Efter en skøn haverejse i England måtte vi bare rundt med cameraet i egen have.
(alle billederne er taget søndag middag).
Man kan rigtigt se hvor meget der sker i haven på bare en uge, helt overvældende.
Det hvide bed står i al sin pragt lige nu og det bliver vist ikke flottere end det er nu. Ja, undskyld at jeg praler, men jeg er altså umådeligt godt tilfreds med udviklingen i lige netop det bed.
Rigtigt mange af tulipanerne er nu sprunget ud, kun nogle få af den sene slags er endnu lukket til i blomsten.
Kenzo-kassen står og blærer sig ude i indkørslen - ja, det er da et fint blikfang til forbipasserende.
Kenzo-kassen står ved siden af den mørke Acer i krukken og bedet med Susan-magnolien og de smukke Blue Diamond tulipaner.
Der er også kommet mere farve rundt om dammene, snart vil alle hosta-planterne kommer helt frem og folde deres smukke blade ud.
Søjle-kirsebærtræet er sprunget ud og også clematis Francis Rivis, som gror op i dette træ.
Jeg viser billeder af det hvert år, og billederne er sikkert næsten ens, men jeg bliver så glad om hjertet når jeg ser dette syn.
Clematis Jan Lindmark er også helt udsprunget nu.
Og den skønne Propertius stærkt på vej:
Enkelte rhododendron er også i blomst:
Furnival's Daughter:
Flere tulipaner, det første billede er Greenland:
Det var lidt fra min have lige nu.
Om få dage begynder reportagen fra vores Englands-havetur - så hæng på hvis du vil se England i forårshumør.