Det rører sig derude i haven - i hvert fald er der gang i alverdens grønne spirer i mange af mine bede.
Jeg har ingen erantis så den første forårsblomst hos mig er vintergækkerne.
Det varer ikke længe - og hos nogle af I andre har jeg allerede set vintergækker i blomst.
Her er flere billeder fra lørdagens haverunde:
Heuchera i flere farver - dejligt at de også kan nydes om vinteren.
Knopperne på Rh. Williamsianum Gartendirector Glocker er meget fremtrædende her, det ser da smukt ud og giver forventning om mange fine blomster tidligt i maj.
Et par steder i haven har vi kugleformede vækster som også ser pæne ud om vinteren.
Og så fik jeg lige købt lidt ekstra blomsterfrø - kunne ikke stå for disse fra Frøbutikken:
Tidligere på måneden fik jeg købt en god stak fra Susannes Blomstercafe:
Så nu kan vi se frem til følgende blomster og afgrøder - omend nogle af dem er to-årige, så dem ser vi først næste år:
- Salvie "Victoria Blue"
- Zinnia "Queen Red Lime" og *"Orange King"
- Cosmos "Click Cranberry" og "Click Snowpuff" og "Cosmos Mix"
- Calendula "Prins India"
- Digitalis "Apricot"
- Løvemund "Potomac Lavender"
- Mamalukærme "Silver Cup"
- Vanilleblomst
- Gærdekartebolle
- Nigella "Miss Jekyll Sky Blue"
- TOMAT: "Orange Banana", "Green Zebra", "Rio Grande" og de uundværlige sorte "Indigo Rose"
God søndag og ny uge derude - flere af jer er i haverne for at vinterluge - jeg beundrer jer og dyrker fortsat mit vinterhi :)