Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 27. april 2014

Åh, hvilken morgen

.... søndag med solskin på.
Søndag med frihed til at gøre lige hvad vi vil...

Det skal blive til en tur i den lysegrønne bøgeskov og til lidt lugearbejde i haven.

... Og til kaffe på terrassen og en god bog.

Gid din søndag også bliver rigtig dejlig.


Blue Diamond tulipanerne klæder magnolien ved siden af.
Foran står en ny acer i en krukke


Det er ikke kun clematis Jan Lindmark, som kan præstere....  Lige nu er min skønne Propertius ved at springe ud, og det går ikke stille af...

Propertius

Her er Propertius i fuld figur. Clematissen er plantet i 2005 og står også i "nordhaven", men har ansigtet mod øst. Den får morgensol og formiddagssol.




Nedenfor Propertius står min lyserøde Løjtnant og han flankeres af nogle meget stabile tulipaner, som jeg desværre ikke er sikker på hvad hedder.





Bronzeblad stikker sine grafiske blade frem - det går stærkt i disse dage.



Søjlekirsebærtræet begynder at blomstre




Den gamle rhododendron Williamsianum Gartendirector Glocker er blevet flyttet væk fra sin placering midt på terrassen. Der blev ved med at falde "lavinesne" ned i hovedet på den, så nu er den flyttet ind i det "nye" rhododendronbed på bagsiden af Nova Zembla, der var lidt bar. De blomstrer ikke på samme tidspunkt, for så var det nok ikke gået med placeringen, men Gartendirector Glocker kommer i blomst nu.






Til slut et lille billede af vores lille nye syren "Beauty of Moscow" som vi købte under havebesøget hos Tante Grøn sidste år i maj.



Nu kalder skoven...

17 kommentarer:

  1. Dejlige billeder fra en dejlig dag, ja det er med at nyde det.
    Jeg glæder mig til min Propertius vokser sig stor og flot som jeres, foreløbig er der ikke meget gang i den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk på at min har næsten 10 år på bagen - du skal nok få held med din med tiden.
      Ja, det har været en skøn dag i dag :)

      Slet
  2. Hej Ulla
    Fantastiske morgen billeder, fra din skønne have. Jeg er meget imponeret over dine smukke clematis, de må ha mange år på bagen ;)
    Nyd skovturen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Propertius er 9 år gammel, men den har egentlig haft denne størrelse de sidste par år.

      Skovturen var så smuk - der kommer billeder en dag snart.

      Slet
  3. Indtog også min morgenkaffe på terrassen, og skulle lige gå en lille runde i haven. Det blev til 1 1/5 timer!! Skal i haven igen senere. Dine clematis er skønne. Mine alpinaer har knopper i år, men trænger vist til en lille beskæring efter blomstringen. Tulipanerne er bare skønne nu uanset hvad de hedder. Maj plejer også at være min yndlingsmåned.

    SvarSlet
    Svar
    1. hmmm... kender det - man er ikke til at drive ind igen. Her er det altid ved aftensmadstid at det kniber - så vi spiser tit mega-sent af den grund. Ja, nu kommer maj - endnu en forrygende forårsmåned.

      Slet
  4. Rosa i rosa - helt konsekvent og helt smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) jeg er også meget glad for det.

      Slet
  5. Skønne, skønne billeder fra en suveræn skøn dag. Din clematis er da fuldstændig fantastisk.. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. ... en stor nydelse, som jeg gerne deler med jer :)

      Slet
  6. Det er det rene poesi at følge med dig i haven. Elsker farven og de mørke strømper på Blue Diamond tulipanerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sussi - jeg er også meget tilfreds med dem - det er altid lidt spændende første gang med en ny tulipan i haven.

      Slet
  7. Dejlige billeder og skønne collager - din have er utrolig smuk. Her er det bregnerne, der ruller sig ud i disse dage, og liljekonvallerne har store knopper :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord. Det er også meget spændende at følge bregnerne - de ruller sig nemlig ud, sådan helt bogstaveligt. Viser du ikke billeder på din blog af dem?

      Slet
    2. Jo, jeg har taget et billede af bregnerne til dig :) Det er et fantastisk syn at se dem rulle sig ud med rekordfart.

      Slet
  8. Du har bare rigtig mange rigtig skønne ting i din have lige nu. Særligt Blue Diamond-tulipanerne som jeg også troede, at jeg havde lagt. Men de er ingen steder at finde i min have...
    Ærgerligt! Så må jeg i stedet nyde billederne af dine, samt mange andre fine billeder af din haven. Du er en heldig dame.
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, de Blue Diamond er meget smukke, jeg er godt tilfreds med dem.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.