Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 18. juni 2012

Kjeld Slots Ellipsehaver

Kjeld Slot havde indbudt til Garden Party i sine smukke ellipsehaver, hvortil også var indbudt ægte havenørder, der skulle holde foredrag om hver deres speciale.

Vi har ikke tidligere besøgt denne have, men sikke en oplevelse. Man kan læse meget mere om ellipsehaverne her, så jeg vil blot vise lidt billeder fra dagen i går.

Vejret holdt næsten tørvejr, men dem med paraplyer kom tørrest gennem dagen...



Der var mange mennesker, men haven kunne godt bære det. Men når man så bliver til allersidst, så kan man altså også få billeder uden mennesker på....


Om foråret står der mørklilla og lyse tulipaner mellem disse buksbom hække. Et flot skue.


Her er billeder fra mit absolutte favorit-haverum hos Kjeld:   Det Gyldne Snit, hedder rummet:

Nydelse....
















































Der var også nogle meget fine staudevalmuer og skærmplanter blandt alle de skønne stauder.

.... og græsser - i massevis. Det var flot komponeret og bliver uden tvivl et fantastisk skue senere på sommeren.

Tilbage til foredragsholderne, som hver især gav os kloge ord og god underholdning med på vejen:

Ernst Jensen fortalte om roser og at de skal have vand, gødning og kærlighed.
Han fortalte os hvordan og hvornår vi skal beskære roserne... langt ned... og gødningsplaner - til dem der skrev op og vi andre, der kan huske hvad vi lærte... :)


Flemming Hansen fra Clematis Danmark tog os igennem første, anden og endda tredje klasse i clematis-skolen og vi lærte om at plante dybt, klippe ned med det samme og så ellers hvordan vi skal beskære clematis i henholdsvis gruppe 1 (ingen), gruppe 2 (ingen) og gruppe 3 (helt ned til "sokkeholderne", hvert år). Vi bestod vist allesammen :) Endvidere hørte vi lidt om visnesyge, beskæring af blåregn m.v.


Claus Dalby kræver ingen nærmere præsentation :)

Han talte inderligt og med entusiasme om den maximalistiske have, og det var en fornøjelse. Vi kom omkring mange-mange planter og farver og blev igen inspireret. Der blev "skrevet bag øret" og taget noter...

Elevskaren  var vokset fra indlæg til indlæg og solen var kommet frem, så alle nød denne skønne eftermiddag - her blot et lille udpluk:


Claus tog sig også tid til at hilse på nogle af os bagefter, det var dejligt.

Jeg havde fået mig plantet på Blomsterhattens tæppe (sødt af dig at låne det ud, Helle) og sad nok så fint ved siden af Malene og her havde vi bestemt godt udsyn. Tak for en hyggelig sludder, tøser...


... hvor godtfolk er..... ja, så rendte vi da forresten også på Tim fra Sønderjylland, Havenarkomanen og Margrethe (Mit Tara) fra Mors samt Tour-tøserne fra Sjælland, men denne gang ingen billeder. Det var hyggeligt at høre lidt om jeres weekendtur rundt i Jydeland.

30 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt. Det med beskæringen - kunne du genfortælle lidt om det med beskæring af blåregn? Min er beskåret som jeg har læst man skal men der kom kun en sølle blomst i år. Æv

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må jeg lige komme tilbage til - eller henvise til Clematis Danmarks hjemmeside... Jeg hørte ikke ordentligt efter, da jeg ingen blåregn har...

      Slet
  2. Ser du til at du har haft en rigtig dejlig dag. og hvor ser haven bare smuk ud.

    SvarSlet
  3. Det var hyggeligt at rende på jer igen :o) Skøn dag i en spændende have. Jeg fik slet ikke taget billeder, så tak for kigget rundt ;o)

    SvarSlet
  4. Tak for rundvisningen fra den smukke have.
    Det ser ud til, at du har haft en dejlig dag.
    Go` tirdag.

    SvarSlet
  5. Det både lyder og ser ud til at have været alletiders gardenparty :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en dag man kan leve længe på. Det er dejligt at komme ud og se lidt andet en gang imellem.

