Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 15. september 2013

Dahlia

Lørdag morgen var solskins morgen her og jeg tog som bekendt en haverunde med cameraet.

Dahliaerne er uovertrufne lige nu. Jeg har ikke ret mange og slet ingen specielle, men drømmer om et helt "fodboldhold".




Dahlia er geniale sensommerplanter og selv efter regnvejr ranker de hurtigt ryggen igen 
og smiler til verden.





Nu er det søndag eftermiddag og jeg skal i haven og have plantet mine indkøb fra formiddagens plantemarked i Århus Botanisk Have og min nye skønne Rhapsody-in-Blue, som Lisbeth havde med til mig. Tusind tak, Lisbeth :)


11 kommentarer:

  1. De är riktigt fina, skall nog skaffa fler Dahlior.

    SvarSlet
  2. Hej Ulla.Selvom du ikke har mange dahlia.....så er dem du viser bare skønne.
    Er da spændt på at se hvad der kom med hjem fra Botanisk Have.Og tillykke med den smukke rose fra Lisbeth.Håber i havde en rigtig dejlig dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker bare sådan på Hanne og Birgitte, der har så mange flotte Dahlia - uh, de er rigtigt inspirerende med dem. Det har været en dejlig dag sammen med Lisbeth.

      Slet
  3. Jeg synes helt sikkert også at du skal få dig et helt fodboldhold til næste år, for Dahliaerne trives da helt klart hos dig :-) Skønne billeder.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne - hvis du vidste hvor stort et forbillede du er for mig :)

      Slet
  4. Det kan godt være, du ikke har mange dahliaer, men de er godt nok store og flotte. For ikke at snakke om dine store mængder af solhatte, jeg blev helt flov over alle de billeder, jeg sætter ind af mine små sølle solhatte :) Nå men man kan jo kun vise det man har, næste år kan du vise smukke billeder af din Rhapsody in Blue.
    Og så siger vi tak for sidst, det var rigtig hyggeligt, men desværre lidt for kort på grund af færgertiderne. Vi nåede heldigvis færgen med nød og næppe. Det kneb lidt med at overholde hastighedsbegrænsningerne.
    Herligt at se jer og jeres have igen
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ih dog... du har jo bare så mange af alting, men jeg er da glad for at mine solhatte er blevet til nogle store klumper nogle af dem.

      Det var rigtigt hyggeligt at mødes igen og næste gang må det gerne være længere... godt I nåede færgen, uha - det havde ikke været hyggeligt med et par timer på Hov Havn... Knus retur

      Slet
  5. Hej Ulla
    Jeg forstår godt du ønsker dig et fodboldhold - jeg er speciel vild med den første du viser, er det ikke Stoltz Von Berlin ?
    God aften
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det tror jeg faktisk du har ret i - jeg synes jeg kan genkende navnet fra en Bilka-dahlia sidste år.

      Slet
  6. De lyserøde dahlia er da absolut dejlige- og du kan jo altid få flere til næste år.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg også at jeg vil ønske mig.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.