Sikken herlig 1. november - sådan tror jeg ikke jeg har tænkt før. Men dagens skønne vejr og herlige temperaturer gav mig virkelig associationer til september, hvor vi også havde mange skønne dage.
Billederne er alle fra i dag.
Årets sidste høstanemoner:
Vores lille stjernemagnolie står med de fineste efterårsfarver, jeg synes den er så køn med disse farver.
Søjlekirsebærtræet står er også smukt på denne årstid, men lidt blæsevejr vil snart få de sidste blade til at falde af.
Som I ser, har vi ikke taget Dahliaerne op endnu.
Odyssey kan også præstere blomster hos mig:
Planen i dag var at få lagt de sidste forårsløg, jeg havde en del forskellige narcisser og også 3 poser hvide tulipaner, som alle blev lagt i det hvide bed.
Desuden fik jeg puttet en masse store ahornblade (indsamlet i forrige uge fra et offentligt sted i nærheden) omkring alle roserne i rosenhækken - de skal gerne beskytte roserne mod barfrost, men det er der nu ikke udsigt til lige foreløbig - så jeg trak lidt på smilebåndet af mig selv, da jeg møvede rundt med alle bladene, men sagen var jo at de fyldte hele traileren, og den skal faktisk bruges til noget andet, så jeg måtte i gang med de der blade.
Sådan en skøn solskinsdag kan man leve længe på.