Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

onsdag den 24. juli 2013

Klatreplanter

Klatreplanter er bare så gode i haven og giver en tredje dimension til den.

Ikke at vi har mange klatreplanter - men ca. 7 klatreroser og en del clematis kan vi da nyde i vores have. I år virker det ikke som det store clematis-år, men roserne er helt fantastiske.

En af mine yndlingsklatrere er denne rose, som hedder Rosenholm. Den har et væld af små lyserøde blomster og er utrolig romantisk i mine øjne. Den er plantet inde under udhænget, godt nok ved siden af vandtønden - hvilket er meget praktisk for den skal selvfølgelig have ekstra meget vand af os, når ikke den får så meget fra oven af. Hvis ikke den får vand nok, har den tendens til at få meldug så det er bare med at passe den godt!






Ellers er der jo også New Dawn:






 Og Rosenresli:







Og Ilse Krohn Superior:

Og den røde ved gavlen:


Og Reine de Violettes, godt gemt næsten omme bag den mægtige clematis Propertius


Nogle få clematis trives storartet:

Hagley Hybrid:




Comtesse du Bouchaud:

Plejer at vokse i den store rhododendron. I år er den gået skridtet videre og er kravlet op i grantræet.


























Emilie Plater, en fantastisk grovillig clematis:


En ny fra sidste år:      Fascination

























Warzawska Nike:






Cardinal Rouge, som vokser sammen med Rosenresli:

 

Madame Julia Correvon til venstre og Madame Le Coultre til højre:























Clematis Madame Julia Correvon - en gruppe 3, som skal klippes helt ned hvert år i det tidlige forår.

Foruden evnen til at vokse i vejret har disse planter til fælles at de ikke må mangle gødning og vand, så i denne tørre sommer er det bare ud med kanden. Gødning har de jo fået løbende og skal ikke have mere i år.

23 kommentarer:

  1. Nå nå det går da meget godt med dine clematis. De ser da fine ud, men du er selvfølgelig vant til større og flottere blomstring end mig, for i mine øjne ser det godt nok ud.
    Jeg må korrigere dig med hensyn til Julia Correvon, hun hører til gruppe 3 og skal klippes ned hvert forår, men jeg er ret sikker på, at det også var det du mente :)
    Min Rosen Resli har slet ikke blomstret i år, rådyrene tager knopperne, men den har det nu heller ikke særligt godt. Der er nok for tørt, der hvor den står.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, selvfølgelig - jeg mente gruppe 3 - er rettet nu.

      Synd med din Rosenresli, den er nu ellers så flot når den kommer rigtigt i gang.

      Slet
  2. Rosenholm er virkelig skøn, synes jeg. Jeg har slet ikke tænkt på Reine des Violettes som en klatreplante, men måske skal jeg give min som endnu er lille et stativ?
    Jeg suger til mig af inspiration for jeg mangler i den grad klematis og du har mange dejlige som jeg vil skrive på listen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er din ikke så gammel som min? Min er fra 2006 og er nu 2 meter høj og vokser op ad et hjemmegjort træstativ.

      Jeg kan slet ikke undvære clematis og ønsker mig mange flere - det er skønne planter, som giver en god dimension til haven og som ikke kræver megen plads.

      Slet
  3. Wauw, så sunde og struttende både roser og klematis ser ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. ja.... jeg er meget godt tilfreds. Nu kommer der endda regn, så bliver det helt perfekt.

      Slet
  4. Hvor har du mange fine klematis og roser. Min Rosenholm er også lige begyndt at blomstre ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosenholm er måske en lidt overset rose, jeg hører ikke mange fortælle om den - men den er meget fin.

      Slet
  5. De ser ud til at trives både roserne og dine clematis. Jeg tror også jeg må have Emilie Plater. Din Rosenholm ser dejlig romantisk ud, og den røde ved gavlen er da helt overdådig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Emilie Plater er fantastisk. Nogle gange kommer planterne til ved en tilfældighed, og det var også sådan med hende her. Men hvor har jeg bare ikke fortrudt.

      Slet
  6. Sikken en overdådighed af roser og klematis.....det ser godt ud! Bliver da helt inspireret til at få en hel masse klematis, når de sådan vokser op i de høje træer.

    SvarSlet
    Svar
    1. ... bare prøv dig frem, du bliver helt "hooked".

      Slet
  7. Hej Ulla.Hvor har du mange skønne klatrplanter.og din Rosenholm slår da alle rekorder.....den er bare flot.Fascination købte jeg også i efteråret og den har blomstret pænt.Den Hagly hybrid er jeg lidt varm på.God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. hmmmm.... tak :)-ja Rosenholm er meget smuk i år.

      Slet
  8. Hvor har du dog mange smukke blomster.
    Gode billeder.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  9. Forstår godt du er glad for din Rosenholm, den er noget så yndig :-)

    Det er da helt vildt, så mane skønne planter i har i jeres have, du viser jo de ene skønhed efter den anden for tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ... kan slet ikke lade være, Vivi - jeg går rundt i en evig blomsterrus og føler mig GLAD.

      Slet

  10. Rosenholm og den røde er bare så smukke. Jeg elsker clematis men har ikke skygge nok i haven endnu så jeg vil have roser i mine kommende blomsterbuer. Hvor mange år tager det før de for så stor en størrelse?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Stort set alle vores klatreroser har 7-10 år på bagen, men de har nu haft størrelsen i flere år, så et par år eller 3 er nok det man skal regne med.

      Slet
  11. Hej Ulla. Det var meget interessant at se dine klatreplanter. Jeg plantede nogle klatreroser sidste år og nogle i år. De er ikke så store endnu, men meget blomsterrige, så jeg har store forventninger til at plankeværket bliver helt dækket med smukke roser. Dine ser meget flotte og frodige ud. Der er god grokraft i dem skal jeg love for. Jeg håber mine om et par år vil tage sig ligeså frodige ud. Jeg forsøger i hvert fald at passe og pleje dem efter alle kunstens regler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal nok blive smukt, Birgitte - Hvilke roser har du plantet?

      Slet
  12. Øj, nogle flotte klatreroser I har!! Jeg har lige plantet en Rosenholm og to New Dawn i år. Det varer lige lidt før de ligner jeres ;-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.