Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.

lørdag den 28. august 2021

Floks, solhat og hortensia

 Det er lørdag med gråvejr og småregn, så jeg vil lige forsøde dagen med nogle skønne farver.

Solhat og hortensia - lovede jeg i sidste indlæg.


De kommer her:

White Swan har vi i et par år haft i en krukke og det ser ud til at den klarer sig OK der.
Jeg har tidligere haft flere forsøg med at plante den i det hvide bed, men det lykkes ikke.


Den sædvanlige Magnus har vi et par steder i haven, dem har jeg ofte vist.

I det nye bed, som jeg kalder "trekantbedet" og lavede om sidste år, plantede jeg modigt nogle nye solhatte.

De frister altid med deres smukke farver.

Heldigvis er de alle kommet i blomst og ser ud til at klare sig.


De nye hedder "Pica Bella" og må være de nederste i collagen her:





Vi har efterhånden over 10 hortensia i vores lille have - og jeg er superglad for dem allesammen.
Navnene skriver jeg under billledet.

Vanilla Fraise

Vanilla Fraise - jeg er vild med farverne


Limelight



Limelight


Annabelle

Limeligth - vi har tre, denne her stod i krukke i mange år, men kom så ud i et bed

Til sidst lidt billeder af vores floks.
Det har været et godt år for dem, nok fordi vi har fået så jævnligt regn gennem sommeren.
Jeg får bare lyst til at få flere... så at Claus Dalby har mange floks ind imellem roser og i mange bede, det må da kunne udbygges her også.

Navnene har jeg ikke helt styr på.




En rigtig glad og god weekend ønskes I :)


14 kommentarer:

  1. Ih, hvor det blomstrer i din have, og hvor er det skønne farver, de kan levere. Floks har endda duft.
    Det er simpelt hen så svært at vælge, hvilke planter, man vil finde plads til, når matriklen ikke er ubegrænset - og hvor er den det?
    Floks mellem roser lyder godt. Det må du prøve.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tidligere brød jeg mig ikke så meget om floksens duft, men nu er jeg glad for den.
      Ja, det med havens begrænsninger er en svær kunst, men I mestrer den nu til fulde.
      Tror godt at der kan klemmes nogle flere floks ind et par steder...

      Slet
  2. Ja phlox er uundværlige, det samme er solhatte og hortensia, flot du har fået plads til så mange. Mine phlox har egentlig klaret sig udmærket uden så meget regn, andre år har de nogle steder ikke formået at springe ud. Din Vanilla Fraise er meget længere end mine, som stadig står hvide, men det lyserøde skal nok komme.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt med Vanilla Fraise - den har haft lyserøde toner i flere uger nu.
      Min erfaring med floks er at de ikke kan tåle at mangle vand, så hænger de - men problemet har nok også været at mange af mine har været nyetablerede og de har haft det svært uden vand.

      Slet
  3. Phlox er uundværlige, så det er nogen af dem jeg trods alt vander. Og jeg har liige funde et par nye skønheder hos min plantepusher uha uha.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver da dejligt med et par nye floks - jeg kunne også nemt blive fristet.

      Slet
  4. Det er nogle meget fine hortensia du har. Og uha jeg bliver helt misundelig med alle de mange flotte phlox. Jeg har prøvet et par gange, men det lykkedes ikke at få blomster og planterne er sørgelige. Bange for at det er for tørt hos mig, men jeg får helt lyst til at prøve igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gange må man også bare erkende at visse planter ikke vil gro hos en. Ellers må du sætte dig for at vande i tørre perioder.
      Mine hortensia er mine sensommer-skatte :)

      Slet
  5. Hej!
    Vilka fantastiska hortensior, har skaffat en Limelight i år, hoppas att det blir fler, så småningom. Floxen har varit riktigt fina och frodiga i år, men nu börjar de se lite ledsna ut. Vi har fått en hel del regn de senaste dagarna.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika - tillykke med din Limelight, den skal du nok blive glad for. De er smukke i alle stadier.
      Her er vejret også regnfuldt i disse dage, men der kommer gode sensommerdage i næste uge :)

      Slet
  6. Hei.
    Nydelige hortensiaer. De er så flotte og gjør seg så godt i hagen. Phlox kan en bruke over alt, også mellom roser. Her har de blitt så høye i år at rosene nesten har forsvunnet.
    Vi har nydelig vær og sommeren er tilbake.
    God søndag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt fantastisk at sommeren er tilbage - vi har haft en uge med dejligt vejr.
      Ja, jeg må prøve at få nogle flere floks, de er skønne.

      Slet
  7. Du lyfter fram 3 ovärderliga släkten så här års :) Det är tur för oss att det finns så många vackra sorter att välja bland. Det finns en phlox 'Utopia' i en ljuvlig rosa nyans. Den letar jag efter när jag kommer till välsorterade handlare.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  8. Der er heldigvis mange planter, som blomstrer her sidst på sommeren- først på efteråret.
    Solhat har jeg desværre ikke rigtig held med, Magnus kan en gang imellem overleve et par år. Men Hortensia står rigtig fin her. De er så fine.
    Flotte Floks :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.