Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 15. marts 2021

Så gik der tid med det


Bloggen runder 10 år.

Ti år  :)

Jeg har gået og tænkt lidt over det, for 10 år er jo lang tid og der er da gået megen god tid med det bloggeri og man er et andet sted i livet nu end dengang og verden har forandret sig.


I de senere år har der af og til været skrevet om havebloggenes berettigelse, om hvor få der er tilbage af de "oprindelige" og hvor svært det er at fastholde læsere i konkurrence med Instagram og Facebook. Det vil jeg ikke komme ret meget ind på her. 

Livet ændrer sig, interesser ændrer sig og det eneste der må ligge til grund for fortsat bloggeri eller ej, er lysten. Hvis man har lysten, finder man nok også tiden. 

Og der skal være noget at skrive om, ellers opstår lysten ikke.




I dagens anledning har jeg lyst til at skrive lidt om hvad bloggeriet har betydet for mig.

  • Udvikling af havens bede, haverum, opbygning mm
  • Nye bekendtskaber, ja sågar venskaber
  • Haverejser
  • Viden
I, der har fulgt mig fra begyndelsen, ved at jeg i lighed med rigtigt mange andre dengang læste med hos Claus Dalby og lod mig inspirere af hans formidable tilgang til haven - lige min stil. Via hans blog fandt jeg rigtigt mange andre haveblogge og jeg fik lyst til selv at lave en blog.

Vores have var 12 år gammel da jeg begyndte at blogge om den. Det var hovedsageligt græsplæne med nogle få bede og træer og én havedam og ét lillebitte plastikdrivhus. 

Siden da er der kommet mange flere bede, mange flere buske, mere havedam, stort drivhus, pergola og langt mere vækst i højden. Faktisk er der ikke mere græsplæne tilbage og haven består af stier som fører en rundt til forskellige haverum med siddepladser og bede.

Huha, hvor har vi brugt mange penge på det - og ih, hvor har det været sjovt.

Havens størrelse sætter dermed punktum for yderligere udvikling. Måske meget godt, vi bliver jo ikke yngre !!:)
 
Prøv engang at se dette billede fra før jeg begyndte at blogge:

Fra april 2002. Bemærk kirsebærlaurbær'en midt i billedet. Den er stor og opstammet i to kroner nu.
Allerede dengang interesserede Mr. M sig for fuglehuse...


Ca. 2012 så bedet sådan her ud:  Der var allerede sket en masse - og grantræet i baggrunden og kirsebærlaurbær'en var vokset end del.


Grantræet måtte nogle år senere lade livet da det ikke var pænt mere. (ja, det er skrappe krav her i haven....). Vi havde nogle år ladet det opstamme, men til sidste måtte det væk.


Inspirationen var stor i de tidlige blogår og de fleste af mine punkter ovenfor er faktisk kort opsummeret i indlægget på den næstsidste dag i 2012.
Det håber jeg at du har lyst at se her.

Hos Malene blev vi også inspireret til at lave en pergola - den historie kan du læse om her.


Nye (have)venner

Aldrig så snart var man kommet i gang med at skrive på sin blog og læse med hos en masse andre havetosser (ja, I ved det er kærligt ment), før et nyt begreb opstod:

Blogtræf

Jeg har været til utallige blogtræf og hyggeligt og sjovt har det altsammen været. Man snakker så godt sammen om en fælles interesse og det er spændende at få sat ansigt på personen bag bloggen.
Og virkelig skønt at besøge de andres haver.
Vi har været til blogtræf i Geografisk Have i en hel årrække, hvert år på Grundlovsdag.
Vi har været til blogtræf i Høneballehaven på Samsø (faktisk har vi besøgt den hvert eneste år siden første gang i 2012, undtagen sidste år)
Vi har mødtes med havefolk i haver på Fyn og Sjælland og flere steder i Jylland og vi har sågar selv haft et virkeligt velbesøgt blogtræf.
Det er da formidabelt - jeg ville ikke have undværet et eneste og kunne tænke mig at mødes igen.
Jeg har skrevet om alle blogtræf - ingen nævnt, ingen glemt - men ude i min sidebar finder du alle links til dem, hvis du har lyst at se mere.  (scroll helt ned for at finde de ældste).


Haverejser
Så var der nogen, som begyndte at fortælle om de haver, som de havde besøgt i udlandet. Enkelt havde været på deciderede haverejser i England, hvor man besøgte nye haver hver dag.

