeg i denne uge været så heldig at have besøg af min veninde, Jane, fra Australien.

Torsdag var vi på tur rundt i Aarhus og vi var også i Den Gamle By - hvilket er henved 20 år siden sidst for mit vedkommende.

Hvis I har lyst, så kom med på tur - vi leger turist her på havebloggen  (men det går nok an...).



Møntmestergården set udefra og inde fra gården.



Der er også smukke blomster i Den Gamle By:


Belle de Boskop espalieret æbletræ

Billeder fra den nye 1970'er gade, hvor man kan besøge forskellige butikker samt en beboelses-opgang med 4 forskellige lejligheder med interiør fra 1970'erne. Virkelig en tidslomme, som det var sjovt at komme ind i (og ud af igen... )



Husker I f.eks. bagerens automat, hvor man kunne købe kager mm.?

Til venstre opgangen med 1970'er farver og linoleum på trappen :)




Kollektivets lejlighed

Kernefamiliens stue
... og køkken

Tilbage i de helt gamle gader igen:













Piletræet var netop sprunget ud
Simonsens Have hvor vi drak kaffe
og spiste rababerkage