Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 27. november 2016

Første søndag i advent




Solen skinner, vinden bider og indefor er der lunt og hyggeligt.

Starten er gået til den helt store stearinlys-sæson - her første søndag i advent og med en meget enkel dekoration i år:




Rigtig god adventssøndag til dig :)



lørdag den 26. november 2016

.... lidt juleri, allerede !!!


Helt uden for sædvane kan jeg allerede nu fremvise lidt julepynt fra egne gemakker:

Nogle lærkegrene er bundet som et lille juletræ omkring en metalpind, der er støbt ned i en beton urtepotte og så dekoreret med lys.

Først placerede vi den på gulvet ved døren i køkken-alrummet, men den fik en bedre placering på glasbordet i den lille fordelingsgang ved børneværelser/gæstetoilettet.



Det er ene og alene Mr. M's værk - han kom og præsenterede den til mig som en overraskelse.

Overrasket blev jeg skam - og meget glad :)

Den hygger rigtigt meget der.

torsdag den 24. november 2016

.... fortsættelse af solnedgang


Tusind tak for jeres søde kommentarer til mit forrige indlæg med solnedgangen.

....  således opmuntret er jeg simpelthen bare nødt til at vise en opdatering fra i dag:





Sådan så der ud ved Engsøen i dag kl. ca. 16.20 - Ubegribeligt smukt var det - så er det jo ingen sag at cykle hjem.



tirsdag den 22. november 2016

... sikken solnedgang


I går var det regnfuldt og mørkt, helt mørkt, da jeg cyklede hjem fra arbejde ved 16.30 tiden.

I dag var helt anderledes - en klar dag med en smuk solopgang og en endnu smukkere solnedgang.



Jeg var ikke den eneste der stoppede op og tog billeder med mobilen her ved engsøen, som passeres dagligt.

Så jeg ville bare lige dele her :)

God aften til jer.



mandag den 21. november 2016

Chrysantemum - langt om længe


Jeg er meget glad for chrysantemum i efterårsmånederne og vi har to krukker med chrysantemum, som vi har overvintret i 2 år.

Desværre er de meget sene til at komme i blomst, men i år har vi haft dem stående i drivhuset i lang tid for at d-r-i-v-e  dem frem og nu er de "allerede" kommet i blomst her midt i november og ikke i december, som var tilfældet sidste år.

Her er et par billeder fra et par dage siden:

I overskyet vejr:





Og i solskin:



Jeg køber også nye chrysantemum hvert år, men har opgivet at overvintre flere. Fordelen er selvfølgelig at man kan vælge nye farver hver sensommer og de er jo heller ikke særligt dyre.

lørdag den 19. november 2016

.... helt utroligt


... hvor meget sådan en hyld vokser på 2 år.

Jeg fik denne skønne søjlehyld  "Black Tower" af Mr. M da jeg var blevet opereret i hånden for godt to år siden.

Jeg har forgæves ledt efter "hel-figur" billeder af den, da den var nyplantet, men det har jeg ikke.
Men den var i hvert fald under 1 meter høj dengang.


Og se så nu - den er langt over 2,50 meter høj og bare så flot.






Jeg synes at det er imponerende med sådan en vækst, så jeg er spændt på næste år - der står om planten at den kan blive 2,50 meter høj, og der er vi så nu - efter kun 2 år.


søndag den 13. november 2016

Lørdagens rimfrost


I går morges stod vi op til den mest fortryllende morgen her. Rimfrost overalt og solen der stod op og gav et helt magisk lys over land.

Jeg skulle til strikkeformiddag og kørte tidligt afsted ud i de smukke landskab, iklædt varmt tøj og solbriller.

Mr. M fik derfor besked på at tage rimfrostbilleder til mig og her er nogle af dem:

"Plastik-fætteren".... den falske hejre, vi har stående ved dammen - her med sne på hovedet.  Ha-ha-ha, typisk Malcolm :)












Apropos roser.... her er den røde klatrerose som står på den sydvendte skur-gavl. Den nød solen.





Og så fik jeg lov at vise den muntre fotograf ::))  - Billedet her har han også selv taget!

Tak for billederne, skat - du gør mig rangen stridig.


Søndag er en masse blandede sysler, men mest indendørs og så er der planlagt en længere gåtur i eftermiddag.
Nyd søndagen derude :)

fredag den 11. november 2016

Frosten slog til tidligt i år


Mange ting ser lidt slatne ud nu, hvor frosten har lagt sin kolde ånde hen over hus og have  - og koldt har det været at komme ud og på arbejde, i de tidlige morgentimer - yffer.

Til gengæld har de fleste eftermiddage i denne uge været med fint vejr og endda solskin, og så er det jeg tænker - at det her er meget bedre end forrige uges hæslige regn og blæst.

Om fredagen har jeg ½ time før fri end de andre dage  (ja, vi lukker desværre ikke til middag eller kl. 13 som så mange andre steder...) og det gav mig lejlighed til en hurtig haverunde lige inden solnedgang.

Her er noget af det slatne:



Hortensiaen, som jeg også viste for nylig, er nu helt frostsveden - det er samme plante på disse to billeder.



Og, fru Friis:  Se, nu er min Limelight også blevet brun...



Som fru Høneballe, så slutter vi lige med dagens roser - der er stadig nogle i blomst, men flest i krukker, som står beskyttet ved husmuren.

Crown Princess Margareta tv. og midten. Til højre New Dawn

Th: Astrid Lindgren, Midt: Lady Emma Hamilton, tv: Charlotte

Billedkvaliteten er ikke den bedste, beklager.

Nu er det weekend og snart blæser vist lidt mildere vinde igen.

Men.... lagde I mærke til hvordan denne uge har haft meget mere lys end sidste uge?
Det er lige det, frostvejr kan :)

Slutter med lidt mørke billeder fra i tirsdags, den på-alle-måder-og-i-enhver-henseende-koldeste dag :)


mandag den 7. november 2016

Kom med til Glücksborg slot i Nordtyskland






Ja, vores weekend begyndte allerede fredag morgen, hvor vi kørte sydpå og forbi Flensburg og til venstre og så var vi i den lille by Glücksborg.

Her ville vi gerne se slottet og selvom det var vådt og efterårsagtigt, så gik vi en lang tur i parken og rundt ved søen hvor slottet ligger.

De skønneste, smukkeste, overdådigste efterårsfarver var overalt og der var så mange forskellige træer.

Rigtigt smukt var det skam - og selvom vi ikke kunne komme ind og se selve slottet, så kunne jeg sagtens nyde slotsstemningen i gården og også visualisere hvordan her også må se ud en skøn majdag.



































Måske har nogle af jer også været her en sommerdag eller en efterårsdag - så var det jo blot et gensyn.

Håber I nød (na)turen.