Den lever virkelig op til sit navn og har længe haft en god højde. Lige nu ligner hele bedet et værre vildnis, men det får lov at dyrke vildskaben lidt endnu.
Til næste år skal der være blå roser i stedet for Dahlier - de kommer i Kenzo-bedet omme i haven i stedet for.
Hvad gør I ved dusksalvien? Denne er snart afblomstret, men jeg er faktisk i tvivl om jeg skal hive dem op eller blot klippe helt ned?
Forrige weekend købte vi denne græs, helt uimodståelig var den der i plantecentret.
Det er en lampepudsergræs, Pennisetum Setaceum "Summer Samba". Elsker de mørke bladfarver og "fjerdusken".
Her er lidt oversigtsbilleder fra i eftermiddags - det blev til en god times tid i haven med lidt lugning.
"Claus Dalby" rosen er ved at være klar igen. Jeg vidste at den ville blive et hit bagerst i bedet sammen med de hvide høstanemoner.
Med disse stedmoderblomster ønskes alle en god og mild september-weekend. Stedmoderne tror vist at det er forår...
På søndag skal jeg til plantemarked, det glæder jeg mig til :) Ved at jeg vil løbe ind i Lisbeth :)