Igen lod vi os inspirere.

Vi var i 2014 og 2015 på haverejse i England og besøgte mange forskellige og fantastisk flotte haver.
Det kan du læse meget mere om på fanen øverst "Engelske Haver".
Vi besøgte også nogle franske haver og endnu flere engelske haver på vores sommerferie i 2019 - jeg har bare ikke fået lagt dem ind på den fane (endnu).

Endnu et historisk billede fra vores have


Viden
Når man læser om haver og planter og begynder at etablere mængder af planter i egen have, kan det jo ikke undgås at man bliver (en smule) klogere på det.
Hos mange af mine medbloggere kan man søge på specifikke planter eller emner og i hvert fald læse og bliver klogere.
Hvilken rigdom.



Hvad med fremtiden?
Jeg vil fortsætte med at skrive på min blog, da jeg godt kan lide at den fungerer som en dagbog eller notesbog - lige bortset fra at jeg ikke kommer til at skrive hverken dagligt eller måske endda ugentligt.
Der skal være noget at skrive om, som ikke altid er gentagelser fra sidste år.
Blomsterbilleder vil der komme - jeg elsker jo at fotografere :)
Og jeg elsker den dialog vi har i kommentarfeltet, selvom jeg ikke får svaret samme dag på jeres kommentarer - men jeg læser dem :)

Der er jo bare det med tiden og at være andre steder i livet end "dengang". Der skal være plads til alle mine interesser....  Men jeg vil følge med så godt jeg kan, så har jeg vist ikke lovet for meget :)

Inden længe ser forhaven sådan her ud igen - det bliver dejligt med en ny havesæson.



44 kommentarer:

  1. Kære Ulla
    Stort tillykke med bloggen - og jeg vil også tillade mig at sige tillykke til os andre, fordi vi har dig og din blog. Det er en fornøjelse for mig at følge med hos dig og andre bloggere og helt som du skriver: Både lærerigt og inspirerende.
    Det er vel nok en udvikling, du og din have har været igennem. Jeg har jo ikke fulgt med fra begyndelsen, så det var morsomt at se tilbageblik.
    Og sikken et skønt billede du slutter med fra indgangen. Det er flot at udnytte sådan en smal stribe.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Lisbeth, det var sødt skrevet. Jeg synes jo netop at samværet med jer andre er det helt unikke ved at blogge.
      Ja, vi har udviklet haven rigtigt meget gennem de sidste 10 år.
      kh

      Slet
  2. Tillykke med blogjubilæet, Ulla! Det var spændende at læse, hvad bloggeriet har ført med sig, og hvordan din have har ændret sig i disse år. Jeg tror, vi alle nyder blogtræf og at snakke med andre, der har samme interesser. Det er inspirerende at se, hvad andre finder på i deres haver.
    Glæder mig til at følge med her i de næste 10 år eller 20 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis, det er meget inspirerende at følge hos og besøge andre haver.
      10 år er lang tid når man sådan tænker det år for år - men ellers flyver tiden jo bare afsted og man følger knapt med.
      Tak, jeg fortsætter i hvert fald :)

      Slet
  3. Det er en flott oppsummering du har laget om det å blogge, og alt det gode som har fulgt med bloggingen. Jeg er veldig glad i å lese bloggen din, og det har virkelig skjedd mye i hagen din siden det bildet fra 2002. Jeg elsker sånne "historiske" bilder, for da ser en jo virkelig hva som har hendt på de årene. Havetosse, ja det er det samme ord som vi kaller hagegal her. Jeg er helt klart en hagetosse, og det har jeg vært siden 1982. Min hageinteresse har bare økt og ikke avtatt i det hele tatt, så derfor fortsetter jeg med bloggingen. På disse årene har jeg fått mange danske hagevenner, og det setter jeg stor pris på. De hadde jeg jo ikke fått uten bloggingen. Jeg håper at du finner inspirasjon til å fortsette å skrive på bloggen din. Ditt inngangsparti er så fint!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Marit :) Der er sket meget her og til den gode side. Min haveinteresse vaktes også rigtigt da vi byggede huset her i 1999 og anlagde haven, men med 3 børn blev det ikke til det helt store - først i 2010 gik det løs - det har været sjovt.
      Du er også helt havegal, ja - det er skønt.
      Og du har fået mange danske havevenner - og jeg har fået både norske og svenske havevenner - super dejligt.
      klem

      Slet
  4. Jeg glemte jo helt å skrive tillykke med jubileet! :)

    SvarSlet
  5. Grattis till 10-årsjubileum! Räknar lite snabbt och jag har hållit på 11 år tror jag. Men min räcka bröts lite när jag flyttade bloggen och började sköta mer själv - då får jag inte den tydliga påminnelsen.