      Slet
  6. Skønne billeder fra Elipsehaver og godt besøgt, ser det ud til.
    Jeg tænkte på dit favoritbillede det gyldne snit, hvordan mon det ser ud i dag? Alle mine løvefod er væltet omkuld af regnen i går, det er de nok også.
    Kan du fortælle lidt mere om, hvad Flemming Hansen sagde om den grimme visnesyge. Og hvad sagde Ernst om at klipper roser helt ned?
    Måske kommer det i et senere indlæg.
    Det ser ud til, at I har hygget jer.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, måske er alle de fine lodden løvefod væltet lidt - der kom i hvert fald spandevis af regn i går eftermiddags, og Djursland er nok ikke gået helt fri.

      Ved ikke om jeg laver mere uddybende indlæg om dagen, men om visnesyge blev der sagt at man skal klippe clematissen ned og sørge for at vande og gøde den og så skal den nok komme igen, især hvis man har gjort som man skal og plantet den rigtigt dybt. Visnesygen beskadiger ikke anlæggene neden under jorden... Så på med vanten igen og glæd dig til næste år, hvis din clematis har fået visnesyge.

      Ernst sagde at roser skal klippes ned til ca.5-10 cm over jorden og det skal gøres hvert år. I april. Men du har jo hans bog, så jeg må henvise til den også...

      knus....

      Slet
  7. Jeg ville også have været afsted, men synes at der trængte til omsorg derhjemme, og måske kan jeg nå derop inden 1/7. Det er en fantastisk flot have, og man kan se at I alle har haft det hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da et forsøg værd, Gitte. Men mon ikke han gentager successen til næste år...

      Slet
  8. Lyder som en dejlig dag, selv om sommervejret krævede godt med tøj på ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. uha, ja - vi var mange i tykke trøjer og regnjakker, men solen kom frem da Claus Dalby var godt i gang med sit indlæg.

      Slet
  9. Dejlige billeder Ulla - og sikke en dejlig have. Ja og dejligt at møde havemennesker og blive inspireret endnu en gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert, Bente - jeg tænker nu stadig på vores hyggelige aften på Samsø :)

      Slet
  10. Hej Ulla.Sikke en dag i har haft i den fantastiske have.Dejligt med ny inspiration og samvær med ligestillede "havenørder"kun lidt misundlig!
    God dag fra Jette

    SvarSlet
  11. Hej Ulla

    Dejligt at se I havde en dejlig dag hos Kjeld Slot, er lidt og un lidt ked af at jeg ikke nåede med, for jeg når det jo inden så længe - dog uden de fantastiske foredragsholdere :)

    Knus fra Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en dejlig dag, men du må derud en af dagene. Du fik da også hevet oplevelser hjem samtidig... Det har været en spændende tur til England for jer.

      Slet
  12. tak for sidst, det var dæl'me en go' dag i det nordjyske :) det må Kjeld gøre igen !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, når han har sundet sig lidt. Har du læst hans indlæg i dag?

      Slet
  13. Fedt - fedt - fedt - skønne billeder derfra, og jeg er slet ikke misundelig... Håber, at det bliver gentaget. Så SKAL der være tid næste år...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg, du kan afse tid til, men dine prioriteter må da helt klart være Trillebøren.

      Slet
  14. Sødeste Ulla.....tusnd tak for den smukke havevandring......det ser jo super fantastisk ud og kan godt forstå din betagelse af det gyldne snit ;0)

    Måtte desværre springe over da week-enden var pakket med en hel del andre gøremål.......menuh hvor vill ejeg gerne ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt at du ikke kunne være med, men måske en anden gang. Familien og det der hjemme er vigtigst!

      Slet
  15. Hej Ulla
    1000-tak for den flotte omtale og dejlige billeder. Næste gang laver jeg en blogbusk, hvor bloggere fra hele Norden kan mødes med hinanden, få sat ansigter på og udveksle håndtryk og glade smil.

    Bedste hilsener
    Kjeld Slot

    SvarSlet
  16. Hej Ulla.
    Hvordan jeg end har båret mig ad, så har jeg hidtil misset det her fine indlæg. Det var en helt fantastisk dag, og afgjort den bedste dag i have-sammenhæng i 2012. Det var rigtig hyggeligt, at vi var så mange bloggere deroppe, og nu hvor vi havde sat ansigt på hinanden en gang tidligere, så var det rigtig dejligt at ses igen og lære hinanden en lille smule bedre at kende. Dejligt Kjeld vil hjælpe os med også at finde bloggere vi måske ikke kender så godt, når vi kommer til sommer.
    Jeg glæder mig meget til vi forhåbentligt ses igen rundt omkring.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.