September er næsten gået, og det har da været den skønneste september i årevis. Når jeg tænker tilbage, er det lune solskinsdage og stor blomsterrigdom sammen med begyndende forfald, som popper op.
Her på bloggen gik hele september jo med den virtuelle haverejse i England, men jeg har taget billeder af haven undervejs og vil da lige vise lidt herfra.
Disse billeder er taget i går og inden for de seneste 8-10 dage.
Bjergknopurt remonterer for anden gang, et dejligt indslag i septemberhaven også. |
Rosenresli sammen med efterårsramt hortensia |
Mme Alfred Carriere. Nyplantet i april og nu med en højde på ca. 2,5 meter. |
Poulsen-rosen Pernille - ældgammel i bedet og meget trofast |
En anden gammel kending: Ingrid Bergman |
Ny i haven: Feeling |
En pose med blandede Cosmos frø kan give en utrolig blomsterrigdom i september, jeg har løbende klippet de visne blomster af og regner med blomster indtil frosten kommer, |
Rhapsody in Blue en skøn september morgen. |
Hortensia Limelight - Rosen Astrid Lindgren - Solhat Tomato Soup |
Mere Rhapsody in Blue |
Sølvlys "Brunette" med skøn duft. |
Gertrud Jekyll remonterer smukt. |
Zephirine Drouhin |
Rose Westerland, virkelig en god remonterende rose - hvid Malva/Katost |
Solhatte i forfald |
Alle stadier af solhattens liv er smukke. |
Vi [læs: Malcolm. Jeg har haft hånden i ro] har i slutningen af september også været på plantemarked med nyt bed til følge, og har lavet lidt om i damområdet.
Det kommer der lidt om i et senere indlæg.
SYNES DU IKKE OGSÅ AT SEPTEMBER VAR GOD?
Jo september har været fantastisk, dejlig at se billeder fra din have, når jeg nu ikke selv kom for at se den i år. Det ser godt ud - også Rhapsody in blue :)
SvarSletZephirine Drouhin har jeg ikke, men den ser nu fin ud. Glæder mig til at se forandringen i damområdet.
Godt I også har Feeling, den er nu fin.
Knus Lisbeth
Knus Lisbeht
Ja, det er din Rhapsody in Blue.
SletBemærkede også at du fik en "Feeling" med hjem fra markedet.
September i år har været helt fantastisk. Sad netop og skrev et indlæg lidt a la dit, og jeg kan også kun tænke tilbage på den smukkeste måned. Netop roserne er kommet stærkt igen, efter de - hos mig - har lidt af tørken, men nu står de fine igen. Jeg er også spændt på at se hvad I finder på i damområdet. :o)
SvarSletjo, september har været dejlig - både med lidt regn og sol - nu må vi vel vænne os til at der bliver flere og flere dag, hvor man dårlig har lyst til at gå ud. Men du har endnu mange smukke ting i haven, så lad os håbe, at frosten holder sig på afstand.
SvarSletHej Ulla.Jo !!! du kan tro at vi også har nydt september måned i fulde drag..................den har bare været fantastisk.Skønne billeder du har taget i din smukke have.
SvarSletSkal helt sikkert så rigtig mange sommerblomster til næste år....................så lige en db.cosmos på bloggen
Flot sølvlys du viser.....................og din Rhapsody in Blue er bare SÅ smuk.
Mine hvide katost blomstre også for anden gang................er blevet bedre til at klippe mine stauder så de kan remontere.
Heldigvis blev vi færdige med at plante vores nye bed færdigt i går i det dejlige vejr................mangler kun at putte masser af forårsløg i bedet.
Rigtig god dag Knus Jette
Hej Ulla. Jeg har også nydt septembervejret, det har jo været helt fantastisk! Sikke mange blomster I stadig har i haven - hvor er dine roser flotte. Ja, jeg har også mange blomster i mine cosmos og skal snart samle frø ind af dem. De blomstrer jo også helt til frostens komme.
SvarSletÅåååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååh, hvor smukt<3
SvarSletKnus