Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

tirsdag den 29. september 2020

Sådan blev det.... bispehuerne vandt

Tusind tak for alle jeres positive og gode forslag til hvad vi dog skulle plante i vores to problembede, som jeg skrev om her.

Jeg har vejet for og imod hosta, hasselurt og bispehuer, men jeg må indrømme at bispehuerne vejede tungt i mine overvejelser.


SÅ:   Tadaaaa....  her ser I et helt nyt bed langs vort hus, tilplantet med den smukke Epimedium "Orange Queen".




Jeg glæder mig til at se bedet vokse til og til at se de smukke orange blomster til foråret.


Det andet og større bed, som jeg også skrev om, er også tilplantet med nye planter.
Bedet har i flere år haft en del bjergknopurt og de er ganske vist meget smukke mens de blomstrer, men jeg er blevet træt af at de breder sig så meget.

Så hele bedet blev gravet igennem på kryds og tværs med en havegreb (av min krop) og i går efter arbejde brugte jeg 2½ time på at tilplante bedet.

Jeg måtte næsten have pandelampe på til sidst for klokken blev over 19 før jeg var færdig.

Her er et par billeder og plantelisten nederst i dette indlæg.







Først og fremmest er der genbrugt planter fra bedet og andre bede:

  • Sankt Hans urt er flyttet fra bedet langs flisestien, hvor der nu er bispehue
  • Den store lyserøde floks i bedet er blevet delt, så der nu er floks flere steder for sammenhængens skyld
  • Tidselkugle er flyttet fra andre bede, hvor der var blevet flere planter

    Altsammen ganske gratis :)

    Nye planter:

  • Virginsk ærenpris "Fascination", plantet bagerst i bedet
  • Agastache "Liquorice Blue"
  • Agastache "Blue Boa"
  • Campanula lactiflora "Loddon Anna"
  • Salvie "Sky Dancer"
  • Salvie "ukendt"
  • Echinacea purpurea "Pica Bella"
  • Echinacea purpurea "Red" + en rød mere  (fra Billigblomst, uden navn !)
  • Høstanemone "Pamina" - den helt lave sort, som ikke breder sig
  • Fjergræs "Pony Tails"
  • Lavendel
  • Lidt tulipaner "Shirley" og Allium "Hair" og "Sphaerocephalon" - uf, de navne...
Uha, jeg er spændt på at se bedet vokse til - det kommer jeg selvfølgelig til at vise frem til næste sommer.

Til slut lidt blandede billeder - jeg har mange forskellige ting, jeg gerne vil skrive om i kommende indlæg, men der er lige det med tiden...








16 kommentarer:

  1. Altid dejligt med et "nyt bed" Jeg glæder mig til at se det til næste år. Det bliver godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt at få lavet lidt om på noget der ikke længere fungerede.

      Slet
  2. Så fint det ble! Ja, du hadde jo mye å velge i, men jeg forstår godt ditt valg. Epimedium er flotte planter. Jeg har også plantet mange epimedium i år, og er spent på resultatet til neste år :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt at gå og glæde sig til næste år - dermed bliver man jo aldrig træt af haven.
      Jeg har kun én anden Epimedium, og det er den med de rød/hvide blomster - den vil jeg nok komme til at sætte endnu større pris fremover.

      Slet
  3. Orange små bispehueblomster op imod den fine, gule mur bliver et smukt syn, og der er ingen tvivl om, at planterne vil stortrives. Det store bed ser lovende ud. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at se det vokse til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også at det bliver - netop farven på muren indgik i mine overvejelser om hvad der skulle plantes.

      Slet
  4. To nye bede... hvor dejligt og spændende.
    Jeg håber, du bliver glad for bispehuerne. Vi er vilde med dem, som du ved. (Huskede du filten ud mod fliserne?)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg at jeg gør. Bliver glad :)
      Filten mod fliserne havde vi ikke fået købt, men vil lægge det ned inden planterne kommer for godt i gang, sikkert senere på efteråret eller til foråret. Tak for de gode råd :) kh

      Slet
  5. Ja men super, det er så godt at få lov til at plante et bed til igen, du har rigtig hygget dig med sammensætningen. Det bliver spændende at se det næste år, når det gror til. Jeg tror bestemt, det bliver godt. Også godt at høre at der er mere at fortælle om, når du får tid :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg hyggede mig vældigt, men måtte jo alligevel begrænse mig. Men nogle gode planter fik jeg med i mit bed, det er jeg selvfølgelig spændt på at se til næste år.

      Slet
  6. Bispehue med orange blomster,, dem glæder jeg mig til at se. jeg kender kun de alm gule og så de rødbladet med røde blomster.
    det er altid herligt med et nyt bed. bare det at planlægge og finde ud af hvad der skal plantes, er spændende.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid en spændende proces, men selve forarbejdet med at gøre bedet klar til plantning er hårdt. Nu er det til en side :)

      Slet
  7. Det er en spændende planteliste. Jeg har lige googlet de planter, jeg ikke kender. Det bliver helt sikkert et flot staudebed. I har været flittige med alt det, I har nået.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - ja, jeg har jo både agastache og salvie (nogle andre varianter) i et andet bed og har været meget glad for de planter, så det var nærliggende at få nogle af dem med igen.
      Nu må vi se med solhattene, dem har vi prøvet der før uden held, men nu vil jeg se om vi kan passe godt på dem så de kan komme til at trives.

      Slet
  8. Ja, det er altid det sværeste at planlægge et helt nyt bed, men godt du kunne få brugt noget af det tiloversblevne. Bispehue langs soklen bliver sikkert smukt og det store bed lyder lidt prærie-agtigt med de planter du har valgt. Bliver sikkert aldeles dejligt med masser af farve, duft og insektmylder. Glæder mig allerede til at se det næste år, men det gør du sikkert også!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  9. Et helt nyplantet bed - det er så spændende :-) Jeg glæder mig til at se hvordan det bliver næste år, planterne kan jer i hvertfald godt lide.

    SvarSlet