Alchymist med nedkrogede grene -> masser af roser :) |
Hvilket fantastisk solskin vi har haft her i denne weekend - sikken afskedssalut marts fik givet os :)
Vi har fået vasket drivhus ned og flyttet alle de store krukker med roser ud på terrassen. Måske får roserne nok et kuldechok, men vi skal bruge pladsen i drivhuset til småplanter og så er det faktisk nu at man kan begynde at S I D D E derude på en solskinsdag (med jakke på).
Jeg fik klippet rosenhækken, det var faktisk for sent, så det endte med en let beskæring.
Her er rå mængder af forårsblomster, jeg har udvalgt nogle af billederne til i dag:
Og her er nogle af krukkerne. Havde jeg ladet dem stå i drivhuset, ville jeg snart kunne vise roser i blomst :)
I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, var det første der mødte mig de glade ansigter fra Tulipa Turkestanica (de botaniske tulipaner) - det er bare dejligt at se dem igen.
Håber I har haft en dejlig weekend med masser af tid i haven og sol på næsen.