Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

mandag den 29. juni 2020

Dahlia



Mine georginer/dahlia er så småt ved at komme i blomst, flere har blomstret i over en uge. Vi forspirer altid vores dahlia i drivhuset og i år er de fleste af dem plantet i krukker.


Der er flere nye i år, bl.a. Cafe au Lait, som jeg har sukket efter i flere år efter at have beundret den rundt omkring i blogland.


Den er nu ikke i blomst endnu.



I Kenzo-kassen er forårets gule tulipanflor afløst af den "åkande"blomstrende "Creme de Cassis". Det tegner virkelig godt.




Orange Tangerine har jeg vist tidligere, men den har fået endnu flere blomster.


En unavngiven pompom Dahlia står i bedet i nærheden af rosen Pat Austin.


Vi har her til aften fået klippet sidste halvdel af vores ligusterhæk og samlet det hele op. En rigtig hadeopgave er hermed overstået og vi kan nyde det skarpe look igen.

Der er masser af andre opgaver i haven - bl.a. mangler jeg at nappe de visne blomsterstande af flere af mine rhododendron.

Meget passer dog sig selv i kommende uger, blot skal roserne deadheades, men det synes jeg straks er mere hyggeligt arbejde.

10 kommentarer:

  1. Så mange flotte dahlia du har i blomst allerede! Creme de Cassis kom rett inn på min ønskeliste, for den var lekker :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nyder dem også, og da især den nye Creme de Cassis, som er en rigtig lækker solbær-farve.
      klem

      Slet
  2. Hvor er de dog smukke, dine dahliaer. Jeg bliver da nødt til at forsøge med med nogle stykker. Her har vi også lige klippet ligusterhækken - det var et varmt job i sommervarmen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da forsøget værd - måske i en krukke?
      Dejligt at have overstået hækklipningen.

      Slet
  3. Flotte georginer, dem har jeg helt opgivet, så må jeg nyde dem hos dig. Jeg har nok at gøre med at deadheade roserne :)
    Knus

    SvarSlet
  4. Hei.
    Fine dahlier du viser. Her står noen i knopp. De har ikke kommet lengre.
    Det er alltid noe å gjøre i en hage hvis en vil. Men så er det koselig arbeide.
    God tirsdag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine bliver sikkert klar inden længe - du viser dem vel på bloggen :)

      Slet
  5. Herlige Dahlier. Jeg elsker dem, men det gør sneglene osse. Så i nogle år har jeg nogle i krukker. Men jeg drømmer om en masse i bedene. Det ville give en fantastisk virkning i sensommeren.
    Ja hækklipning bvadr. Men ellers er havearbejde hyggeligt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også tidligere haft lidt problemer med sneglene når vi plantede dem i bedene, så i år har vi næsten kun Dahlia i krukkerne og holder skarpt øje med dem. Nogle af krukkerne har vi så sat i bedene.... :)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.