Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Scepter'd Isle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scepter'd Isle. Vis alle opslag

mandag den 9. november 2020

Novembers smukke farver

Scepter'd Isle er stadig smuk med de få resterende blomster

I lørdags var vi i haven og ordne forskellige småting - efterhånden mangler der ikke så meget før haven lukkes helt ned.

Dahlia er alle taget op og ligger til tørre inden de puttes for vinteren.

Mr. M. har taget pumperne op af dammen som han plejer, kun en enkelt holder lidt cirkulation i den store dam, hvor der er fisk.

Alle løg af såvel tulipaner, narcisser og de senest indkøbte liljer er lagt.





Jeg har revet stien endnu en gang - det skal gøres jævnligt for at ukrudt ikke rodfæster sig der.





Nuvel, jeg kunne godt luge noget mere i haven - der er ikke helt pinligt rent alle steder - men jeg gad altså ikke i lørdags. Nu må vi se på lørdag hvordan vejr og energi er.


Stjerneskærm  blomstrer stadig flere steder i haven:




Magnolien er smuk på denne årstid.
Ved siden af står et par klynger af oktoberstormhat og dens blå farve spiller perfekt op til det gyldne i magnolien (I kan bare ikke se det ret godt på billedet).


Jeg har også købt en Euonymus alatus Compactus, som Lisbeth viste frem i sit forrige indlæg med overskriften "KAPOOOW"
Den skal stå her i nærheden og vil blive endnu en fremragende spiller til det gyldne og det blå.







Vores lille Ginko Bikoba træ er vokset til over en meter i højde nu og er ved at blive gult også - det er længe siden jeg har set andres træer fremvist med gule nuancer - men nu er vi så også med.



Et andet smukt træ er vores søjleformede blodbregnebøg "Red Obelisk" - den kan jeg ikke se mig mæt i.



Her kan I se lidt mere af det nye hegn op mod "overboen" - det er mening at vi vil plante nogle flere rhododendron foran hegnet og foreløbig har vi flyttet Makiyak derop. Den stod lidt klemt omme ved de andre i rhodo-bedet ved terrassen.



Rigtig god ny uge til jer.

onsdag den 17. juni 2020

Juni frodighed


Det hele går så stærkt og man når næsten ikke at blogge, men stemningsbilleder fra min frodige juni-have skal der nu til...

Dronningebusken er mageløst smuk i år:


De store hosta rundt i kanten her under dronningebusken kan jeg virkelig godt lide.



Pæon Duchesse de Nemours er utroligt blomsterrig i år:



Augusta Luise har haft godt af god pleje med vand og gødning og en solrig plads:


Benjamin Britten er blevet til en kæmpestor buskrose - hvem ville have troet det.
"Han" slynger sig med både digitalis, geranium Patricia og bonderoser - sikken heldig rad.



Højt til vejr er den smukke Gertrud Jekyll:



Her er Alfred Carriere med i billedet - den fylder hele blommetræet - et skønt bytte.



Haven bugner af roser, pæoner, digitalis og meget andet - juni er nu den allersmukkeste, især i sommervejr.




De næste par aftener er jeg ikke hjemme/har gæster, så blogning er helt udelukket - men jeg håber at I nyder sommeren derude.


søndag den 10. september 2017

September haven


Så smuttede der lige en uge igen.

Men i dag har vi været i haven hele dagen - der er blevet gravet mere græs af stien og et stort gammelt staudebed er blevet endevendt og gravet igennem, og nogle af stauderne plantet igen.

Den sidste uge har været masser af dage med regn jævnligt, men der har da også været tørvejr til at komme rundt og se i haven og lave lidt.

Her kommer blandede billeder.


Sommerblomsten Tændstikurt - den er så fin


Drejeblomster

Som I kan se, er den opstammede rhododendron i fuld blomst.

Limelight

Penny Lane og Magnus


Astrid Lindgren

Ukendt daglilje

Dahlia kan endnu - de er smukke og uundværlige i sensommeren:




Rosen Burgundy Ice er rigtigt kommet i gang med remonteringen:




Benjamin Britten

 
Blå syrisk rose efter regnvejr.


Queen of Sweden foran hortensia


Ham her mødte jeg i går på min vej i haven.

Vi plukker mange buketter inde fra haven lige nu.

Samme buket - blot for at vise hvor varieret den er.

Scepter'd Isle fra i dag.

Scepter'd Isle igen
Jeg pauser i gravearebejdet i staudebedet.


Det skrider frem med græsafviklingen.

Lady of Shalott er blevet flyttet til en mere solrig placering.

Så er er plantet lidt igen i det renoverede staudebed.
Her skal næste år stå Dahlia også, deraf den megen bar jord.

Ukendt clematis som er så yndig.

Hvid dobbelt Cosmos


Ønsker jer en dejlig ny uge.