Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 7. april 2013

Den første anemone


... fandt jeg under det visne løv af høstanemonerne, som står i samme bed og som der forlængst skulle have været ryddet op i.

Det blev der så nu og nedenunder alt det visne åbenbarede sig et mylder af anemone spirer og mange knopper. Dog kun enkelte var sprunget ud.

Det er lige til at blive glad af.

Du kan se flere anemone billeder her.


Vejret var ellers en blandet fornøjelse, vekslende mellem sol, hagl og sågar en snebyge, mens jeg lå med rumpen i vejret og ryddede op i anemonebedet.

Ville ellers gerne have vist jer at også hos mig er der nu langt om længe - var der nogen, der sagde "rosinen i pølseenden" - krokus i blomst, men de smilede altså ikke særligt meget under disse vejrforhold:




Påskeklokken er nu også sprunget ud, den glæder sig til at få selskab af nogle flere artsfæller, hvilket sker senere på måneden.


I samme bed står også nogle af mine Dorothealiljer, de er også i fuldt vigør nu. Hvor er det skønt :)



Fortsat god søndag til jer.

14 kommentarer:

  1. Hej Ulla.Ja! det er godt nok noget vekslende vejr.
    Men dejligt at der trods alt dukker lidt forårsblomster op derude.
    Smukke dorthealiljer du har.....har desværre ikke nogle af dem.
    Har lige været i min udestue og vandet alle de dejlige stiklinger jeg har fået af Bente,da jeg besøgte hende i torsdags.
    Desværre var det ikke dig der vandt min giveaway.Men en rigig god søndag til dig knus Jette

    SvarSlet
  2. Hvor er det fint, at det lige er hos dig jeg skal se den første anemone i år ;-)
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  3. Jeg har også kun set en enkelt forkrøblet anemone, men der er mange på vej. Det er et rædsomt vejr, vi har haft solskin indtil for en time siden, nu sner det :(
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  4. Nej hvor er den fin den lille anemone, her er ingen anemoner fremme hos mig endnu. Det også kun de hvide helleborus, der er i blomt, så I har da haft det lunere end os. De andre lader godt nok vente på sig. Nu hagler det også her.

    SvarSlet
  5. Lige nu sner der, og før haglede det :-( Dejlig anemone du viser. Mine påskeklokker er blevet trykket gevaldigt i sneen. Jeg har også dorothealiljer, de er bare skønne.

    SvarSlet
  6. Så fin den er. Det må være som at finde guld mellem visne blade :-)

    SvarSlet
  7. Nåååeh sådan en lille fin anemone der har forvildet sig op i kulden:) Forhåbentlig får den snart selskab af alle sine søstre og brødre. Du har da flere krokus fremme end jeg - jeg har een - 1 - som skutter sig ved hjørnet af mit haveskur.
    Håber du nyder søndagen, sne eller ej:o)

    SvarSlet
  8. Dejligt at se årets første anemone netop hos dig :-)

    SvarSlet
  9. Jeg er sikker på, det hele eksploderer i forår lige pludselig. Og vi kan jo slet ikke vente...

    SvarSlet
  10. Det er da meget passende at du netop har en anemone i blomst:-)
    Sjovt som der er forskel fra egn til egn. Jeg har krokus i blomst, men mine juleroser og anemoner er kun i knop.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  11. Hvor er det godt Frøken Anemone. Jeg har glædet mig til at se dine anemoner, for jeg ved jo, at du har mange. Nu må foråret være igang! Hjemme hos os er det slet ikke ´kommet så langt endnu, mine påskeklokker ser slet ikke ud at noget, men der er dog vintergækker!

    SvarSlet
  12. Tillykke med din Anemone, Frk. Anemone. Dejligt, når nu det er din yndling. Det med Krokus, det er også et problem hos mig. Men nok mest fordi de hos mig står i skygge af huset helt indtil middag. Jeg har lige opdaget to knopper, så måske springer de ud idag.
    Anemoner har jeg ikke, da jeg mest holder af skovanemonen. Den har jeg forsøgt at adoptere, men har ikke den symbiose den er så afhængig af.
    Jeg må ud i skoven og lede. Jeg ved at den blomstrer derude og har gjort det mindst 14 dage....
    God dag.
    Lotte

    SvarSlet
  13. Sikke en skøn anemone - hvad gør det så at de krokus ikke helt er "fremme på løgene";0)

    Skøn dag fra Katinka

    SvarSlet
  14. Tak for jeres søde kommentarer :) Anemonen er for mig startskuddet til forår, så nu er vi i gang, skal vi ikke bare vedtage det !!! ::))

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.