Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

onsdag den 11. juli 2012

Det hvide bed

Hvide blomster har fået en større plads her i haven i år - faktisk har vi lavet om på bedet foran køkkenvinduerne, som først på foråret var prydet af de rød/orange Apeldoorn tulipaner.

Da de var afblomstret, blev alle løgene gravet op og de øvrige planter (geranium Rose Clair og noget blåt klokkeværk m.v.) blev flyttet til andre placeringer.

Egentlig kunne jeg have valgt at lave bedet lyserødt, men da der allerede står en mængde hvide høstanemoner i bedet, så blev bedet til det hvide bed. Høstanemoner skal man have respekt for... de er standhaftige og jeg var ikke sikker på at jeg kunne få alle fjernet. Og når nu planen er at lave hele græsstien op langs huset om til bede i hvidt, gult, lyserødt og blåt (eller anden rækkefølge), så kunne jeg jo ligeså godt begynde med det hvide sammen med høstanemonerne.

Vi fik plantet nogle få blivende planter: Hvid Verbascum/kongelys, hvid løjtnantshjerte, en hvid pæon "Shirley Temple", to hvide solhatte "White Swan", hvid clematis "Guernsey Cream" + "Gladys Picard", en hvid digitalis "Alba" (som helt sikkert bliver til flere), hvide franske anemoner, en hvid Stjernemagnolie kom med hjem fra Samsø og så blev der i det meget tidlige forår sået frø af stedmoderblomster, stolte kavalerer, mamelukærme, hvid tagetes, solsikker "Italian White" mm.

Min gule rose Graham Thomas lod jeg stå - det gør ikke noget med en lysegul farveklat i det hvide bed.

Her kommer lidt billeder:



Hov.... hvad laver den lyserøde i baggrunden.... Desværre var der en del pink mamelukærmer med i frøposen (var det mon en blandet pose....?)  - Rigtige inkarnerede farve-freaks ville hive de pink op, men de er nu meget kønne og det er jo kun en sommerblomst, så NÆSTE år bliver bedet HELT hvidt.





Ovenfor er det clematis Gladys Picard - et vidunderligt bekendtskab!


Clematis Guernsey Cream er dog afblomstret nu.




Det hvide bed skal udbygges lidt mere og planen er at det skal "smelte" sammen med det lysegule bed, som bliver næste i rækken.

... til næste år.

10 kommentarer:

  1. Kjempe nydelige hvite blomster! Det gjorde seg veldig med den rosa, som lyste opp i det hvite.
    Nydelig clematis og den revebjellen på slutten var bare helt lekker!

    Ønsker deg en fin dag! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt se hvad du mener med den rosa - jeg er også glad for dem i bedet alligevel :)

      Slet
  2. Gode billeder af dine mange smukke blomster.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  3. Skøn start på dine nye bede, og jeg jubler over at du ikke rykker det lyserøde op men bevarer overblikket og nyder mamelukærmet som den er i år. Jeg har også Guernsey Cream, det var et kort bekendtskab men det skal vel lige ha' lov til at "sætte sig" - ellers må den ha' en makker!
    Spændt på at følge din videre færd med det gule :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Min Guernsey Cream er også ny fra i år - jeg glæder mig til den bliver KÆMPE stor. Overblik, ja.... tak for opbakningen :)

      Slet
  4. Helt hvidt ja, hvis ikke der sker et uheld med en pose frø igen, men så går det også nok med det :o)
    Gladys Picard har jeg heller ikke fortrudt købet af. Guernsey Cream ser skøn ud, den kunne jeg godt blive forfalden til, den er anderledes.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man kan jo aldrig vide, men det er da en begrænset ulykke (jeg elsker jo også pínk, og her forsøger man at lave noget stilfuldt....) hi-hi og knus

      Slet
  5. Hej Ulla. Ja et hvidt bed er meget smukt. Jeg synes, dine plantevalg er rigtig gode, der er både forskellige former blomster og forskelligt løv. De blomstrer sikkert også efter hinanden, så du har blomster i lang tid. Jeg kan godt forstå, at du lader de lyserøde mamelukærmer stå, de er så yndige, det ville jeg også have gjort. Det er virkelig nogle dejlige planter I har valgt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været meget sjovt og spændende at starte dette op - uha, som der er mange planter, man kunne tænke sig - det kender du sikkert også alt til...

      Slet
  6. Super flot, jeg ville heller ikke nænne at rykke den lyserøde op. Det bliver SÅ flot med dine farvede bede.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.