Der sker så meget fra dag til dag, og nye blomster springer ud - hvor er det herligt.
Billeder fra i dag:
| Clematis Jan Lindmark er meget tæt på udspring, og der er utroligt mange blomster i år. Det er tredje sæson for denne gruppe I clematis og væksten er virkelig fin. |
Her er et par nærbilleder af Jan Lindmark - næste gang må det blive i fuld blomst.
| Hornviolerne i jordbærkrukken er også vokset meget siden de blev plantet - en rigtig solskinsplante. |
Vibeæg i rhododendronbedet - de er aldeles yndige og må meget gerne brede sig.
Gør de egentlig det?
Tulipan "Pink Impression" er også sprunget ud. Disse løg blev sat i 2011, så det er 3. sæson at de blomstrer. Farven kan diskuteres, men de passer nu meget godt ind i dette bed.
Bare lige én arbejdsdag tilbage og så er der basis for en god lang påskeferie - uha, hvor det bliver dejligt og sikke mange projekter og små-opgaver, der står i kø i hus og have.
Men der bliver også tid til et par bøger, lidt gæster, lidt strikketøj osv.
Øj, hvor jeg glæder mig :)