Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 29. maj 2011

Farven lilla



Kedeligt vejr i dag - der er ikke langt mellem bygerne og det er koldt, så det bliver ikke til noget havearbejde i dag. I stedet har vi haft hyggeligt samvær med den yngre generation i familien.

Billederne er Rh. Lee's Dark Purple, en unavngiven iris, som står ved terrassen, blåpuder Aubrieta "Blaumeise"og billeder af Alium, som stadig står i fuldt flor.

torsdag den 26. maj 2011

Form & farver - Altså træernes...

I vores have, som slet ikke er så stor, har vi lidt forskellige træer af den mindre slags. Når man sådan ser rundt, så er der faktisk flere farver og former repræsenteret.

Rødtjørnen er sprunget ud, den bliver endnu mere fantastisk over de næste mange dage.


Ja, blomsterne ses ikke så tydeligt, men se så her:



Guldregnen står også i al sin pragt.







Vi har to serber-graner ude i forhaven. De har været meget udsat for blæst og vintervejr, men lige nu står de faktisk meget pænt.




Ja, og til slut lidt stemning fra det mørke træ, japansk dværgløn:




Tja, vi har også en helt almindelig nordmannsgran ved terrassen, som virkelig har fået tæsk af frosten i år og desuden vores skønne japanske søjlekirsebærtræ, som jeg tidligere har vist billeder af, OG et blommetræ, som blomstrede fint, men som ikke plejer at give det helt store frugtudbytte.

onsdag den 25. maj 2011

Blog-problemer

Problemer med at lægge kommentarer hos I andre bloggere - har I oplevet samme problemer?

Når jeg vil skrive sende min kommentar, bliver jeg bedt om at vælge konto. Jeg vælger Google-konto og bliver ledt om i et login-billede. Her logger jeg ind, men bliver igen og igen smidt tilbage til login, når jeg forsøger at sende kommentaren.

Øv !

Kan nogen hjælpe?

søndag den 22. maj 2011

Det regner




Godt at jeg skyndte mig ud i formiddags mens vejret var til det. Fik plantet 60 små stedmoderblomster, som vi har dyrket fra frø.

Luget...

Nu står rabarberkagen i ovnen, mens det øser ned.




Haven har godt af det. Og jeg burde nok også se på nogle praktiske ting indendørs...




fredag den 20. maj 2011

Løst og fast



En herlig St. Bededag, som hovedsageligt er tilbragt i haven. Sol og skyer vekslende hele dagen. Der er blevet læst og bladret i bøger, luget - igen, igen - og plantet de allersidste sommerblomster ud.



Her er det de Stolte Kavalerer, som er blevet "skruet ned" i staudebedet, så der er lidt blomster når akelejerne, tulipanerne og pæonerne er afblomstret.

Desuden har vi udplantet små Levkøj i blandede farver, hvide frøkenhat og hvid solsikke "Italian White".

Og se hvad der uforvarende hoppede op i indkøbsvognen, da man(d) var på plantecenter for at hente en enkelt bøftomat-plante:

Det er en "Pilotus Exaltatus Joey":


Fortsat god St. Bededagsferie med endnu mere solskin.


onsdag den 18. maj 2011

Mollis - og et drys grønt


Denne plante kom med hjem til os ved en ren tilfældighed, dengang vi anlagde haven. Vi var på udkig efter forskellige rhododendron til at plante ved terrassen og da vi kom forbi denne og så plantenavnet, ja så blev vi hurtigt enige om at denne Mollis måtte med hjem til os og være en del af familien Mullis.

Vi har glædet os over den siden, den er fantastisk smuk i udspring netop nu og til efteråret får den efterårsfarver.





"Et drys med grønt" på bloggen her, hvor der oftest er blomsterbilleder:





Nå ja, og så et farvesplash til sidst igen:

Det er Nova Zembla - en ganske almindelig rhodendron, men afgjort en af de smukkere af slagsen.

mandag den 16. maj 2011

Hver dag springer nye rhododendron ud



Jeg kan simpelthen ikke huske hvad denne hedder, men det er en Yak.rhododendron, som er 10 år gammel og ikke særlig hurtigt voksende.

Den står ved siden af Flava:


Den er lidt svær at fotografere, men er meget yndig.



Ovenfor havedammen har vi Gomer Waterer stående (troede vi, men Lisbeth mener at det er Cunningham's White - jeg er tilbøjelig til at give hende ret). Men sød er den i hvert fald.



Desværre kan blomsterne ikke så godt lide regnen, men det kan resten af haven godt, så vi beder til at regnen kunne sile stille ned...

Til sammenligning er her Cunninghams White (som ER en Cunningham's White), den er næsten afblomstret:



søndag den 15. maj 2011

Klokkeranker

For et par dage siden blev vores klokkeranker plantet ud i henholdsvis krukker og friland.


Stativet er købt for få penge i Lidl, og forstærket med pinde nede i trækassen, som i øvrigt er hjemme-snedkeret af min søde mand.



Vi er endt op med i alt 6 hvide klokkeranker og 10 blå og nu venter vi spændt på deres videre vækst og de skønne blomster.



Denne lerkrukke og stativ er købt hos Flemming Hansen i Ugelbølle, se mere her. I år blev det så ikke en klematis, der kom i krukken, men det kan jo ændre sig til næste år.


Morgenstemning

Gik mig netop en morgentur i det skønne vejr. Det bliver en dejlig dag :)

Her er lidt billeder, som er taget kl. 07.30.




Vores dejlige 12 år gamle hankat Alex var med på morgenvandring.



Vand drikker "man" fra den lille dam:




Senere i dag skal I se nyt fra vores klokkerankeprojekt.

Til slut et skønt billede af rhodondendron "Furnivals Daughter" - en af mine yndlings.


onsdag den 11. maj 2011

Nyeste planter i haven



Her blomstrer Gladys Picard allerede, og nedenfor er det Rhapsody. Begge to er købt for 3 uger siden, så jeg er imponeret. Vi har været flittige med vandkanden her i det tørre forår, så de kunne få en god start.



Og her er hvad der røg i min kurv, da jeg kom ud fra Ikea forleden. Der har de også etableret plantesalg, - ja, det er svært at lade være... at falde for fristelsen.

tirsdag den 10. maj 2011

Hvad hedder denne tulipan?

Gik mig lige en aftentur i haven med cameraet - Åh, hvor har det været en dejlig aften, men vi kom sent hjem efter en længere løbetur i skoven.

Jeg har aldrig fået noteret hvad denne tulipan hedder, er der mon nogen, som ved det?

De står i bedet sammen med en hel masse mørke akelejer, som snart springer ud.



Her er endnu et billede af de skønne Orange Emperor, som snart synger på sidste vers, men smukke er de bestemt endnu.


Og her er de dejlige Queen of Night: