Lidt flere stauder fik klippet det visne af og løse græstotter hevet op. De har allerede fuld fart på, ukrudtsvækstene...
Men akelejerne og sandelig også purpur solhattene pibler frem, det er godt nok tidligt med solhattene.
I Bilka i går fik vi købt en masse krukkemuld, den gode slags med langtidsvirkende gødning, som vi har haft utroligt gode erfaringer med, samt så- og priklejord og rhododendronjord til topdressing.
Desuden købte vi 2 mindre lerkrukker, helt enkle og meget billige.
Der var fuld knald på farverne med primula, stedmoderblomster og hornvioler, så vi fik købt til en række krukker, dog valgte jeg denne gang stedmoderblomsterne fra.
Op i indkøbsvognen sneg sig også flere forskellige Dahliaknolde og liljeløg, franske anemoner og jeg kiggede laaaangt efter opstillingen med pæoner - hold op hvor var der mange fine - men jeg må komme igen en anden dag.
Nu er krukkerne plantet til og desuden fik jeg sået de første frø:
- hængelobelia, blå
- bacopa, blå (sommerblomst)
- blå klokkeranke
- løvemund, lysegul
- rød basilikum
- mørke valmuer, drysset ud i et bed
I forgrunden en rosmarin, den kan godt lige stå lidt her... |
I bedet med påskeklokkerne er der endnu flere påskeklokker i blomst - hvilken glæde :)
Men svære at fotografere....
Det ser da bare enormt dejligt ud altsammen! Jeg synes, at I rundt omkring er hurtige til at begynde at så...
SvarSletMåske er det blot mig der er bagefter :-)
Rigtig god fornøjelse fortsat,
Kh Mathias
Tak :) Nå, jeg troede at det var mig, der var bagefter - men det er vi vist ikke alligevel, Mathias :)
SletGodt du nåede at komme i haven, det var flot med 3 timer, så længe var jeg ikke ude i dag. Da det endelig blev godt, skulle jeg se efter maden.
SvarSletMine solhatte har jeg ikke set endnu, så jeg synes også, det er tidligt. Men jeg har set knopper i mine franske anemoner. Jeg dryssede valmuefrøene i efteråret, håber snart de titter frem, ellers har jeg heldigvis reserver i behold.
Lækkert med lidt godt fra Bilka, jeg kunne nok ikke have gået forbi pæonerne :) Dine nye potter er fine og tilplantningen med.
Knus
Mon ikke de gør, ellers kan du jo nå at efterså valmuerne. Ja, pæonerne trak, men nu fik jeg jo Dahlia - kan ikke få det hele (på én gang).
SletHej Ulla.Dejlige ting du fik med hjem fra Bilka.Har også været der i sidste uge............men der var havecentret ikke åbnet endnu.Men må derned igen i næste uge ..........for jeg skal også have noget af den gode CD jord.
SvarSletVi har haft et rigtigt kedeligt vejr her hos mig..............koldt og med byger.Så ikke noget havearbejde i dag.
Jeg viser også en påskeklokke......og jeg synes også at de er svære at fotografere.
Håber vejret bliver til havearbejde i næste uge.
God aften knus Jette
Der er mange lækkerier lige nu, jeg tør slet ikke vove mig ud i Plantorama....
SletMine påskeklokker er også svære at fotografere. De vil jo gerne hænge med de skønne hoveder vendt ned. Dejlige krukker du fik købt. Jeg vil hellere have hornvioler end stedmoder. De er som regel for store synes jeg.
SvarSletJa, de ER svære, men rundt omkring ser man mange flotte billeder af påskeklokkerne - gad vide om folk ligger helt ned på maven for at tage billeder ? Jeg vil også hellere have hornvioler, selvom nogle af stedmoderblomsterne virkelig findes i de mest fantastiske farver.
SletJeg skriver lige snart en mail til dig vedr. blogtræf hos Lisbeth.
Her har det været overskyet og koldt hele dagen, så det eneste jeg fik lavet udenfor i dag, var at få pudset alle vinduerne, men det er sandelig også en god ting :)
SvarSletJa....helleborus er umådeligt svære at fotografere.
... jamen, det er da også virkelig dejligt, mine vinduer trænger også.
SletHej Ulla. Hvor ser det godt ud med dine nye krukker og din krydderurt passer rigtig fint ind. Uha jeg vil også gerne i Bilka - skal have fat i en masse krukkemuld (Claus Dalbys) det har jeg rigtig god erfaring med. Tænk at dine solhatte er kommet op, så er I godt nok foran, dernede i det midtjyske. Heroppe er vi slet ikke så langt!
SvarSletJa, jeg ved jo at du er storforbruger af CD's krukkemuld, men den er også god. Solhattene er ikke kommet op i den forstand, men jeg kan se spirerne i jordoverfladen, og det mener jeg ikke at jeg plejer at kunne så tidligt.
SletDejligt du kom i haven og fik ordnet lidt. Flotte pang farver du har tilføjet til dine krukker.
SvarSletTak, Tina - ja det er dejligt med lidt farve og forårsstemning ved hoveddøren.
SletSikke nogle dejlige forårskrukker, du har fået lavet :) Jeg elsker, at vi kan komme så tidligt i gang i haverne i år, og forhåbentlig fortsætter det milde vejr. Der er vist spået om 13 grader næste weekend ... krydser fingre :)
SvarSletDet elsker jeg altså også virkelig - vi krydser alt hvad vi kan krydse for at trenden fortsætter. Oh, en lørdag med 13 grader, det ville ikke være dårligt.
SletÅhh hvor ser det bare skønt ud Ulla! krukker og blomster. Jeg er noget misundelig over den krukkejord, jeg ved ikke om jeg orker Her over nord for kbh. Har vejret været ret trist! så nu gklder jeg mig så meget til at komme i haven :-D
SvarSletKnus Gro
hov der glemte jeg at skrive sætningen færdig ;-) ...orker at køre helt til Hundige.
SletVejret kan vist godt variere fra landsdel til landsdel, det ser vi ofte. Mht. Bilka er vi egentlig heldige, det tager kun 20 minutter at køre derud, men jeg kommer der faktisk ikke tit - kun når jeg samtidig også skal i planteafdelingen.
SletDejligt som det hele titter op af jorden. a propos Bilka, så var vi derhenne i dag for at købe Champost, vi havde også fået læsset to poser op, men parkerede vognen inde i butikken for at se på de fristende løg-tilbud. Da vi kom tilbage var der en mudderbrun sø - på gulvet under vognen - så vi listede lige så stille ud og læssede jorden af igen, gad ikke at dryppe rundt i hele centret.... undskyld rengøringsfolk !!!
SvarSletAltså, Sussi :) Må indrømme at det også er tungt at skubbe rundt med vogne fyldt med jord, og våde var de altså også at læsse i vognen, men nu er det jo glemt.
SletJa, der var mange fristende løgtilbud.
Kære Ulla.
SvarSletDejligt at se, at fruen rigtig er kommet i forårshumør:o) Der knokles, handles og drømmes. En helt ny havesæson er nu noget ganske særligt. Dine nyindkøbte primula er mums.
Jeg skulle jo stort set ingen frø købe iår, men alligevel gik det helt galt, og klickfingeren gik amok og levede helt sit eget liv. Jeg forsøger at dulme min dårlige samvittighed, med at sige til migselv, at jeg kun sår en smule af frøene, og gemmer resten til næste år.
Hav en dejlig dag.
Knus og kram
Fruens humør fejler helt sikkert ikke noget :) Skulle du virkelig ikke købe frø...? Det ligner dig da ikke - nå, men det gik jo også som det skulle - glæder mig til at se dine bugnende blomsterbede. Knus retur.
Slet