    Du har gjort en fin summering om alla sakerna som är så bra med att blogga. Och varför lova att göra en massa - jag tycker man ska blogga när man har lust och ork :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Carina. Du har også blogget længe, men så længe har jeg ikke fulgt dig. Årene går :)
      Ja, man skal selvfølgelig blogge når man har tid og lyst, det må være sådan.
      I lige måde :)

      Slet
  6. Ja tillykke med de 10 år, vi to har fulgt hinanden alle 10 år, og havde det ikke været for bloggene, havde vi ikke lært hinanden at kende. I har været flittige og trofaste til at komme til Samsø alle årene undtagen sidste år. Jeg tror ikke, at vores haver havde udviklet sig så meget, hvis vi ikke havde haft bloggene, der gik sport i det, og vi lærte mange nye træer, buske, stauder og roser at kende.
    Vi er nogle, der elsker at tage billeder, jeg tager ikke billeder uden at vise dem, og ja jeg hænger på endnu. Jeg tror, min læserkreds har udviklet sig, det har jeg måske nok ikke, men så længe nogen gider læse med, fortsætter jeg gerne med at lave indlæg, også om de måske bliver ensformige. Det er nu mine interesser haven og bloggen. Så må du passe dine interesser og vise os lidt, når du synes, der sker noget nyt, du vil fortælle om, det vil jeg så se frem til. Sjovt at se tilbageblikket, der er sket meget siden da, I er og har været flittige.
    Men måske vil i med til Samsø i år, jeg agter i hvert fald at invitere, som jeg plejer.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - ja, vi har fulgtes altid og du er jo den blogger jeg har set mest, når man tæller vores møder i Botanisk Have i Aarhus med. Utroligt meget har vores havehorisont udvidet sig og du har jo om nogen fået udvidet haven med buske og træer. Sjovt at tænke på at den lille blogstart for 10 år siden har ført så meget med sig.
      Ja, vi tænker helt sikkert på at besøge Samsø i år :)
      knus

      Slet
    2. Det lyder godt, det glæder mig. For øvrigt glemte jeg vist at skrive, at det er et super indlæg, du har lavet.
      Knus

      Slet
  7. Tillykke med jubilæet. Dejligt der stadig findes rigtige haveblogge. Vi er vist flere der startede forsigtig med hr Dalbys sider, og forsatte videre ud i verden. Men der er da ikke mange tilbage fra den tid?? Mon haverne findes endnu?
    Jeg håber du vil forsætte laang tid endnu,,
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det er dejligt, selvom jeg er faldet noget af på den med både at læse og skrive... Har du selv haft en blog, Gunvor? Ja, tilbage i 2011-2015 var der jo virkeligt mange, og man tænker sommetider på om de stadig dyrker have eller kan være flyttet fra haven.
      Jeg skal nok fortsætte, elsker jo at skrive og fotografere og vise frem når jeg har god tid til det. Måske bliver det fremover et lidt mere blandet format med ting fra hverdagen og ture, som ikke kun er haverelateret. Vi får se :)

      Slet
    2. Gunvor har ikke blog, men har været på besøg her i haven sidste år, hvor der ikke kom så mange, så rart der var andre til at fylde op ;)

      Slet
  8. Hjertelig tillykke med de 10 år! Jeg har gennem nogle år fulgt din og flere andres haveblogs uden at kommentere. Men til sidst har I inspireret mig til at deltage i samtalen og starte min egen haveblog. Det skal du have mange tak for. Dejligt at høre at du har lyst til at fortsætte med indlæg til glæde for os alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - og tak fordi du er blevet en del af blogsamfundet med både egen blog og kommentarer hos mig og andre. Det er hyggeligt samvær :)

