Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 15. april 2012

Den skønne Purissima

Flere billeder af den skønne Purissima - kan ikke få nok lige nu...

Billederne er taget henholdsvis søndag formiddag og eftermiddag.



Anemoner White Splendour:
De er rigtig glade i solskinnet, som vi også har nydt i dag.



Bien havde vældigt travlt.


Nå, men jeg fik luget i hækken ud mod vejen (kedeligt arbejde, som bare skal ovestås) og fik plantet to pæoner, lyserøde Doreen, som vi har købt som knolde for et par måneder siden og haft dem til forspiring i vores kølige værelse. Jeg er spændt på at se hvordan de vil vokse til, på nuværende tidspunkt er der 4-5 blomsterstængler og højden er 30-30 cm.

Fik også plantet 12 liljeløg hvide Navona og 25 ranunkler The Bride samt sået en del hvide stolte kavalerer.

Kaffen blev indtaget i en lun krog på terrassen, vi beholdt dog jakkerne på....   men en skøn dag har det været.

11 kommentarer:

  1. Jeg må prøve å få tak i Purissima! Den er virkelig skjønn!

    SvarSlet
  2. Skønne billeder, jeg nyder også mine Purissima i disse dage ;o)

    SvarSlet
  3. Ja det er en skøn tulipan, jeg har ikke set min lukket op endnu.
    Skønne billeder du viser i dag, hvor er det en dejlig tid :o)
    Jeg har aldrig prøvet at sætte en pæon til forspiring, det lyder som en god idé. Jeg havde håbet på at se min Do Tell i blomst i år, men det går meget langsomt, så heldig er jeg nok ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, jeg er også spændt på hvordan de nyplantede pæoner klarer sig. Har læst i CD's bog at det er bedst at købe knolde i efteråret, da de så har længere tid til at danne rødder inden udplantningen, men disse knolde købte jeg sidst i januar. Men skal prøve igen hvis det bliver en succes, det er billigere.

      Slet
  4. Det er virkelig en dejlig tulipan. Jeg må overveje den til det nye creme-gule bed som er ved at planlægge ;-)
    Yndig :-D K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle du bestemt overveje, Gro - de står tilmed længe på denne årstid.

      Slet
  5. En attråværdig tulipan :) Og skønne anemoner. Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. Hej Ulla. Hold da op nogle flotte billeder, du er bare god til at fotografere! Den er meget smuk den purrissima. Har du sået stolt kavaler udendørs eller indendørs? Jeg skal så mine udendørs men først midt i maj!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte. Jeg har sået stolte kavalerer indendørs. Når de har spiret og er store nok til at blive priklet, ryger de ud i drivhuset/udenfor på gode dage.

      Slet
  7. Smuk sart gul farve på tulipanen :-))
    Kan godt forstå, der kommer flere billeder, og det er dejligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at I kan li' dem :)

      Slet