Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 21. juli 2013

Lidt fra det blå bed

Sikken varm sommerweekend, vi lige har nydt - det er dansk sommer når den er allerbedst og hvor må det være skønt for dem som har ferie lige nu.

Der må dog godt komme noget solidt natteregn snart, da vi trænger meget til vand i haven og bruger en del tid (penge) på at vande.

Jeg har vist ikke fået vist noget fra det nye blå bed endnu, men her kommer lidt billeder:

Det er planen at der næste år skal være roser Rhapsody in Blue i bedet, men indtil da udfylder en række Dahliaer pladsen.

Bortset fra det har vi plantet forskellige stauder og sommerblomster, bl.a.

Natviol
Kæmpe Verbena
Geranium Rozanne, Bohemicum og Dark Reiter (mørkt løv med blå blomster)
Jacobsstige, blå
Bjergknopurt
Ridderspore
Hornviol
Vårfloks

Rozanne. Lyset snyder lidt

Geranium Bohemicum, fremdyrket fra frø
Bohemicum, meget små og yndige blomster









Natviol i blomst på denne tid er vist ikke så almindeligt, men der blev sået i vinters, og småplanterne plantet ud i maj og de kvitterer nu med blomster.

Ikke så ringe endda :)
















Nedenfor også lidt blåt, nemlig lavendel, som står pragtfuldt nu - dog ikke i det blå bed, men omkring det gamle rosenbed med New Dawn i den ene ende.




14 kommentarer:

  1. Hrj Ulla.Dejlige billeder fra dit blå bed.Og her hos os er der også forfærdeligt tørt.og vi vander hver aften.Har lige vist del 2 fra Hampton......og der kommer også et indlæg fra London.Er vild med din natviol.Den er da bare flot.God aften knus Jette

    SvarSlet
  2. Hvor er den dejlig den natviol, dufter den ikke også? Ja vi har fået dejligt sommervejr i Danmark. Jeg tror der har været godt vejr til alle der har holdt ferie i juli måned. Men det er tørt og visse planter som lavendler elsker jo tørke, så det står fantastisk også i min have lige nu. Det summer lystigt fra dem lige nu....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, natviolen dufter dejligt og jeg drømmer om et endnu større flor til næste sommer hvor den sikkert vil blomstre tidligere. Ja, det summer overalt, vi har simpelthen så mange bier i lavendlerne og andre blomster lige nu, det kan vi jo kun glæde os over.

      Slet
  3. Spændende, den ger. bohemicum. Hvor har du købt frø?

    Dejlige sager i dit blå bed :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er næsten sikker på at jeg fik dem fra Susannes Blomstercafe, se mere her:

      http://susannes-blomster-cafe.dk/produkter/14-geranium---froe/

      Slet
  4. Der er også meget tørt her. Det er en fin natviol og dine lavendler ser også godt ud. Jeg kunne også godt tænke mig den storkenæb med det mørke løv og de blå blomster. Kan huske den fra Lisbeths have.

    SvarSlet
  5. Jeg faldt også for Geranium bohemicum. Den ser så fin ud med de små blomster.

    SvarSlet
  6. Det ser flot ud med det blå bed, hvis vi ses til efterårsmarked, skal jeg nok tage en mørkbladet geranium med til dig.
    Jeg er ikke begejstret for Rhapsody in Blue, den har hos mig en grim vækstform, men måske er det klipningen, du kan jo prøve. Jeg ville hellere satse på Twice in a blue moon, eller Odyssey, hvis du ikke har dem.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville jeg da blive enormt glad for, jeg var ret vild med de mørkløvede, da jeg så dem hos dig. Jeg kommer helt sikkert til høstmarked, selvom jeg ikke må købe noget.

      Ja - men hvad skal jeg gøre når jeg er uhjælpeligt forelsket i blomsterne i Rhapsody in Blue....

      Slet
  7. Hej Ulla
    Det blå bed ser rigtigt skønt ud, jeg må da vist også anskaffe Rozanne til mit blå bed ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rozanne er bare en rigtig skøn geranium, så dejlig i farven.

      Slet
  8. Hej Ulla. Det blå bed ser rigtig skønt ud - det er meget harmonisk og planterne klæder hinanden. Jeg har også et blåt bed (krukkebed) med en del dahlier og lathyrus. Jeg tror bierne er tiltrukket af blå farver. Der er i hvert fald en summen i mit bed, så det er en hel lyst.

    SvarSlet
  9. virkelig flot... flotte billeder

    SvarSlet
  10. Tak for alle jeres kommentarer :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.