Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Sommerblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommerblomster. Vis alle opslag

torsdag den 27. august 2020

August lakker mod enden


August har sin egen charme og i år har det da været rigtigt fint. Farverne ændrer sig og i haven blomstrer hortensia, solhat og clematis.


Jeg synes samtidig også at august kan være lidt vemodig - nu gik det lige så godt med sommervejret i august  - men så er de lyse nætter er forbi og det er næsten mørkt når man skal op om morgenen. 

Jeg kan godt lide de forskellige årstider, men lige det der med "årstidernes skiften" kan godt være lidt svært. 

Hvordan har du det egentlig med august?



Her er lidt billeder fra denne uge:



Hortensia Vanilla Fraise starter ud i hvidt men ændrer i august farve til pink - den er virkelig smuk i år.



Clematis Huldine blomstrer rigt og længe oppe på hegnet over halvmuren til naboen:



Nedenfor i selve haven lyser clematis Princess Kate op.
Den har været nogle år undervejs, men nu skulle det vist være sikkert at vi har en clematis ved det navn.




Polish Spirit, som gror sammen med den gule klatrerose Leverkusen:



Hvid Cosmos sammen med Wisley White, som dufter af vanille:



White Swan solhat nyder det dejlige sommervejr:



Clematis Durandii er også ved at være godt med - den har blomstret længe i år:
Den gror sammen med den sartgule/hvide rose "Malvern Hills".



Roserne er også i gang igen her, men det må jeg vise en anden dag.


Hverdagen har holdt sit indtog - den er god ... og travl.


Mange hilsner herfra.

tirsdag den 17. juli 2018

Aftenrapport fra en slangetæmmer

Regnen/uvejret gik uden om os.   .....  :(  ......

Tordenuvejr kunne jeg nu også nemt undvære, men regnen havde været kærkommen.

Så jeg har i stedet haft min vanlige aftenleg med slangerne - de grønne af plastik, altså.

Jeg viser lidt blandede billeder af forskelligt fra haven  - billederne er taget inden for de sidste 3-4 dage.

Først et delvist oversigtsbillede fra vores store terrasse, I kan godt se at her er blevet nydt mangen skøn sommerdag i år.

Jeg elsker at man kan bruge sin terrasse og leve udelivet og også nyde de skønne sommeraftener.

Det er hvad vi alle drømmer om hele den lange vinter, og nu har vi den - sommeren.

Vist er det meget varmt, men man kan jo trække i skygge og sørge for at drikke vand dagen lang.

Ingen klager over varmen !
























Roserne har det nogenlunde godt, men det er bestemt kun fordi jeg vander flittigt. Ovenfor er det Mme Alfred Carriere der igen er kommet i blomst, og til højre den nye Strawberry Hill.

Nedenfor er det til venstre Lady Emma Hamilton og til højre et eksempel på lusebekæmpelse. Vi sprøjter ikke vore roser, hverken mod lus eller mod rust og andre sygdomme. Men i år har vi mange mariehøns og der er da også lidt føde til dem.... :)
























Clair Austin

Odyssey

Astrid Lindgren

Lidt sommerblomster:




Clematis:

Første to billeder er af Madame Julia Correvon (den mørke) og Emilia Plater (den lyslilla) - de er i år blevet slyngveninder.
























Comtessse de Beauchoud - en ufattelig smuk clematis, der har blomstret i 1½ måned nu.



Madame Julia Correvon
Etoile Violette


Prince Charles
I forgrunden ny plante:  Indianermynte - den er kommet godt fra start



Solhattene trives fortrinligt og liljerne også.






Et lille kig til dammen:



Håber at mange af jer fik den tiltrængte regn her til aften - jeg har da hørt at det har regnet heftigt flere steder.

Fortsat god sommer :)



mandag den 27. august 2012

De hænger med næbbet

Her i Østjylland har det altså bare regnet i går. Tidlig morgen og hele formiddagen væltede det ned, og i dele af Århus-området har der været regulære oversvømmelser og vi har i nyhederne set billeder af børn, der sejlede rundt i kanoer i 1 meters vand på de veje, hvor jeg normalt plejer at cykle til arbejde.

Det er slemt for dem, det går ud over.

Heldigvis bor vi højt, så ingen problemer med høj vandstand her.

Om eftermiddagen kom der lidt ophold i bygerne og jeg fik lige mulighed for at komme ud og luge noget mere og tog disse billeder af de regnvåde sommerblomster.

De hænger helt ærligt med hovedet....   Forhåbentlig kommer der noget mere sol og stille vejr i kommende uge.






søndag den 8. januar 2012

Sommerblomst komposition

Læste hos Frøken Solhat om Anna Vattenkanna og hendes kavalkade af sommerblomster og fik lyst til at vise jer dette farveorgie. Det er Dahliaer i en lidt fræk sammensætning af orange og lilla/pink. Komposition er måske lidt overdrevet, idet der kun er Dahliaer i dette bed.

Vi har haft Dahliaer i haven i mange år nu og jeg udvider bestanden lidt hvert år med et par nye, idet vi også har overvintringsmulighed for dem, og jeg synes ikke de er til at undvære i haven med deres dejlige farver og lange blomstringstid.

Og så kan man plukke af dem.... ligeså mange man vil, der kommer blot flere blomster på planten.



Her er en lille komposition af en solhat "Cherry Brandy" og en orange lilje og pink floks, som jeg desværre ikke husker navnet på.



Rigtig god søndag derude :)