Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 23. marts 2014

Flere påskeklokker....


Påskeklokkerne er stadig i fuld blomst, og faktisk er alle de planter, jeg købte sidste år hos Spiren, kommet i blomst, pånær en, som sikkert venter til næste år.

Nemme at fotografere er de nu ikke, så lidt akrobatik måtte der til her.




























Stinkende nyserod røg lige med i billedkavalkaden, den er vel ikke en ægte påskeklokke. Men hold op, hvor har den blomstret længe, helt fra da det var midt vinter. En genial plante til at skabe liv i et ellers vinterkedeligt bed. For mig er dette en "Hanne"-plante, da det var efter et af hendes indlæg, at jeg fik et stort ønske om at eje en stinkende nyserod.

Sådan er det så herligt at kunne inspireres her i Blogland.






































UPDATE:

På opfordring fra Bente kommer der her billeder af den enorme klokkehøj, som gartneriet Spiren har. Det var en overvældende samling påskeklokker, der var i blomst sidste år i april, da vi besøgte stedet.




Ja, der er lige så mange planter omme på den anden side af højen. WAUW :)

Og et par nærbilleder:







30 kommentarer:

  1. De er veldig fine. Har noen få jeg også og håper at de frøsår seg etter hvert :) God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg er sikker på at de frøsår sig, så du får flere med tiden.

      Slet
  2. smukke er de :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  3. Sikke en fin samling af juleroser. Jeg købte også en håndfuld på Spiren sidste år, og de trives alle. Det er tydeligt at mærke at det er planter af en høj kvalitet. I dag har vi igen været på Spiren, og denne gang nøjedes vi med at vælge os en julerose hver. Med tiden får vi måske nok, men der er vi slet ikke endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du ret i - rigtig god kvalitet. Og man kan sagtens tåle mere end et besøg hos Spiren :)

      Slet
  4. Hvor er de bare smadder dejlige. Jeg synes at det er så fint, at den lille Nyserod giver en lille tanke til Hanne, hver gang du ser den - den slags planter, med en lille historie, holder jeg så meget af i min have. Derfor gør det også lidt ondt, at min røde julerose (påskeklokke), som jeg har fået af en kær, men afdød moster - har fået sortpletsyge..... så den får lov at stå, selvom blomsterne ikke er så pæne, den står ikke i nærheden af de andre påskeklokker, så jeg tror ikke at den kan smitte dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er minder ved rigtigt mange planter - det er så dejligt. Håber din syge påskeklokke bliver rask...

      Slet
  5. Hej Ulla
    Det er dejlige billeder du viser. Jeg kendte ikke til stinkende nyserod, men nu er den på ønskelisten;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er ikke til at undvære, synes jeg :)

      Slet
  6. Hej Ulla.JA !!! inspirerer hinanden her i blogland.............har også vist min nyserod i dag.Da jeg så din fik jeg også lyst til at vise min flotte,Fik den af Susanne fra Heaven for to år siden.......og den har også blomstre lige fra januar af.
    Og dejlige billeder af de skønne påskeklokker..........skal besøge Spiren på vej hjem fra Gitte om 14 dage.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo noget af det, der er så dejligt ved bloglivet, at man også udveksler ideer og planter sågar :)

      Slet
  7. Flotte og smukke påskeklokker, du viser. Jeg kendte heller ikke stinkende nyserod - spændende!

    SvarSlet
  8. Juleroser og påskeklokker er netop også kommet her til haven efter stor inspiration fra haveblogland... Og i øvrigt rigtig mange andre planter ;) Lyserøde anemoner kom til sidste år og blå er netop landet under min virburnum snebold. De er også rigtige dejlige. Og selvfølgelig kommer jeg lige i tanke om dig ind imellem når jeg ser til dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Rose :) Det er nu dejligt at være til inspiration, men næsten endnu bedre at hente inspiration fra alle jer derude uanset om det er små anemoner eller planter af helt andre dimensioner.

      Slet
  9. Påskeklokkerne nyder det milde forår - og så skønne de bare er. Din nyserod er super smuk også...og ikke så ringe at have sådan et smukt minde om Hanne - her er det min clematis Pixie der vækker minder i den retning ;0)

    Solskins smil
    Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Pixie husker jeg også at Hanne talte om :) Dejligt med minder og inspiration. Smil retur :)

      Slet
  10. Hej Ulla

    Lækre påskeklokker - Helleborus eren spændende planteslægt!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Lækre, det er lige ordet - virkelig en plante som man ikke kan ses sig mæt på. I lige måde.

      Slet
  11. Hold op, hvor har du mange påskeklokker, - der går helt fru Høneballe i din have!! (Og det var en kompliment!)
    Jeg er også lige blevet beriget med en stinkende nyserod, også inspireret af alle jer andre bloggere. Den forventer jeg mig meget af, men må lige google det forfærdelige navn... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tak - ja, det er en stor kompliment. Uha ja - ikke et flatterende navn, men så bliver man jo positivt overrasket, når man ser planten.

      Slet
  12. Smukke påskeklokker, der er mange planter som minder os om Hanne, så hun får mangen en tanke fra os alle.
    Det fik jeg så også lige, tak fru Friis :) godt det var en kompliment.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne har helt sikkert inspireret og beriget os alle sammen. Ja, tag du bare imod komplimenten fra Fru Friis. Knus retur

      Slet
  13. Hej lille Anemone
    Den første du viser er så smuk!! Hvad hedder den?
    Forårskram fra
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre har jeg ikke navne på dem.

      Slet
  14. Den er altså også smuk din stinkende nyserod som jo også mere korrekt hedder Helleborus Foetidus - et lidt pænere navn...Jeg blev helt rørt over så mange forskellige planter vi i virkeligheden forbinder med Hanne..Hvor sjovt - og dejligt! Tænk at vi er så mange der sender hende en tanke, når vi går i vores haver!
    Du har da også fået dig en fin samling af Helleborus'er. Jeg har stadig tilgode, at du viser os det fine billede af Spirens klokkehøj! Please.......

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt, og et meget pænere navn. Hanne har helt sikkert inspireret os på mange måder, jeg har også andre planter, hvor jeg tænker på hende. Sorry, jeg har glemt at vise Spirens klokkehøj - det kommer som en UPDATE til dette indlæg.

      Slet
  15. 1000 Tak Ulla - Jeg havde helt glemt hvor imponerende Spirens klokkehøj er. Der er så mange fine
    Helleborus samlet - Jeg blev nær blæst omkuld da jeg så hvor mange, der var samlet på et sted. Fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, blæst omkuld - det må du nok sige - det gjorde jeg virkelig også. Mage til sted... SUK :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.