Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 5. april 2014

Regnvejrsblåt


Der er masser af blå blomster i haven lige nu...





Lidt svære at fange den rigtige farve på.

Kærmindesøster er sprunget ud

 Mange af tulipanerne står på spring, her er det nogle Blue Diamond, som står i det blå bed.

De er nye fra sidste efterår (og jeg har glemt at skrive navnet op, men jeg er sikker på at det er Blue Diamond...).


Bænken plejer ikke at står her, men vi flytter rundt på den efter behov
og sidste gang der var kaffepause i haven, var altså her...
På billedet ses også en ny "pergola", som skal beklædes med rosen Penny Lane og en clematis gruppe 1


Det har regnet det meste af dagen, men trods det har vi arbejdet videre med at fjerne cypresserne på halvmuren og nu mangler der kun at blive gravet to trærødder op.

Det giver luft og overblik og masser af planteplads.


13 kommentarer:

  1. Alt i blåt er jo så fint. Også denne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg får bare lyst til flere blå blomster - sådan var det skam ikke for nogle år siden.

      Slet
  2. Jeg elsker de blå blomster..... Og særligt om foråret er de smukke i det sarte forårs lys.
    Mange hilsner og god weekend
    Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du egentlig ret i - de er også så små og undseelige nogle af dem at det er godt de er her om foråret hvor de bedst kommer til deres ret.

      Slet
  3. De blå blomster en skønne :-)
    Der sker en masse i jeres have. Den nye pergola ser ud til at skabe en rigtig flot rumdeling :-)
    Det bliver rart for jer, når de sidste rødder er væk, det er jo ikke ligefrem det nemmeste sted, at stå deroppe på kanten og grave rødder op.
    Fortsat god arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, siger Malcolm :) Han er færdig med rødderne og er selvfølgelig også bygmester på pergolaen. Ja, du har ret i at det kommer til at blive en rumdeler i baghaven, men efterhånden må vi udnytte pladsen i højden hvis vi vil have flere planter. Der skal plantes både klatrerose og clematis på buen/pergolaen.

      Slet
  4. Ja de er fine de blå. Det ser godt ud med den nye pergola. Flot rumdeler I får på denne måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kommer til at sætte mere og mere pris på blå blomster - for nogle år siden kunne jeg nærmest kun tænke på lyserød... ja, rumdeleren er jo ikke pæn lige nu uden planter, og der går jo noget tid, før den er dækket med roser og clematis, men jeg kan lige se det bugnende blomsterflor for mig :)

      Slet
  5. Hej Ulla.ÅH de smukke blå perlehyacinter............og de fine snepryd har jeg lige fået med hjem fra Gitte.
    Spændende projekt med den nye pergola.Men hvor skal din C.Spray stå?
    Har købt to nye roser i Family garden sammen med Gitte til kun 39 kr.Viser dem i mit indlæg.
    Har også to klematis jeg skal finde plads til...........ja vi har mange nye tiltag i gang begge to.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Constance Spry skal op på hegnet over til naboen sammen med en gruppe tre clematis. Det er bare dejligt at vi kan "få lov til" at købe roser og clematis, synes du ikke?
      Jeg tjekker lige dit seneste indlæg.

      Slet
  6. Smukke billeder! Hvor er du god til at fotografere og fange blomsterne.
    Jeg er vild med perlehyacinther og forglemmigej :-)

    Kh. - og god påske fra Lisbeth K

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar :) Ja, perlehyacinter er små kunstværker, så skønne. Tak i lige måde.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.