Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 24. maj 2021

Den forsømte pinse

 

Overskriften smager af "tristesse" og det er nok også rigtigt nok.

Jeg har overhovedet ikke haft lyst til andet end at sidde i min gule lænestol og strikke...  

Vejret her i Østjylland har været helt forfærdeligt med kulde og dagsregn pinsesøndag og køligt og overskyet i dag.

Vi har ikke set et øje til trods for at vi havde besøgsaftaler med to hold venner og en af sønnerne.

For vi har været nødt til at gå i selvisolation fordi vi fredag aften var på besøg hos naboer, som efterfølgende fik positivt svar på Corona test. Heldigvis føler de sig ikke syge og jeg er på nippet til at tænke om test-svaret måske er falsk - men det skal vi nok ikke spekulere på. I hvert fald er vi i isolation til vi får et forhåbentligt negativt svar på test to på fredag. Heldigvis arbejder jeg hjemmefra, men møder må aflyses og Mr. M. må frasige sig en hel uges vikararbejde.

Hvor spænder den l.... Corona bare ben for meget.

Så jeg har blot krøbet sammen i min gule lænestol og strikket på en bluse og se lidt YouTube, gået en tur i min have med cameraet og ikke engang gidet at læse haveblogs.


Æv - og undskyld - jeg er nok snart på banen igen.


Vores smukke rhododendron overgår sig selv i år og farverne er meget intense. Jeg er SÅ glad for at vi har rhododendron, som kommer med pang-farver og afløser det tidlige forårs spæde farver.











Tulipanerne står også stadig helt vildt smukt - der er nok at glæde sig over i haven.




Vores nye små rhododendron skal jeg nok vise billeder af snart.

Foreløbig er 3 ud af de 6 kommet i blomst.


Hvor er det godt at man har sin have i denne situation og ikke skal være buret inde i en lejlighed.


Det skal man være taknemmelig for.



Ligeså med udsigten over hækken:



29 kommentarer:

  1. Ja, dette været er helt fryktelig. Vi har samme elendighet her. Så ergerlig med deres karantene. Jeg forstår veldig godt at du blir sur på alt sammen.
    Dine rhododendron og tulipaner blomstrer veldig flott. På grunn av det kjølige været så blomstrer de ekstra lenge i år. Så alt er ikke bare negativt :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, vi trænger snart alle til at være på den anden side af Corona.
      I er også stadig meget lukket ned i Norge.
      Rhododendronerne står fantastisk og længe i kulden, men de bryder sig ikke om al den regn i hovederne.

      Slet
  2. Ingen grund til at undskylde. Det ER virkelig en L... Corona, og det kan få enhver til at miste modet en kort stund.
    Jeg håber I fortsætter med at være symptomfrie og krydser fingre for at det var en falsk positiv.

    Janne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forståelsen, der er jo så mange der er berørt af Corona og jeg blev bare så nedtrykt over situationen.
      Vi får testsvar i dag på den første test.

      Slet
    2. Det forstår jeg godt. Hvad viste svaret på den første test? Jeg håber den var negativ, så I kan nyde weekenden uden tanke på Corona (andet end den kolde på flaske :) )

      Knus
      Janne

      Slet
  3. Tak for de fine billeder. Øv hvor surt sådan at ryge ind i en omgang isolation. Forhåbentligt slipper I med skrækken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du nød billederne.
      Ja, vi krydser fingre.

      Slet
  4. Hej Ulla
    Jeg føler med jer, og så lige i pinsen hvor I skulle hygge jer med familie og venner. Jeg håber næste test også er negativ. Rikke gik ned med flaget med corona, heldigvis har jeg ikke været sammen med hende, men jeg skulle på tur med hende på torsdag, hun havde det meget skidt i slutningen af sidste uge. Jeg håber for hendes egen skyld, at hun er frisk igen.
    Hvis du så kunne komme i haven, men det har det ikke været vejr til før i dag. Jeg havde et hold for aftenskolen i lørdags, de gik hurtigt igen, det var for koldt og for vådt, regnen startede netop da de ankom.
    Det ser fint ud i din have, jeg håber, du kan nyde det.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var altså mega-ærgerligt.
      Stakkels Rikke, håber ikke hun er for slemt angrebet.
      Al den regn sikrer forhåbentlig at haven ikke kommer til at lide hvis der bliver meget varmt og tørt senere på sommeren - man kan næsten ikke forestille sig at det vil gå sådan ...
      knus

      Slet
  5. Æv hvor ærgerligt. Håber i selv slipper for corona. Nu skulle det gode vejr komme i slutningen af ugen. Det er også på tide. Skønne rhododendron du viser, mine er også begyndt at vise farve.

