Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Astrid Lindgren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Astrid Lindgren. Vis alle opslag

mandag den 31. august 2020

Roserne afslutter august

Rigtig mange af mine roser er i blomst igen og det er helt vildt at tænke på at de lige giver den gas igen her i slutningen af august og ind i september.

Ikke så meget snak - august har været en virkelig dejlig måned og modsat Samsø har vi fået en del regn, så intet trænger til vand lige nu.

Vi er så klar til at springe ind i september med gode lune sensommerdage med blå himmel. Der er stadig masser af gøremål i haven og køkkenhaven og forhåbentlig bliver der også vejr til kaffe på terrassen i en lun krog.

Første billede er dog af vores dejlige syriske rose, som er i fuld blomst.




Mme.Alfred Carriere som gror i blommetræet:



Noble Anthony:



Lark Ascending:



Ilse Krohn Superior:


Munstead Wood:
(det er Ilse Krohn i baggrunden)


Vi kommer ikke uden om solhattene her:



Astrid Lindgren:



Chartreuse de Parma:



Terrassekig  med Limelight som den dominerende plante.


Stockholm:



Benjamin Britten:



Den støvlilla Agastache "Liquorice" er så dejlig:
I baggrunden blærespirea Diablo.



Charlotte:

Graham Thomas slutter showet - den er så skøn:



tirsdag den 17. juli 2018

Aftenrapport fra en slangetæmmer

Regnen/uvejret gik uden om os.   .....  :(  ......

Tordenuvejr kunne jeg nu også nemt undvære, men regnen havde været kærkommen.

Så jeg har i stedet haft min vanlige aftenleg med slangerne - de grønne af plastik, altså.

Jeg viser lidt blandede billeder af forskelligt fra haven  - billederne er taget inden for de sidste 3-4 dage.

Først et delvist oversigtsbillede fra vores store terrasse, I kan godt se at her er blevet nydt mangen skøn sommerdag i år.

Jeg elsker at man kan bruge sin terrasse og leve udelivet og også nyde de skønne sommeraftener.

Det er hvad vi alle drømmer om hele den lange vinter, og nu har vi den - sommeren.

Vist er det meget varmt, men man kan jo trække i skygge og sørge for at drikke vand dagen lang.

Ingen klager over varmen !
























Roserne har det nogenlunde godt, men det er bestemt kun fordi jeg vander flittigt. Ovenfor er det Mme Alfred Carriere der igen er kommet i blomst, og til højre den nye Strawberry Hill.

Nedenfor er det til venstre Lady Emma Hamilton og til højre et eksempel på lusebekæmpelse. Vi sprøjter ikke vore roser, hverken mod lus eller mod rust og andre sygdomme. Men i år har vi mange mariehøns og der er da også lidt føde til dem.... :)
























Clair Austin

Odyssey

Astrid Lindgren

Lidt sommerblomster:




Clematis:

Første to billeder er af Madame Julia Correvon (den mørke) og Emilia Plater (den lyslilla) - de er i år blevet slyngveninder.
























Comtessse de Beauchoud - en ufattelig smuk clematis, der har blomstret i 1½ måned nu.



Madame Julia Correvon
Etoile Violette


Prince Charles
I forgrunden ny plante:  Indianermynte - den er kommet godt fra start



Solhattene trives fortrinligt og liljerne også.






Et lille kig til dammen:



Håber at mange af jer fik den tiltrængte regn her til aften - jeg har da hørt at det har regnet heftigt flere steder.

Fortsat god sommer :)



søndag den 1. oktober 2017

1. oktober - det er hermed efterår, men roserne er her stadig



Det har været et skønt vejr i dag, men jeg har ikke været ret meget i haven, for min konkurrerende hobby - strikningen - har været i fokus i dag. Har deltaget i en strikkefestival i Horsens sammen med strikkeveninderne og hygget mig virkelig meget med garn og snak og lidt indkøb.

Tilbage på matriklen konstaterede jeg at alle Dahliaerne i bedet, vi er ved at renovere, var plukket og sat i vaser og knoldene gravet op.



Det er tidligt, men vi havde talt om at det måtte ske nu, for vi skal have ændret bedet og kantet det med marksten, før vi kan arbejde videre med den sti, der skal ende med at være grundlaget for vore fremtidige havevandringer.

Jeg skiftede derfor fra strikketøj til havetøj og ved fælles hjælp fik vi gravet en stor Pieris busk op, som havde fået det for trangt ved siden af rhododendron Diandi.



Mr. M havde været meget flittig i mit fravær og havde fundet en stor samling marksten her i nærheden, så nu er bedet næsten færdigt kantet og snart klar til yderligere plantning.

Her kan I se buske efter flytning.
Der skal nok komme flere billeder fra processen senere.


Overskriften indbyder også til rosenbilleder:

Er det dog ikke fantastisk at man kan have så mange roser i blomst her 1. oktober, som jo officielt indleder efteråret her i min have?

Morten Korch

Benjamin Britten

The Alnwick Rose  (hækken)

Ukendt

Astrid Lindgren

Lady Emma Hamilton

The Lark Ascending

Ilse Krohn Superior

Mere Ilse Krohn

Munstead Wood

Chartreuse de Parma

Rosenresli

Honorine de Brabant

Graham Thomas

Ghislaine Feligonde

Rhapsody in Blue

Odyssey



Til sidst et glimt fra strikkefestivalen - modellen, jeg købte garn til skal i gavekassen.