Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten November blues. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten November blues. Vis alle opslag

lørdag den 3. november 2012

November mood...

 


Der er vådt og klamt derude, i haven....

Nærmest ingen blomster tilbage og mængden af blade på træer og buske er stærkt dalende.

De ligger nærmest på jorden allesammen.  Og i dammen.

Heller ikke meget arbejde tilbage derude, bortset fra at man jo altid kan finde endnu et sted at luge.

Dahliaerne og chokoladeblomst-knolden kom i sikkerhed sidste weekend og lysten til at opholde sig i haven er begrænset, nu hvor vind og vejr for alvor er efterårsvådt og blæsende.





Et par billeder af de gyldne elementer i haven

 
 

Pagodebusken, som faktisk næsten er bar nu, billederne er blot en uge gamle.
 
 
Nogle ganske få blomster lyser stadig op.
Det er løvemund og geranium Rozanne og nederst stormhat og rosen Jacques Cartier.



Opfat ikke dette som en klagesang, blot en indikation på at november måned bliver med ganske få indlæg, da der ligesom ikke er noget have-relateret at skrive om.

Til gengæld vil jeg med glæde følge med hos alle I andre.

God weekend.