I dag har vi klippet lavendler ned og jeg har ligget på min knæpude og renset mellem fliserne i indkørslen - det er ikke et særligt interessant job, men man kan tydeligt se hvor langt man kommer og det er næsten helt meditativt at kratte og kratte og kratte... Men det er vist kun havenørder der kan forstå sådant noget.
Roserne brillierer igen og jeg nyder at så mange forskellige er i blomst. Her er nogle af dem:
Fra venstre mod højre: Øverst: New Dawn, Rosenresli, Comte de Chambord Midten: Burgundy Ice, Morten Korch, Jaques Cartier Nederst: Scepter'd Isle, Alnwick Rose, Queen of Sweden |
Westerland har blomstret længe her i anden omgang, den er jeg altså også glad for. Orange er en fed farve til roser, og da vi var hos David Austen Roses i sommerferien kom der en del orange roser på min ønskeseddel.
Der er flere ny stauder i blomst, bl.a. duehoved og drejeblomster.
Både brombær og blommer er ved at modne, det er en herlig tid :)
Til slut et par billeder til Birgitte:
Jeg tror at din clematis, som du ikke kendte navnet på, kunne være Etoile Violette:
Her er billeder af min Etoile Violette til venstre og Polish Spirit til højre, men den er det vist ikke.
Hej Ulla.Skønne billeder af alle dine dejlige roser................glæder mig til at se dem på søndag.
SvarSletKan se at du har fået den samme vandmåler som jeg har.
Og dejlig collage med alt fra din have.
Ville tilbyde dig duehoved..............men kan jo se at du har den.
Er der andet du kunne tænke dig fra min have?
God aften Knus Jette
Jette, du behøver nu ikke at tage noget med - jeg ved ikke lige hvor jeg skal putte den hen i øjeblikket :) glæder mig til at se jer.
SletEndelig en regnmåler, det var godt :) min har dobbelt så meget vand i her til morgen, men din er nok også mere fyldt i dag. Ja roserne er glade for regnen, selvom det ikke pynter på selve blomsten. Min Westerland holder lige en pause nu, men den vender tilbage, der er masser af knopper og stadig lidt blomster, men ikke så mange, som der plejer at være.
SvarSletKnus Lisbeth
Ja, og så til en 50'er - tænk at jeg var så længe om det.
SletLækre, lækre roser. Mine har ikke været helt så flinke til at remontere, men de har vis heller ikke fået helt den omsorg, de kunne ønske sig her i alt hussalgs-hurlumhejet.
SvarSletKnus Siigne