Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten hosta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hosta. Vis alle opslag

torsdag den 17. oktober 2019

Forfaldet i min have og efterårstanker


Med fare for at gentage mig selv, så hvisker jeg lige at jeg elsker efterår.

Elsker de smukke farver, når hosta gulnes og træer og buske rødmer.

Elsker de milde dage vi har lige nu og duften af forfald og efterårsmuld.

Det med farverne er jo indlysende nok, men hvorfor jeg er så tilpas med efterår har jeg tænkt lidt over. Det er noget med at det så pludselig bliver helt legalt at trække sig indendørs og gå i hi og hygge sig med indendørs ting som håndarbejde, bøger, blog og meget andet.

Jeg kunne ikke tænke mig at have sommer hele tiden, jeg trænger til havepause !

Desto mere glæder man sig jo til at alting begynder forfra til foråret igen og lige netop derfor hygger jeg mig også rigtigt meget med at putte så mange forårsløg i jorden som muligt. Men med udgangen af oktober må det gerne være færdigt - både her i haven og i køkkenhaven.











Det øverste billede i indlægget er fra køkkenhaven og det er de efterfølgende også. Vi graver køkkenhaven i øjeblikket. Indtil for en uge siden var der knæhøjt ukrudt og det skal altså luges på gammeldags facon inden havefræseren får lov at vende jorden rundt.

Det er jo smukke farver man kan nyde mens man så graver.  Nu er der ikke mange dages arbejde tilbage med det, og det er godt.






Her er et billede fra søndagens løglægnings-seance i vores lille grundejerforening. Vi fik lagt de 2000 narcisløg, det er kommunen, der har givet os løgene og det var nogle store flotte løg. Så til foråret vil der være et fint flor af Ice Follies rundt om 5 af træerne på et af vores fællesarealer.



Til slut et par billeder af rosen Clair Renaissance - de er fra i går på en grå dag, men rosen er så SMUK.



mandag den 10. juni 2019

Roser, spir og kugler




Frodighed er vist bare det, der kendetegner haven lige nu.

Roserne springer ud, flere og flere dag for dag og det er en stor glæde. Vi har i år også mange digitalis og andre "spir" - noget jeg har haft lidt fokus på i nogle år - netop at få komponeret bedene med forskellige former og farver.

Hæng på - her kommer masser af billeder af herlighederne.

Først fra det hvide bed og dernæst rundt i hele haven:



























Jacobsstige på bund af fligetbladet hyld
Fredløs Beaujolais (fra Susanne)


Odyssey

Rosenhækken er sprunget ud - The Alnwick Rose



En nyere klatrerose, som blev plantet da vi lavede pergolaen forrige år:  Malvern Hills

Benjamin Britten

Kongelys/Verbascum:



Strawberry Hills


Kolding Renaissance

Frühlingsduft
 
Darcy Bussell
Noget af den smukke dronningebusk, men de mægtigt store hosta nedenunder:




Rosenresli
Alchymist


Flere spir, her er det pileurt, husker ikke variantetn, men jeg er vild med dem.



Håber I har haft en dejlig pinse.

Vi har fået ordnet en masse praktiske gøremål, som maling af hegn og klipning af hæk hos min far og en del lugning og nedklipning af stauder i egen have.

Der har også været tid til at slappe af og nyde livet :)


søndag den 14. oktober 2018

Nyt bed og lidt om gravearbejdet

For ca. 14 dage siden ville jeg lige plante de to roser, som jeg fik af Lisbeth og Linda til mit blogtræf, og efter lange overvejelser var jeg kommet frem til at de måtte ned for enden af det hvide bed - selv om de er svagt lyserøde - de kommer til at stå ikke så langt fra de helt lyserøde Jacques Cartier.

Dels kunne jeg så nyde dem fra køkkenvinduet og dels begynder det alvorligt at knibe med pladsen.

Sikken et luksusproblem - jeg er vildt glad for mine nye "A Whiter Shade of Pale".

Dramaet opstod, da jeg til min skræk opdagede to små skvalderkål planter lige der i det hvide bed. Dét har vi altså ikke i haven !  Så jeg konstaterede at der måtte en del mere gravearbejde til, for jorden skulle væk og graves i dybden. Det tog mig en del dage at blive færdig med det, og nu er der fyldt ny jord på og begge roser er plantet sammen med ca. 100 blandede hvide Narcisser og 20 stk. hvide liljetulipaner ved navn "Tres Chic".

Det bliver helt sikkert så fint.





Nede i den anden ende af vores lange bed langs huset gravede Mr. M.


Den gamle rødtjørn skulle væk, for den var syg og en hovedkuls og mærkelig beskæring sidste år havde ikke gjort den kønnere. Ultimatum fra mig var at enten kom der en stor klatrerose op i træet nu eller også skulle træet væk.

Det kom væk.




Vi skal have købt et nyt træ og overvejer lige lidt hvad det skal være. Noget med forårsblomster og efterårsfarver og smalt og ikke for højt.... 






Ellers er her bare lidt blandede billeder fra haven, som jeg tog i går. Vi har stadig en masse
sommerblomster, bl.a. Cosmos og klokkeranke.






De orange roser er flottere end nogensinde før i år, de har helt sikkert nydt at det er blevet lidt køligere og at det har regnet, selvom jeg har været flittig med vandslangen.
Se bare her:



De to første billeder er af Lady of Shalott og det tredje billeder er Pat Austin - skønne orange roser :)









Strawberry Hill:



Der er også mange skønne efterårsfarver lige nu - jeg er pjattet med dem.





I kommende uge har jeg bestemt mig for at gå i haven de fleste dage efter arbejde for at luge, det kan nok lige blive til en god time inden det bliver mørkt.
 - det skal vist til at være, hvis jeg skal vinde den kamp.

I må have en dejlig ny uge, derude :)