Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Århus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Århus. Vis alle opslag

tirsdag den 24. marts 2020

Søndagens gåtur - lidt fra mit Aarhus


I disse Corona-tider er det jo ikke nemt at mødes og være sociale, men vi fik en "Walk-and-talk" aftale med den ene af vores sønner og svigerdatter og mødtes for gå en lang tur i det smukke søndags-solskin - med god afstand til hinanden og ingen kram, snøft.

Vi gik en rute hvor der ikke var alt for mange mennesker og alle var flinke til at at holde afstand og tage hensyn.

Vi gik bl.a. i universitetsparken. Tænk, der har jeg aldrig før gået tur !  Utroligt, hvad Corona-tid kan gøre af positive ting - det er værd at huske på.

For øvrigt blomstrede de japanske kirsebærtræer på det lille torv ved Aarhus Å - det var så smukt.









fredag den 24. marts 2017

Det største krokus bed


KROKUS - KROKUS - KROKUS
Krokus bedet over dem alle findes i rådhusparken i Aarhus


Jeg var et smut inde i byen onsdag eftermiddag og var ikke i tvivl om at jeg MÅTTE forbi rådhusparken for at se om der var smuk krokus blomstring, som der plejer at være.


JA !
Same-same - men det var også det jeg håbede.





Det tager næsten pusten fra én, det er så smukt og så der i eftermiddagssolen.

Elsker farverne i disse lilla-lyslilla-hvide blandinger.


De gør det godt i Aarhus lige nu.



Her med et af Aarhus andre vartegn:  Kunstmuseet Aros med Regnbuen og til venstre Ridehuset





Denne fredag ser nu heller ikke ud til at blegne - det bliver 10° grader, næsten ingen vind og fuld solskin.

What's not to like ::))



fredag den 13. marts 2015

Krokus i bybilledet


....   Nu skal I se krokus ...



Ikke fra min egen have, men fra rådhusparken i Aarhus, hvor man har det mest fantastiske tæppe af blå og hvide krokus.
Der er en 4-5 kæmpestore "tæpper" - man bliver helt "beruset" af det smukke syn.





Jeg havde ærinde i byen i dag og havde taget camera med fordi jeg bare måtte forevige det smukke syn.




Og nu kan jeg slet ikke vælge hvilke billeder, der er de bedste - så I får en ordentlig stak:













Rigtig god weekend til jer alle.


søndag den 7. juli 2013

Tall Ships Race - ikke en pind med haven at gøre...

Der har været Tall Ships Race i Århus siden i torsdags, og havnen har været fyldt med de skønneste sejlskibe i alle størrelser.

Tall Ships Race er verdens største kapsejlads for sejlførende skoleskibe, og hvert år sætter skibene hinanden stævne, hvor Århus i år er valgt som starthavn.

104 skibe har man kunnet se på havnen fra mange forskellige lande.

Vi brugte 3 timer fredag eftermiddag på at se de smukke skibe - flere af dem kunne man endda komme ombord på. Der herskede en skøn stemning på havnen og jeg er ikke i tvivl om at der har været en god fest i området om aftenen.

Måske du har lyst at se nogle af skibene her og indsnuse stemningen...



"Sørøverskibet" i midten er svensk


Det russiske skib Shtandart



Alexander von Humboldt II, Tyskland




Statsraad Lemkuhl, Norge

Cuauhtemoc, Mexico

MIR fra Rusland




Georg Stage, Danmark




Besætningen fra Georg Stage gør klar til "Crew Parade" gennem byen

Crew Parade - der var mange muntre indslag. De skøre grønne besætningsmedlemmer fra var det tyske Alexander von Humboldt

Kongeskibet lå også ved sin egen kaj, ikke som deltager i Regattaen, men som besøgende skib.
Det er vist det allersmukkeste skib :)



Andre vartegn fra Århus: Kunstmuseet Aros med Regnbuen på toppen, Åen med kig til domkirken, Århus teater

Ja - en gang imellem skal man jo uden for haven - og her røg der bare et ekstra lille "n" på - så kom vi i "havnen".

Håber I har nydt turen - vi havde i hvert fald en forrygende eftermiddag.

Alle skibene sejler fra Århus i dag kl. 12 og sætter kursen mod Helsinki på den første kapsejlads.