    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også læst at det gode vejr kommer til weekenden - det vil vi da glæde os til.
      Rhodoerne er helt fantastiske i år og jeg nyder farverne meget.
      Vi har ingen symptomer så jeg er optimistisk.
      Knus

      Slet
  6. Ja, det er meget trist at blive ramt af isolation - og så i pinsen. Ikke noget godt at sige om det, andet end vi snart bliver vaccineret allesammen...
    Haven lader sig ikke mærke med noget, den strutter jo flot i alverdens farver og må da virke en smule oplivende midt i elendigheden.

    Pøj-pøj!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver godt når vi allesammen er vaccineret, helt klart.
      Ja haven ser rigtigt godt ud lige nu og det glæder vi os meget over.
      Tak.

      Slet
  7. Øv, æv, uf og føj til både vejr og den der lille pis..irriterende virus.
    Det var da virkelig ekstra synd her i pinsen. Jeg håber, I slipper med skrækken og at I ikke skal have en sygdom oven i resten.
    JA: Skønne farver du kan kigge ud på.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig irriterende.
      Vi venter testsvar i dag.
      Tak :)

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Det var tråkigt, men håller tummarna för att testet visar negativt för Covid19.
    Trädgården ser fin ut med alla vackra rhododendron och tulpaner.
    Ha det bra /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det - ja, det er slemt med den Covid19 - vi får svar i dag.

      Slet
  9. Sådan en #%?#"corona. den ødelægger alt for meget rart og hyggeligt. jeg håber for jer i slipper med "skrækken".
    Godt du kan nørkle, for nok er vores haver et fristed for isolations ramte, meen i det vejr i dag er det vist ikke så hyggeligt derude.
    Pøj pøj med næste test.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, der er ikke noget godt at sige om Corona.
      Jeg håber vi slipper, har ingen symtomer og får første testsvar i dag.
      Strikketøjet kan fornøje og dæmpe både stress og negative tanker, så det er godt med det.

      Slet
  10. Vilken otrolig blomning du har i dina rododendron. Att sitta i länstolen och sticka låter skönt men antagligen frustrerande när det inte är självvalt. Ser fram emot att se era nya små buskar.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Carina - ja, rhododendronerne står smukt og længe i år, en stor glæde.
      Stickning er min store hobby også :)

      Slet
  11. Æv! Trist vejr, trist selvisolation mmm. Men når du viser os så mange dejlige billeder af så mange fine blomster, så kan vi ikke andet end smile trods alt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt at kunne indbyde til smil også :)

      Slet
  12. Det er godt du har dit strikketøj og din gule lænestol. Jeg håber, den næste test er negativ, så du kan komme ud i samfundet igen. Hvis du kan se dine rhododendron fra den gule lænestol, har du da i det mindste noget smukt at kikke ud på.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan heldigvis se en stor samling pink/røde rhododendron fra den gule lænestol og nyder at sidde der og strikke.
      Man skal huske på at der kommer gode tider igen hvor vi alle kan være sammen :)

      Slet
  13. Gul stol og strikketøy høres bra ut:-)
    Selv med karantene og uten besøk, er vi heldige som har en hage vi kan være i og nyte på tross av regn. Bare grønnfargene nå er vakre.
    Du får bare nyte/Eirin

    SvarSlet
  14. Igjen og igjen denne Corona ... nei, vi vil ikke ha den lenger ... vi har også regnvær her med oss, vått og kaldt. Bare åkeren har glad og kornet kaller juhuuu og vokser og vokser ... så det blir brød. Ikke vær lei ... tiden vil bli bedre ... sol, sommer og lange netter.
    Mange hilsener til deg.

    SvarSlet
  15. Låter dock ganska skönt med att vila lite...
    Vilken blomning i rhododendronen - magisk!! Önskar dig en fin kommande vecka o ta väl hand om dig :)
    Kram Titti

    SvarSlet
  16. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer.

    Begge efterfølgende tests var negative, så vi er clearet og har også været ude at blive luftet her i weekenden, det har været dejligt.
    Og pyha at man ikke var blevet smittet, det er jeg meget lettet over.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.