      Slet
  9. Til lykke med jubilæet og tak for et spændende indlæg både på tekst- og billedsiden. Din have havde garanteret udviklet sig, selvom du ikke var kommet i kontakt med bloguniverset, for både du og din bedre halvdel er jo hooked på det med have og planter. Hvordan er bare ikke godt at vide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)
      Tja, måske - men jeg husker tydeligt hvordan jeg bare måtte have hvide, gule, blå bede med masser af forårsløg, stauder og roser fordi hr. Dalby viste så meget frem på sin blog og sidenhen har vi jo hentet inspiration fra andre haveblogge også.
      (Det er lidt det samme med strikkeriet - når man ser en anden lave en smart bluse, så vil man også selv strikke den... ) :)

      Slet
  10. Tillykke med de 10 år. Jeg blogger ikke mere, selvom jeg nogle tænker på at genoptage det.
    Jeg følger dog stadig med i bloguniverset, og læser nye indlæg hver dag. Håber også at vi ses igen. Enten på Samsø, Geografisk have, eller i en anden åben have. Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte, tak skal du ha':)
      Vi har jo kendt hinanden næsten "altid", det har været hyggeligt og dejligt at du stadig læser med. Mon ikke vi kunne ses på Samsø i år - eller måske i Lille Malunds Have eller noget lignende. Knus

      Slet
  11. Hej!
    Gratulerar till de 10 åren. Du skriver så rätt om vad bloggen betyder. Bloggandet ger så mycket, nya bekantskaper och nya idéer. Det som är så trevligt är att se allt som skett i den egna trädgården, som man inte skulle minnas annars. Började också blogga i april för 10 år sedan.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker at mange af mine medbloggere har det på præcist samme måde - det er jo også derfor i holder ved. Så du har også blogget i 10 år - så længe tror jeg ikke at jeg har fulgt dig, men tiden løber jo.
      Ha' det gott.

      Slet
  12. Ja, som tiden dog går... 10 år kan såmænd hurtigt få ben at gå på, men der er jo dog også sket noget i haven i mellemtiden. Sjovt at se dine historiske billeder og fint du fortæller om alt det du har fået ud af at blogge - jeg følger jo trofast med.

    Tillykke med de første 10 år og god vind fremover!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla, ja - er det ikke utroligt, som den løber. Men jeg synes nu at det er læææænge siden at min have så sådan ud og når jeg tænker på at mine børn boede hjemme dengang, ja så ved jeg godt at tiden er løbet :)
      Tusind tak

      Slet
  13. Tillykke med jubilæet. Jeg tror også jeg begyndte at blogge i 2011 - jeg må ind og tjekke. Jeg får desværre ikke skrevet så meget på bloggen mere, men ind imellem kommer der da et indlæg, selv om det er et stykke tid siden sidst. Haveinteressen er ikke blevet mindre af den grund :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Så hyggeligt med en lille hilsen fra dig :) Næh, haveinteressen er velsagtens helt intakt og måske større endnu - det kunne da være sjovt med et lille indlæg fra dig.

      Slet
  14. Hej Ulla.
    Dejligt indlæg med dine tanker om at blogge og om alt det dejlige det har medført. Tillykke med de 10 år.
    Selvom jeg ikke har en blog selv, følger jeg ivrigt med på diverse haveblogs, bla dem der står på din liste og også på Claus Dalbys. Jeg lægger dog sjældent en kommentar. Måske jeg skulle prøve på det!
    Min haveinteresse blev for alvor vakt, da jeg så CD´s blog og hans havebøger. Selvom jeg kun har en lille have, men til gengæld en stor terrasse, er det skønt når foråret starter og der kan komme forårsblomster i krukkerne.
    Jeg er jo så heldig at have besøgt dig og din have flere gange og det er en fryd. Tak fordi du både laver indlæg på din blog og på Instagram, det er altid hyggeligt at følge med.
    Knus Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lis, tusind tak :) Jeg ved jo at du læser med rundt omkring og har gjort det i mange år. Hvor var det sjovt at vi fandt hinanden og ved en ren tilfældighed :)
      Jeg håber at vi snart kan ses igen.
      Knus

      Slet
  15. Auguri! Complimenti! Il tempo passa velocissimo e ci si ricorda da quanto ci si segue e da quando si conoscono i giardini e lo stile degli amici e dei conoscenti! Speriamo in altri dieci anni da passare così :)

    Ti auguro una buona primavera!

