Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

søndag den 28. juni 2020

Kaskader af hvidt - og også lidt lyserødt

Egentlig ville jeg kun vise jer hvide roser i dette indlæg, men de lyserøde fyldte valmuer er påtrængende og vil også med - måske fordi de aner at de kunne være passé inden jeg får taget mig sammen til at lave næste indlæg :)

Er de ikke bare smukke ?

Jeg har også mange af de mørklilla enkelte valmuer, som jeg kalder Claus Dalby valmuer, fordi jeg oprindeligt fik frø fra hans have.

Men tilbage til overskriften - det er egentlig de hvide og lysegule roser såsom Trier, Helena Lykkefund og Gislaine de Feligonde som alle tager sig virkeligt smukt ud for tiden.


Trier rosen:







Clair Austin må også lige med.
Hun står sammen med Helena Lykkefund og de er blevet slyngveninder.



Helena Lykkefund




Egeskov:

 





Ghislaine de Feligonde:




Til sidst får I lige Burgundy Ice.
Det er en spinkel skravle-rose, men den er så smuk i blomsten når det endelig lykkes:


Haven er på sit smukkeste lige nu, tror jeg - der er så mange motiver og så meget at nyde at man kniber sig selv i armen over at have skabt dette lille paradis.


8 kommentarer:

  1. Din slutreplik er jeg sikker på, at mange haveejere vil være enig i her i slutningen af juni. Vi må have været heldige med doseringen af regn og sol og varme. Claire Austins blomster er så smukke, men i vores have har dens stængler en tendens til at blive slappe og have behov for opbinding, og det er absolut ikke min spidskompetence. Burgundy Ice's blomst er et mesterværk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert - det bugner af have-mesterværker rundt omkring lige nu :)
      Sidste år var Claire A. også svær at håndtere, men i år er har den viklet sig noget sammen med Helena Lykkefund og fundet støtte der - det kan jeg kun bifalde.

      Slet
  2. Så mange fine roser du har! De lilla valmuer er veldig fine, og de rosa også. Vi er heldige som har sånne små paradis :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - ja, de er smukke i år.
      klem

      Slet
  3. Åh ja der er et flor uden lige nu, det ser godt ud det hele, også den lyserøde valmue.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver så glad i denne tid, når man ser at det lykkes - det man satte i gang for 2-3 år siden :)

      Slet
  4. Dejlige kaskader, du har af både roser og valmuer. Hvor er rosernes blomstring overdådig, og 'de to slyngveninder er perfekte sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt et godt rosenår i år, men vi har også været flittige med gødning fra første dag i marts og vand når de trængte. Forhåbentlig fortsætter floret længe endnu - ja, ikke for Helena Lykkefund, for den remonterer ikke.

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.