    SvarSlet
  16. Tillykke! Tak for et godt indlæg. Det var spændende at læse dit tilbageblik. Du må have brugt rigtig mange timer på at blogge, men når jeg læser, hvad du har fået ud af det, er tidsforbruget jo givet godt ud. Desuden er din blog til glæde for alle os, der følger dig. Jeg ser frem til at følge dig og din have i de kommende år.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det var dejligt at du nød at læse mit tilbageblik. Jeg har brugt virkelig mange timer på at blogge og har nydt det, men bloggeriet er i skarp konkurrence med min tiltagende strikkeinteresse, så vi må se hvor meget der bliver tid til.

      Slet
  17. Hej Ulla.
    Tillykke med jubilæet, og tak for et spændende indlæg. Der er sørme sket meget siden du startede med at blogge. Jeg startede i 2013, men jeg har ikke været så flittig det sidste års tid, men jeg går på pension til sommer, så får jeg forhåbentlig mere tid. Vi har jo også mødtes en del gange efterhånden, og det har altid været hyggeligt, og måske ses vi denne sommer til et eller andet havearrangement.
    Kh Susanne Skal hilse fra Thorben:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har altid været hyggeligt at mødes og jeg håber at vi kommer til at ses i år igen et sted.
      Tusind tak - og hils igen.

      Slet
  18. Stort tillykke med dit jubilæum Ulla. Hvor er det flot du klør på efter 10 år.
    På de år er der brugt mange timer på planlægning, indkøb, lugning og plantning.
    Jeg glæder mig til min have bliver lige så fyldt og lækker.

    Klem og dejlig aften
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Charlotte.
      Jamen, du er da godt på vej, jeg synes din have rummer virkeligt meget.

      Slet
    2. Tillykke med de første 10 år. Din blog var en af de første jeg stødte på, og vi har også mødt hinanden flere gange, hvilket altid har været en fornøjelse. Håber, at der igen bliver mulighed for blogtræf, det er nu så hyggeligt.
      Med venlig hilsen
      Lene Bedstemorshave

      Slet
    3. Tak, Lene - ja, vi har haft lejlighed til at mødes flere gange, det har altid været hyggeligt.

      Slet
  19. Hei Ulla.
    Gratulerer med 10 års jubileum!
    Jeg har ikke blogget mer enn i 6 år (fersking), kom inn midt i høysesong for hagebloggere, men startet da jeg ble pensjonist.
    Godt å se her i kommentarene at det fortsatt er en del som fortsetter.
    Jeg deler alt det du sier om hva du har fått ut av blogging og tidsbruk.
    Alltid morsomt å se slike oppsummeringsinnlegg, da ser vi virkelig utvikling i hagen.
    har blitt en fantastisk hage hos deg!
    Gøy å finne strikkesiden din, så mye spennende du lager. Jeg burde nok hatt en egen link til det (må lære å legge den til 🤣🤣), strikker og syr mye)
    I Danmark er dere heldige som får til Bloggtreff - høres så trivelig ut!
    Håper du får en hyggelig påsketid.
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
  20. Det er dejligt at følge med hos hinanden, selvom jeg ikke er så flittig, fordi jeg har så mange andre ting at tage mig til (job, strikning, børnebørn, familie) - men tusind tak for din kommentar. Du strikker også - det ville jeg da gerne se noget af, hvis du laver en ekstra fane på din blog.
    Tak - også god påske til dig.

    SvarSlet
  21. Tillykke med 10-års jubilæet, selvom indlægget er et par måneder gammelt :). Det er stærkt gået - og sikke en forvandling din have har gennemgået!

    Jeg er ny i blogger-universet og havnede herinde ved et tilfælde, efter at jeg via Instagram stødte på først 'Havedagbogen' og derefter 'Mathias.Emil'. Det er igennem deres blogs, at jeg blandt andet er havnet her på din blog. Tak for dine hyggeligt indlæg, inspirerende idéer og skønne skønne billeder fra både indland og udland.

    Jeg er derfor glad for at du vil fortsætte med at blogge - og måske på sigt ses på et blogtræf, eller til en åben have et sted.

    Hilsen
    Janne

    SvarSlet
  22. Hej Janne

    Tak for din kommentar og velkommen på min blog.
    Spændende med en ny haveblogger - jeg har lige kigget ind til dig, men kan ikke se noget felt hvor man kan lægge kommentarer? Måske du har lyst til at se på det i din opsætning, hvis du har vil have kommentarer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.

      Det lyder da mystisk at min kommentarboks ikke vises - jeg har nu forsøgt at klikke rundt i opsætningen og håber der nu er mulighed for at kommenterer :).

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.